Tag: hvedemel

Brombærstænger

Brombærstænger

Jeg bagte brombærstænger sidste weekend, da jeg skulle servere en eftermiddagskage for nogle venner. Brombærrene er naturligvis nogle af de bær, jeg skal bruge fra fryseren og som derfor indgår i månedens benspænd. Jeg havde en opskrift på hindbærstænger fra Hjemmet liggende, som sagtens kunne …

Red velvet cookies

Red velvet cookies

Disse red velvet cookies kom med på arbejde i dag, da jeg ville have noget med til mine kolleger i anledning af min fødselsdag! For ja, det er tid til at fylde lyvogtyve igen 😀 Jeg faldt oprindelig over opskriften i et gammelt Bo Bedre-magasin …

Små blåbærtærter

Små blåbærtærter

Søde små blåbærtærter kan man da ikke sige nej til! Da jeg så dem i et gammelt Familiejournal-udklip, vidste jeg bare, at dem måtte jeg prøve at lave. Heldigvis havde gemalen fødselsdag for nylig, så der kunne jeg servere dem som dessert.

Jeg lavede nogle små justeringer til dejen og fyldet, og så syntes jeg, at portionen passede lidt bedre til syv minitærter frem for otte – men det kommer selvfølgelig an på hvor fyldte tærtebundene skal være.

Prøv i øvrigt at få fat i små svenske blåbær på frost. De har en virkelig intens farve – og selvfølgelig en dejlig smag.

Små blåbærtærter

7-8 stk.  

Tærtebunde:
4 dl hvedemel
2 dl flormelis
½ tsk vaniljesukker
Et knips salt
125 g koldt smør, skåret i tern
Smeltet smør til at pensle tærtebundene

Tærtefyld:
150 g blåbær
200 g hvid chokolade
2½ dl fløde

Pynt:
Spiseligt guldglimmer, spiselige blomster eller friske bær

Rør mel, flormelis, vanilje og salt sammen i en skål. Gnid smørret ud i melblandingen og ælt det sammen, indtil dejen er samlet til en kugle. Put den i en frostpose og læg den i køleskabet en halv times tid.

Rul dejen ud på et meldrysset bord og skær den ud i mindre stykker, der passer med de små tærtebunde. Pensl formene med smeltet smør og tryk dejen ud i et jævnt lag i hver form. Prik dejoverfladen flere gange med en gaffel og stil formene i køleskabet en halv time.

Tænd ovnen og varm den op på 175 grader. Læg lidt bagepapir med tærrede ærter oven på i hver form og bag dem i et kvarter i midten af ovnen. Tag formene forsigtigt ud (med grydelapper!), fjern bagepapir og ærter og bag bundene i 8-10 minutter mere. Indtil de er gyldne og gennembagte. Lad dem køle af.

Hæld blåbærrene i en gryde og varm dem op. Giv dem et par minutters let simren, inden du tager gryden af varmen. Blend blåbærrene til en ensartet masse og hæld den gennem en si.

Hak chokoladen og hæld den i en lille gryde sammen med fløden. Varm det langsomt op, indtil chokoladen er smeltet. Tag gryden af varmen og rør blåbærmassen i. Fordel blåbærcremen i tærteformene og stil dine blåbærtærter i køleskabet i mindst tre timer, så de kan sætte sig.

Du kan de små blåbærtærter med spiseligt guldglimmer eller spiselige blomster – eller selvfølgelig friske bær, hvis årstiden er til det. 

Note: Disse blåbærtærter er så fine og skønne! De har en smuk, kraftig farve (faktisk så kraftig, at man tror, at det er kunstig farve – men det er skam blot blåbærrene) og en fin mild blåbærsmag.

Er du på udkig efter en mere cremet blåbærtærte, tjek opskriften på blomme-blåbærtærte.

Tofubidder i hoisinsauce

Tofubidder i hoisinsauce

Disse tofubidder så jeg i en video fra Fitgreenmind og fik lyst til at lave i weekenden, da vi havde fødselsdagsgæster. Først tænkte jeg på at lave dem som velkomstsnack, men jeg endte med at bruge dem i en lille forret, hvor jeg kombinerede dem …

Stegte tofustykker

Stegte tofustykker

Disse stegte tofustykker blev min første tofu-benspændsret, da jeg skulle lave en rimelig hurtig frokost til gemalen og jeg. Jeg har set flere videoer med folk, der steger tofuen og derefter vender den i en krydret sauce, så det måtte jeg naturligvis også prøve. Den …

Cheddar sticks

Cheddar sticks

Cheddar sticks er noget nær den perfekte snack for dig, der elsker ost. Især smeltet ost. De består af cheddar, der er skåret i tykke pinde og vendt i krydret hvedemel, pisket æg samt rasp (enten almindelig rasp eller pankorasp).

Hvis du kender mozzarella sticks, så minder denne udgave meget om dem – bare med cheddar i stedet for mozzarella.

Jeg krydrede naturligvis melet med to slags paprika, da det var den sidste benspændsret i paprika-temaet, men du kan også tilføje lidt cayennepeber eller hvidløgspulver.

Cheddar sticks

4 stk.

ca. 100 g fast cheddar
1 æg, pisket
1 dl hvedemel
1-1½ tsk sød paprika
½ tsk hot røget paprika
½ tsk salt
1-1½ dl rasp

Derudover:
ca. ½ l rapsolie

Skær osten i 1 cm brede stænger. Rør mel, de to slags paprika samt salt sammen i en skål, pisk ægget i en anden skål og hæld raspen ud i en tredje skål. Vend nu ostestykkerne først i mel, så i æg, så i mel igen, en gang mere i æg og til sidst i rasp.

Læg dem på et stykke bagepapir og sæt dem i køleskabet, mens du varmer olien op.

Hæld olien i en lille kasserolle og varm den op. Den er klar, når du kan stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien, og det bobler omkring den. Læg to cheddar sticks i og giv dem 40-60 sekunder, indtil de er ret gyldne. Læg dem på et stykke køkkenrulle og steg de to andre sticks på samme måde.

Servér dine cheddar sticks med det samme og gerne med noget dyppelse. Det må gerne være noget krydret såsom chilisauce eller kraftig salsa.

Note: Skønne sprøde ostestænger! Jeg synes, at de to slags paprika gav en fin smag til disse cheddar sticks, og så kan man altid servere en kraftig chilisauce til, hvis man gerne vil have lidt mere kant til smagen.

Frøsnappere med remonce

Frøsnappere med remonce

Jeg har bagt frøsnappere! Og det er ikke kun for at bestikke gemalen – jeg havde såmænd en opskrift liggende, som jeg havde lyst til at prøve. Og så er det hyggeligt at bage 🙂 Nå, men jeg havde et lille udklip fra et gammelt …

Svinekæber i paprikasauce

Svinekæber i paprikasauce

Hvad siger du til svinekæber i paprikasauce – en skøn simreret her i den kolde vinter? Og så med et krydret pift, der er med til at give varmen? Jeg siger i hvert fald ja tak, for det lavede jeg i sidste uge, og det …

Kærnemælkspandekager

Kærnemælkspandekager

Jeg har stegt kærnemælkspandekager, for jeg havde en rest kærnemælk tilovers fra æbleskivebagningen. Der var faktisk så meget kærnemælk, at det også kunne blive til et kærnemælksbrød, så vi kan nyde ostemadder på hjemmebagt brød de kommende dage. Det er nu dejligt at have juleferie 🙂

Og jeg havde egentlig troet, at jeg ville lave flere blogopskrifter disse dage, men det virkelig mørke vejr opfordrer ikke ligefrem til at tage billeder i. Nu må vi se, hvor meget jeg når i næste uge, men jeg håber da på at kunne bruge lidt af ferietiden på flere madeksperimenter.

Men nu tilbage til pandekagerne. Kærnemælk er skønt at bruge i bagværk, da det giver en saftig og letsyrlig dej. Jeg overvejede kort, om jeg også skulle tilsætte lidt fintreven citronskal, men det undlod jeg dog.

Kærnemælkspandekager

ca. 8 stk.

3 dl kærnemælk
½ dl vand
1 æg
2 dl hvedemel
1 tsk vaniljesukker
1 spsk rørsukker
lidt salt
smør til stegning

Pisk kærnemælk og æg sammen. Pisk derefter rørsukker og salt i. Tilsæt melet og vaniljesukkeret og pisk det til en jævn dej. Tilsæt vand afhængig af hvor flydende, du ønsker dejen.

Smelt en klat smør på en mellemstor pande. Tilsæt lidt dej og vip panden, så dejen fordeler sig på overfladen. Steg pandekagen på begge sider, så den bliver gylden. Fortsæt på samme måde med at lave de øvrige kærnemælkspandekager.

Du kan servere pandekagerne med lige, hvad du ønsker – om det så er jordbærmarmelade, brombærmarmelade, rørsukker, vaniljeis eller noget helt syvende. Jeg havde faktisk en rest kanelsukker-valnøddedrys tilovers fra da jeg bagte små valnøddehorn, og det fungerede også aldeles glimrende!

Husk også, at pandekager også er skønne at servere næste dag (eventuelt som en lille sød tilføjelse til morgenmaden – altså selvfølgelig fordi det er ferie!). Da jeg var barn, fik jeg ind imellem en pandekage fra aftenen før, og så blev den smurt med et tyndt lag smør og drysset med sukker!

Æbleskiver med nødder

Æbleskiver med nødder

Har du prøvet æbleskiver med valnødder – eller vil du altid vælge klassiske æbleskiver? Jeg prøver jo at kombinere valnødder med alt muligt spændende i denne måned i anledning af valnødde-benspændet, og denne gang ‘går det ud over’ æbleskiverne. Hvis du søger på ‘æbleskiver’ her …