Græsk kaninret i tomatsauce
I forbindelse med mit græske benspænd spurgte jeg selvfølgelig min græske ven om hvilke retter og opskrifter, hun kunne anbefale, og her sendte hun mig blandt andet linket til My Little Expat Kitchen, som blogger om græsk mad. Her fandt jeg en spændende græsk kaninret med tomatsauce og pasta. Sidstnævnte er en form for græsk spaghetti, men jeg tænkte, at jeg sagtens kunne bruge linguini i stedet (og hvis du synes, pastaen ser bekendt ud, så var det en rest, jeg havde til overs, da jeg lavede friteret pasta).
Jeg justerede lidt på mængderne og skruede blandt andet op for krydderierne. Der indgår svesker i den originale opskrift, men det havde jeg desværre ikke, så jeg brugte nogle blommer fra fryseren.
Græsk kaninret med tomatsauce
2 personer
½ kanin, skåret i 3-4 stykker
salt og peber
½ dl olivenolie
3 løg, skåret i tern
3 fed hvidløg, hakkede
5 svesker eller kraftige blommer
1 dåse hakkede tomater
1 laurbærblad
1 spsk frisk timian
4 friske salvieblade
1 kanelstang, ca. 5 cm lang
1½-2 dl rødvin
lidt vand
Drys kaninstykkerne med salt og peber. Hæld olivenolien i en gryde og brun kaninkødet på begge sider. Tag kaninkødet op og svits derefter løg og hvidløg i olien, uden at de tager farve. Tilsæt krydderierne og giv dem 30 sekunder, inden du tilsætter tomater, svesker/blommer og rødvin. Rør godt rundt og læg kaninstykkerne ned i tomatsaucen. Læg låg på gryden og lad det simre i to timer. Rør i gryden et par gange i timen og tilsæt vand, hvis tomatsaucen er ved at blive for tør.
Servér din kaninret med spaghetti og linguini samt friskrevet parmesan pg friske oreganoblade.
Note: En lækker og forholdsvis mild kaninret, hvor krydderierne og tomaterne giver kaninkødet en rigtig sommersmag. Denne kaninret får selvfølgelig en mere tung og solid smag, hvis du bruger svesker, men jeg synes, at denne version fungerer fint (især nu hvor vi faktisk har rigtig dejligt sommervejr).
I’m so glad you enjoyed my recipe for the rabbit with hilopites. Linguine is a prefect substitute for the Greek pasta. Next time you can use tagliatelle which is more similar to hilopites. 😉
It was a wonderful dish – your blog is very inspiring 🙂
I thought of tagliatelle at first but I’ve eaten a lot of homemade tagliatelle during July so I needed a bit variation 😉