sommerlove kiss kiss, Rose’s Lime, gin, mynte, æblejuice, jordbær, æbledrink, juice, sommerdrinkDa sommervejret endelig kom tilbage i sidste uge, skyndte vi os at invitere et par venner til grillaften, og da vi sad på terrassen og ventede på, at kullene blev klar, skulle vi selvfølgelig også have en lille sommerdrink – i dette tilfælde en Summerlove Kiss Kiss, jeg opfandt til lejligheden. En af de sjove detaljer ved månedens benspænd er muligheden for at finde på sjove, sære og skøre navne til de drinks, jeg laver, og da dette i sandhed var en kærlig sommerdrink, så fik den også navn derefter.

Summerlove Kiss Kiss
3 drinks

2 cl Rose’s Lime
6 cl gin
1 spsk friskhakket mynte
isterninger
æblejuice – jeg brugte en god, sød sag fra Aarstiderne
frosne jordbær
sugerør

Hæld limejuicen, ginen og mynten i en shaker sammen med en håndfuld isterninger. Ryst grundigt og si blandingen. Fordel derefter væsken i tre høje glas og hæld æblejuice over. Smut tre frosne jordbær i hver drink, stik et sugerør i og servér den i strålende solskin.

Note: Summerlove Kiss Kiss er en frisk og lækker drink, der havde sødme uden at blive vammel, og hvor mynten var med til at give et godt modspil til alkoholen.

sommerlove kiss kiss, Rose’s Lime, gin, mynte, æblejuice, jordbær, æbledrink, juice, sommerdrinkVi holder meget af at bage pizzaer på grill. Desværre sker det alt for sjældent, men da vejret viste sig fra sin bedste side i torsdags, så blev der bagt til den store guldmedalje på kuglegrillen.

Vil du have inspiration til, hvordan du gør – uden at have hverken pizzaovn eller bagesten – så læs mit indlæg om at bage pizzaer på grill. Du kan også finde inspiration i et andet indlæg, hvor der både er beskrevet almindelige pizzaer – og en enkelt dessertpizza! Sidstnævnte skulle vi også have i torsdags, og det blev denne funky sag med chokoladecreme fra Summerbird og ultrafesne lyserøde skumfiduser!

dessertpizza, pizza, dessert, skumfiduser, mørk chokolade, grill, pizza på grill, chokoladecreme