Tag: skumfiduser

Skumfiduspizza

Skumfiduspizza

Jeg er nået til allersidste ret i pizza-benspændet, og det er naturligvis… en skumfiduspizza! For ja, det er jo lidt oplagt at lave en dessertpizza med skumfiduser, når nu jeg bager pizzaerne på grillen! Og den overraskede faktisk positivt! Virkelig simpel servering, men den kombination 

Mexicansk chokoladetærte

Mexicansk chokoladetærte

I ferien havde vi gæster, og her serverede jeg en mexicansk chokoladetærte. Jeg holdt nemlig en kort pause fra det portugisiske benspænd og serverede i stedet tacos med pulled pork, syltede rødløg, guacamole, salsa og andet godt. Jeg havde set en opskrift på mexicansk chokoladetærte 

Gebiskager – småkager til Halloween

Gebiskager – småkager til Halloween

Halloween nærmer sig, og så er det tid til at servere gebiskager! Jeg elsker Halloween og benytter vanen tro lejligheden til at lave en række fjollede og uhyggelige kager, og denne gang fik jeg lyst til at eksperimentere med disse gebiskager. Jeg så et billede af nogle Draculasmåkager på bloggen The Girl Who Ate Anything og fik lyst til at lege videre med ideen.

Du kan bruge en hvilken som helst slags småkage til disse gebiskager, så længe de ikke er meget sprøde/skrøbelige eller meget tynde. Jeg valgte at lave chokoladesmåkager, men du kan også sagtens lave vaniljesmåkager, nøddesmåkager eller noget helt tredje.

Derudover skal du bruge en rød smørcreme, som du laver på smør, flormelis og rød farve.

Og sidst men ikke mindst skal du bruge mini-skumfiduser. Dem kan man efterhånden få i en lang række af de store supermarkedskæder.

Chokoladesmåkager
ca. 28 stk.

50 g smør
450 g hakket mørk chokolade
2 æg
150 g rørsukker
100 g hvedemel
½ tsk vaniljepulver
½ tsk salt
evt. 50 g hakkede peanuts

Smelt forsigtigt smør og chokolade i en gryde. Så snart det er smeltet, tager du gryden af komfuret. Pisk æg og rørsukker til en luftig masse. Pisk derefter mel, vanilje og salt i. Vend grundigt den smeltede chokolade i dejen – evt. sammen med peanuts. Form kugler på størrelse med valnødder og fordel 12 af dem på en bagepapirbeklædt bageplade. Tryk dejlkuglerne ud med fingrene. Bag dine chokoladesmåkager i ovnen ved 170 grader i ca. 12-15 minutter.

Lad småkagerne køle af.

Rød smørcreme

1 del blødt smør
2 dele flormelis
lidt vaniljepulver
rød pastafarve (frugtfarve kan måske også bruges, men det har jeg ikke prøvet)

Pisk smør, flormelis og vanilje sammen til en ensartet masse. Farv den knaldrød.

Sådan samler du gebiskager
Tag to småkager. Smør dem på indersiden med rød smørcreme – ikke være nærig! Sæt små skumfiduser i den ene halvdel af kanten på den ene af småkagerne. Læg den anden småkage oven på og klem forsigtigt til.

Hvis du synes, at det bliver en lidt voldsom mundfuld (!), så kan du også halvere småkagerne, inden du bruger dem – så bliver udformningen også lidt mere gebisagtig.

Og så er det bare om at sætte bisserne i de skøre gebiskager… 😉

Kopkage med kaffelikør

Kopkage med kaffelikør

Jeg har forkælet gemalen med en kopkage med kaffelikør, for han fik lov til at agere prøveklud, da jeg ville teste en ny kogebog i samlingen. For et stykke tid siden fik jeg tilsendt bagebogen ‘Kager i kopper’ af Mima Sinclair – en hyggelig lille 

Chokolademousse med valnødder og skumfiduser

Chokolademousse med valnødder og skumfiduser

Chokolademousse i mikroovnen – aka chokolademousse på skumfiduser?! Jo, det var et sjovt projekt, jeg havde gang i denne weekend, da jeg ville overraske gemalen med en dessert. Den skulle selvfølgelig passe til månedens mikroovnsbenspænd, så jeg bladrede lidt i en række mikroovns-kogebøger og faldt 

Summerlove Kiss Kiss – og pizzaer på grillen

Summerlove Kiss Kiss – og pizzaer på grillen

Da sommervejret endelig kom tilbage i sidste uge, skyndte vi os at invitere et par venner til grillaften, og da vi sad på terrassen og ventede på, at kullene blev klar, skulle vi selvfølgelig også have en lille sommerdrink – i dette tilfælde en Summerlove Kiss Kiss, jeg opfandt til lejligheden. En af de sjove detaljer ved månedens benspænd er muligheden for at finde på sjove, sære og skøre navne til de drinks, jeg laver, og da dette i sandhed var en kærlig sommerdrink, så fik den også navn derefter.

Summerlove Kiss Kiss

3 drinks

2 cl Rose’s Lime
6 cl gin
1 spsk friskhakket mynte
isterninger
æblejuice – jeg brugte en god, sød sag fra Aarstiderne
frosne jordbær
sugerør

Hæld limejuicen, ginen og mynten i en shaker sammen med en håndfuld isterninger. Ryst grundigt og si blandingen. Fordel derefter væsken i tre høje glas og hæld æblejuice over. Smut tre frosne jordbær i hver drink, stik et sugerør i og servér den i strålende solskin.

Note: Summerlove Kiss Kiss er en frisk og lækker drink, der havde sødme uden at blive vammel, og hvor mynten var med til at give et godt modspil til alkoholen.

Vi holder meget af at bage pizzaer på grill. Desværre sker det alt for sjældent, men da vejret viste sig fra sin bedste side i torsdags, så blev der bagt til den store guldmedalje på kuglegrillen.

Vil du have inspiration til, hvordan du gør – uden at have hverken pizzaovn eller bagesten – så læs mit indlæg om at bage pizzaer på grill. Du kan også finde inspiration i et andet indlæg, hvor der både er beskrevet almindelige pizzaer – og en enkelt dessertpizza! Sidstnævnte skulle vi også have i torsdags, og det blev denne funky sag med chokoladecreme fra Summerbird og ultrafesne lyserøde skumfiduser.

4 pizzaer – én med Nutella

4 pizzaer – én med Nutella

I sidste uge gentog vi successen og lavede pizzaer på grillen. Jeg havde inviteret træningsmakkeren med hjem, og så blev der ellers guffet pizzaer. Jeg fik lavet dejportionen lige lovlig stor, så vi endte med at have lidt over 1½ pizza til overs, som vi 

Grillede bær og skumfiduser med lakridssirup – og en lille rejeforret

Grillede bær og skumfiduser med lakridssirup – og en lille rejeforret

I går fik vi tilberedt en god del af maden på grillen, og flere af retterne indeholdt eksperimenter, jeg havde glædet mig meget til. Hovedretten får sit eget indlæg, som jeg poster i morgen, mens I her får fornøjelsen af desserten og forretten. Sidstnævnte blev 

Grillede smølfer

Grillede smølfer

Gårsdagens dessert var grillede smølfer på spyd. Du kan tilberede disse smølfer, når resten af grillmåltidet er fortæret, og grillkullene kun gløder. Tag et par smølfer (disse indkøbt på vores tur til Barcelona), sæt dem på et træspyd og hold det hen over grillen. Sørg for at rotere spyddet stille og roligt, så dine smølfer bliver stegt på alle sider og hold godt øje med, at de ikke smelter for øjnene af dig. De grillede smølfer spises med det samme.

Kan du ikke fange smølfer – eller har du børn og ikke ønsker at traumatisere dem for livet – kan du også nøjes med almindelige skumfiduser. Jeg kan anbefale Haribo Chamallows Barbecue, som blandt andet kan købes hos Netto.

OBS – kan også plantes i haven til skræk og advarsel for andre smølfer

Hjemmelavede p-tærter

Hjemmelavede p-tærter

17. december – hjemmelavede p-tærter Jeg så for nylig en opskrift på hjemmelavede p-tærter hos Det Lille Køkken, og det lød sjovt og enkelt, så det fik jeg også lyst til at prøve. Jeg brugte en mørkere chokolade og tilføjede lidt vaniljesukker men fulgte ellers