varm kyllingesalat, salat, asiatisk, kyllingefileter, kylling, rødløg, peberfrugt, mynte, soyasauce, chilisauce, fiskesauce, citroner, ingefærI fredags skulle vi have hurtig aftensmad, for ‘nogen’ var i gang med at pynte en bryllupskage, og den slags tager som bekendt noget tid! Men mere om det i aften…

Jeg havde set en opskrift i en lille kogebog, ‘THAI køkkenet’, jeg har stående, og retten bryggede jeg så videre på. Jeg skiftede den grønne peberfrugt ud med en rød og mangedoblede mængden samt erstattede den friske chili med noget hidsig asiatisk chilisauce, vi har stående – og så justerede jeg op og ned på ingredienserne i saucen. Retten blev spist sammen med kogte ris.

Varm kyllingesalat med mynte
2 personer

2 kyllingefileter
1 rødløg
1 rød peberfrugt
en god håndfuld frisk mynte

Sauce:
1 spsk soyasauce
2 tsk stærk chilisauce
1 spsk fiskesauce
saften fra 1 citron
½ tsk knust ingefær
1 tsk sukker
1 tsk honning

Skær kyllingefileterne i små tern og steg dem i en wok ved kraftig varme. Skær løget i meget tynde skiver og peberfrugten ligeså. Bland dem med mynteblade og kyllingekød. Pisk saucen sammen og hæld over salaten.

Note: Umanerlig nem og hurtig aftensmad, som smager godt – er både frisk, sprød og stærk på samme tid.