Chokolademousse med valnødder og skumfiduser

chokolademousse, chokoladedessert, dessert, chokolade, mørk chokolade, skumfiduser, kaffe, pulverkaffe, valnødder, æg, æggehvider, yoghurt naturelChokolademousse i mikroovnen – aka chokolademousse på skumfiduser?! Jo, det var et sjovt projekt, jeg havde gang i denne weekend, da jeg ville overraske gemalen med en dessert. Den skulle selvfølgelig passe til månedens mikroovnsbenspænd, så jeg bladrede lidt i en række mikroovns-kogebøger og faldt over en sjov opskrift i ‘Lækker mad i mikroovn’. Kogebogen er skrevet i 1994, og dengang hed skumfiduser åbenbart Tea-skum (… what?!). Det kan være ret interessant – og underholdende – at læse kogebøger med nogle år på bagen 🙂

Men altså – jeg tog udgangspunkt i fremgangsmåden, men justerede på ingredienserne, så det blev til denne chokolademousse med valnødder og skumfiduser.

Chokolademousse med valnødder
2 personer

80 g skumfiduser
35 g valnødder
25 g mørk chokolade
2 tsk pulverkaffe
4 spsk vand
1 æggehvide
3 spsk yoghurt naturel

Hæld vandet i en skål og sæt den i mikroovnen i ca. 25 sekunder ved 900 W. Rør kaffepulveret i og put skumfiduserne i skålen. Sæt skålen tilbage i mikroovnen og giv den 1 minut ved 900 W.

skumfiduser, chokolademousseSkumfiduserne svulmer op og bliver meget bløde. Rør dem sammen med kaffen, så det bliver en jævn masse. Stil skålen i køleskabet.

chokolade, mørk chokolade, chokolademousseRiv chokoladen fint. Tag to teskefulde fra til pynt. Tag derefter skålen ud af køleskabet og rør resten af chokoladen i.

chokolademousse, chokoladedessert, dessert, chokolade, mørk chokolade, skumfiduser, kaffe, pulverkaffe, valnødder, æg, æggehvider, yoghurt naturelTag to valnødder fra til pynt og hak resten af nødderne, inden du vender dem i chokoladecremen sammen med yoghurten.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAStil skålen tilbage i køleskabet og vent, indtil den er næsten kold og begynder at stivne. Pisk æggehviden stiv og vend den forsigtigt i chokolademoussen.

Hæld chokolademoussen i en sprøjtepose. Et lille tip – det kan godt betale sig at stikke posen ned i en høj beholder, inden du går i gang – så er det lettere at overføre moussen til sprøjteposen.

Fordel chokolademoussen i to dessertglas eller drinkglas og stil dem derefter i køleskabet i et par timer, så chokolademoussen kan stivne.

Pynt med revet chokolade og valnødder inden servering.

Note: Chokolademousse med valnødder og skumfiduser er en sjov og anderledes dessert. Jeg havde ikke tænkt på at bruge skumfiduser til chokolademousse, men det fungerede fint. Moussen er ret mild i smagen, så en anden gang vil jeg nok putte mere chokolade i – måske bare 15 g.

chokolademousse, chokoladedessert, dessert, chokolade, mørk chokolade, skumfiduser, kaffe, pulverkaffe, valnødder, æg, æggehvider, yoghurt naturel

15 thoughts on “Chokolademousse med valnødder og skumfiduser

  1. Sikke en sjov og anderledes opskrift!
    Det er ikke hver dag man møder en chokolademousse med skumfiduser i!
    Bliver den ikke meget sød? Eller kompenserer chokoladen det fint?

    //Line

    • Nej, det er også første gang, jeg har set det 🙂
      Det er faktisk yoghurten, der er med til at dæmpe sødmen i desserten og giver den et frisk strejf. Hvis man gerne vil have en sødere og federe version, udskifter man blot yoghurten med fløde 🙂

  2. Spændende :o) Det må vist prøves

    Jeg tager måske fejl, men jeg har en eller anden fornemmelse af, at de hvide og/eller lyserøde firkantede skumfiduser, man kan få i bland selv slik, måske engang hed Tea (ligesom navnet Dea) i modsætningen til nu, hvor der står Cloetta på.

      • Nej, men den har længe været på min to-do liste. Problemet er, at jeg til gæster gerne vil lave noget mere “spændende” end klassikerene coko-mousse, creme brulle, tiramissu,… Jeg glemmer ofte, hvorfor de er klassikkere 🙂

  3. Jeg har godt set skumfiduser i chokolademousse, men ikke lavet i microovn. Og jeg har aldrig fået det prøvet, men haft den i baghovedet, for jeg er ret sikker på den vil være et hit hos børnene.

    Kh.
    Anne-Marie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *