Rabarberkage med karamel, Madame-smoothie

Jeg fik faktisk prøvet en masse ting i køkkenet i går – både opskrifter, som jeg havde set frem til, og rene improvisationsprojekter. Det er jeg godt tilfreds med, for jeg var både på arbejde om eftermiddagen, og vi fik besøg om aftenen.

Jeg bagte denne syndige rabarberkage i dag, som jeg medbragte, da jeg skulle mødes med rollespilsgruppen. Her er de dejlige rabarber kombineret med et karamellag – en lidt usædvanlig men ikke desto mindre skøn kombination.

Rabarberkage med karamel
8-12 stykker
rabarberkage, rabarbertærte, rabarber, karamelkage, karamelsauce, karamel
400 g rabarber
100 g blødt smør
300 g mørk farin
2 æg
1 tsk vaniljesukker
2½ dl creme fraiche 38%
300 g hvedemel
1 tsk natron
1 tsk bagepulver

Karamel
100 g sukker
½ dl vand

Tænd ovnen på 180 grader og smør springformen. Rens rabarberne og skær dem i grove stykker. Pisk smør og brun farin sammen og pisk æggene i ét ad gangen. Tilsæt vanilje og creme fraiche og tilsæt grundigt. Sigt melet i dejen sammen med natron og bagepulver. Vend dejen sammen med en ske og hæld den i springformen. Fordel rabarberstykkerne oven på kagen. Bag din rabarberkage i ovnen i 45-55 minutter, til den er gennembagt. Bliver kagen for brun overvejs, kan den dækkes med et stykke alufolie. Lad din rabarberkage køle af, før du tager den ud af formen.

Lad sukker og vand koge op i en gryde ved svag varme, til sukkeret smelter. Kog blandingen igennem, til den bliver gyldenbrun – vip gryden lidt rundt men undlad at røre i karamellen. Dryp den varme karamel ud over den afkølede rabarberkage.

I går morges startede jeg dagen med at lave en smoothie foranlediget af en kommentar fra Madame – så den er hermed opkaldt efter hende 🙂

Madame-smoothiesmoothie, bananer, blåbær, kiwi
2 glas

2 frosne bananer
1 håndfuld frosne blåbær
3 skrællede kiwifrugter
2 dl æblejuice

Blendes.

 

12 thoughts on “Rabarberkage med karamel, Madame-smoothie

  1. MissMuffin – Hvis du kan få fat i et bundt rabarber, så er den største hindring overstået – kagen tager nemlig ingen tid at blande sammen – og så smager den rigtig, rigtig godt kan jeg afsløre 🙂

  2. Den grønne pige – det er noget, vi ellers ikke er så gode til – blandt fordi vores fryser er lille, og tager det under alle omstændigheder lidt tid at få blandet en salat. Men eftersom det er sjældent, at vi begge hjemme er hjemme to hverdage i træk, så er det en god måde at lave hurtige måltider på, for det der med at lave dobbeltportion, så der også er til dagen efter – det er altså ikke særlig tit, vi gør det 🙂

  3. Ha ha, nu har jeg jo mødt Madame – så overskriften gav et meget mærkeligt billede på nethinden 😀

    Mums, sikke en kage. og der er stadig rabarber på køl. Jeg bliver vist din copycat 🙂

  4. Jeg håber ikke, at navngivningen bliver opfattet som en fornærmelse – men jeg syntes ikke, at blåbær-kiwi-banan smoothie var et særligt mundret navn 🙂

    Og jeg er kun glad, hvis andre også bliver inspireret af retterne, så hold dig ikke tilbage 🙂

  5. Det lyder bare så lækkert – det hele! Din kage skal prøves hjemme hos os, og også ideen med pesto i farsen 🙂
    Tak for herlig onspiration!

  6. Madame – Selv tak! Jeg udsatte kollegerne for den sidste halvdel af kagen i dag, og den forsvandt ganske hurtigt!

    Håber I får lige så megen glæde af den 🙂

  7. Hanne – det fungerede også fint sammen, selvom jeg tillod mig at lave karamellen dagen før – så da den skulle serveres i går, var den nået at blive lidt klistret. Men det gik jo ikke ud over smagen, heldigvis 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *