Bagt blomkål med basilikumpesto

bagt blomkål, vegetar, kål, blomkål, cherrytomater, pinjekerner, hvidløg, olivenolie, basilikum, parmesanAftensmåltidet blev i dag inspireret af en opskrift fra seneste udgave af Mad!. Hverken gemalen eller jeg er store fans af blomkål, men jeg havde for nylig bestemt mig for at lave et eller andet med denne oversete grøntsag, og valget faldt så på denne opskrift.

I den originale udgave er blomkålsretten vendt i en stor portion tortellini, men jeg valgte at lave selve blomkålsdelen og så koge noget pasta og stege noget kød ved siden af. Jeg brugte mindre olivenolie og basilikum, end i den oprindelige opskrift, og så tilføjede jeg lidt pinjekerner.

Bagt blomkål med basilikumpesto
ca. 3 personer

1 blomkål
olivenolie
salt
1 håndfuld cherrytomater
lidt pinjekerner

Pesto:
2 fed hvidløg, pressede
1 dl olivenolie
½ bundt frisk basilikum
2 spsk friskrevet parmesan

Skyl blomkålshovedet og del det i mindre buketter. Læg dem i et ovnfast fad og dryp olivenolie over og et par gavmilde drys salt. Sæt fadet i ovnen og lad det bage ved 200 grader i 15 minutter.

Blend ingredienserne til pestoen. Tag fadet ud af ovnen, fordel tomaterne ud over blomkålen, dryp pestoen ud over retten og drys med pinjekerner. Stil fadet tilbage i ovnen i fem minutter.

Note: Overraskende god ret – vi var begge meget positive. Nu er vi også glade for hvidløg, så den tydelige smag af hvidløg klædte blomkålen godt, som var gennembagt og alligevel lidt sprød.

17 thoughts on “Bagt blomkål med basilikumpesto

  1. Jeg har prøvet at bage blomkål, og det er faktisk ret godt, lidt nøddeagtigt og med et dejligt “bid”
    så jeg kan nemt forestille mig jeres middag i dag.
    Knus
    Vibeke

  2. Jeg synes, det lyder meget lækkert, Piskeris, og variationer over blomkål er en mangelvare i min opskriftmappe – så denne her er jeg meget glad for 🙂

    Ha' en dejlig weekend!

  3. Linebine – uh, tak 🙂
    Krydderierne gør den også ekstra spændende, for normalt forbinder jeg ikke blomkål med særlig meget smag, men denne udgave blev noget mere spændende.

  4. Vibeke – ja, det er en god opdagelse, for ellers har jeg primært fået blomkål enten kogt eller helt rå i salater. Men den bagte udgave er helt bestemt værd at udforske nærmere 🙂

  5. Pingback: Blomkålssalat med kirsebær og saltede mandler samt rødbedepasta med blomkål og pesto | Piskeriset på eventyr

    • Det er jeg glad for at høre. Den ret fik virkelig nedbrudt min fordom om, at blomkål skulle være kedeligt 🙂

  6. Pingback: Gratineret blomkålsfad – Stop Spild af Mad-ret | Piskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *