Hindbærmuffins med lakridscreme

Hindbærmuffins med lakridscreme

Vi havde gæster i søndags – de selvsamme der blev udsat for fuldkornsvafler – og de skulle selvfølgelig have hindbærmuffins om eftermiddagen.

Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på hindbærkage men serverede mine muffins med lakridscreme oven på. Opskriften på cremen sjussede jeg mig frem til, så det er cirkamål.

Hindbærmuffins med lakridscreme

6 stk.

100 g frosne hindbær
75 g smør
75 hvid chokolade
1 æg
75 g rørsukker
1 dl hvedemel
½ tsk vaniljepulver

Smelt smør og chokolade ved lav varme i en gryde og pisk det godt sammen. Tag gryden af varmen og rør derefter sukker, æg, citronskal, citronsaft, vanilje og hvedemel i til en ensartet dej. Fordel dejen i 5-6 muffinforme og bag dine hindbærmuffins i ca. 25 minutter ved 180 grader. Lad kagerne køle af.

Lakridscreme

80 g flødeost
25 g blødt smør
2 tsk lakridspulver
½ dl flormelis

Rør ingredienserne til lakridscremen sammen og fordel den over dine muffins.

Note: Saftige hindbærmuffins der suppleres fint af lakridscremen. Kagerne kan dog også sagtens spises uden.



2 thoughts on “Hindbærmuffins med lakridscreme”

    • Det var så lidt! Jeg opdagede sidste weekend, at jeg skal være tidligere ude mht. julemarkeder, end jeg plejer, for der er godt nok mange, der er begyndt at afholde dem i midten eller slutningen af november i stedet! Og her havde jeg lige håbet, at jeg kunne snige et julemarkedbesøg ind i midten af december. Nå, det kan være, jeg finder noget spændende alligevel 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *