Nye sjove madoplevelser
Jeg fik lyst til at bage disse pinjesmåkager som værtindegave i går. De indeholder ganske få ingredienser og er hurtige at bage – især efter jeg simplificerede fremgangsmåden. Og så holder de sig friske i 1-2 uger i en lufttæt kagedåse – hvis man da …
Denne franske æggekage med spinat fandt jeg i en Provence-kogebog, som jeg har lånt af min svigermor i anledning af månedens benspænd.
Det er en ret fyldig æggekage med spinat, så den kan nærmest skæres som en tærte. Jeg valgte at bruge frossen spinat, og så justerede jeg lidt på nogle af målene. Jeg brugte blandt andet lidt flere æg, så jeg var helt sikker på, at den hang ordentligt sammen.
3-4 personer
600 g frossen spinat, optøet
1½-2 spsk finthakket forårsløg
2 fed hvidløg, pressede
Smør til stegning
1 dl pinjekerner
4 æg
3 spsk fløde
½ dl finthakket frisk purløg
½ spsk finthakket frisk mynte
½ spsk finthakket frisk timian
100 g fintreven gruyèreost (eller lignende fast ost)
Salt og peber
Smelt smør på en stor pande og steg forårsløg og hvidløg ved mediumvarme et minuts tid. Tilføj spinat og pinjekerner og giv det nogle minutter, indtil det er varmet igennem. Pisk imens æg og fløde sammen med de hakkede krydderurter og osten. Vip pandens indhold over i skålen med æggemasse og rør det sammen. Smelt mere smør på panden og hæld spinatmassen tilbage på panden. Gennemsteg den ved mediumvarme. Du kan vende din æggekage, når den er næsten færdig, så den også får stegeflade på den anden side.
Denne æggekage med spinat kræver ikke så meget tilbehør. Den kan spises, som den er, men prøv eventuelt at kombinere den med en hvidløgscreme og lidt baguette. Du kan også servere æggekagen som tilbehør til en kødret.
Note: Dejlig saftig og enkel servering. Der er gods og vitaminer i sådan en spinatomelet.
Det er ikke så tit, jeg bruger filodej i madlavningen, men det ‘blev jeg nødt til’ i forbindelse med mit benspænd, hvor jeg skulle lave filopakker med pesto og peberkorn. Det var nemlig en af de retter, som navnegeneratoren foreslog. Jeg var ikke i tvivl …
Jeg plejer at bage pizzaer på vores kulgrill, men da jeg faldt over en opskrift på libanesisk pizza i mit opskriftarkiv, besluttede jeg mig for den lette løsning og bagte fem styks i ovnen. Det er altså ikke så motiverende at bage pizzaer udendørs i …
Siden Irma begyndte at have kanin i køledisken (eller måske hedder det – siden jeg opdagede, at de førte det), har jeg flere gange hamstret et par pakker til fryseren, og det var netop sådan en pakke kanin, jeg fandt frem for nylig, da jeg ville lave en stop-spild-af-mad-ret. Der er blevet ryddet godt op i fryseren denne måned, men især på frugt- og bærområdet er der stadig en del gode sager, som jeg regner med at bruge i løbet af de næste par måneder.
Men tilbage til kaninretten. Jeg har før lavet forskellige retter med kanin – blandt andet kanin i hvidvin, kanin i rødvin og kanin i sennepssauce – men denne gang fik jeg lyst til at give kaninen et mellemøstligt twist (altså undtagen hvidvinen). På den måde kunne jeg samtidig også få brugt en sjat hvidvin, jeg ikke kunne lide, nogle rosiner og pinjekerner fra skuffen samt lidt grøntsager fra køleskabet.
3 personer
½ kanin, skåret i tre stykker
smør til stegning
1 løg, skåret i tynde både
1-1½ tsk kanel
2 gulerødder, skrubbede og skåret i mindre stykker
1 dåse flåede tomater
1 dl hvidvin
50 g pinjekerner
1 dl lyse rosiner
salt og peber
Smelt en klat smør i en gryde og brun kaninstykkerne på alle sider. Tag dem op og smelt lidt mere smør i gryden. Svits løg sammen med kanel, indtil løgene bliver bløde. Tilsæt gulerødderne og vend det grundigt. Lad det simre et minuts tid, inden du tilsætter tomater, hvidvin, pinjekerner og rosiner. Rør rundt og tryk derefter kaninstykkerne ned i tomatsaucen. Læg låg på gryden og lad retten simre 1½ time ved lav varme. Smag til med salt og peber.
Servér din kaninret med kogte ris.
Note: Ny, lækker måde at få kanin på! Jeg var ret begejstret for kombinationen, da retten havde en fin sødme, som klædte kaninkødet. Bestemt en ret jeg skal lave igen ved lejlighed. Rettens sødme afhænger blandt andet af den vin, du bruger. Du kan altid justere sødmen til sidst ved enten at tilføje lidt sukker (for mere sødme) eller citronsaft (for at dæmpe sødmen).
Da vi fejrede gemalen i søndags, fik vi en appetizer med røget stenbiderrogn og bacon, men det var bestemt ikke den eneste ret denne dag, der indeholdt bacon. I anledning af månedens bacon-benspænd havde jeg naturligvis også puttet bacon i forretten – nemlig i disse …
Yoghurtis er blevet ret populært gennem de seneste år, og det forstår jeg godt, for yoghurtis er som regel meget frisk og knapt så tung som almindelig flødeis. Det var derfor oplagt, at jeg skulle eksperimentere med yoghurt i forbindelse med denne måneds is-benspænd, og …
Tredje ret i den fem retters middelaldermenu, som jeg lavede i onsdags, var denne lille hovedret, som har et ret usædvanligt navn. Retter hedder nemlig ‘maumenee’ og består af kød fra en hane eller en fasan, der er kogt i sukker, hvidvin og julekrydderier! Det lyder ret sært i vores moderne ører, ikke sandt? Så derfor skulle jeg naturligvis afprøve det!
Opskriften fandt jeg i ‘Middelaldermad’, og det er en ret, der sandsynligvis kommer fra det arabiske køkken. Det forklarer også den ret søde smag og de eksotiske krydderier, og det har helt sikkert været en ret for de rige, for de fleste ingredienser i denne ret var ikke lette at skaffe for den almindelige bonde.
Jeg skar lidt ned på sukker- og vinmængden, ligesom jeg justerede lidt på krydderi-mængderne.
4 personer
6 dl sød hvidvin
300 g rørsukker
kødet fra en fasan (skåret i mindre stykker)
1 dl rismel
1 dl pinjekerner
2 dl dadler
2 spsk olivenolie
½ tsk stødt ingefær
1 tsk kanel
1 tsk nelliker
1 tsk salt
Varm hvidvin og sukker langsomt op. Når sukkeret er opløst, hælder du lidt af det i en skål sammen med rismelet og rører melet ud i væsken. Hak dadlerne og hæld dem på en pande sammen med olie og pinjekerner. Steg dem i nogle minutter, og hæld det så i vinsuppen sammen med krydderierne. Tilsæt det udrørte rismel samt fasan og lad retten simre i et kvarters tid, indtil retten har sovsekonsistens og kødet er kogt mørt.
Note: Meget interessant måde at få fasan på! Det er en ret usædvanlig sammensætning, men den smagte ganske udmærket. Det var dog ret sødt, så en anden gang vil jeg skære endnu mere ned på sukkermængden, for ellers bliver det lidt for vammelt. Men bestemt en sjov kombination!
Til retten drak vi hvidtøl, og den søde mørke drik passede fint med den solide hovedret.
I går havde vi gæster det meste af dagen, og det var jo en oplagt mulighed for at lave en benspændsret til frokost. Retten fungerer dog også fint som en let hverdagsret. Jeg må hellere indføre den sædvanlige ingrediens-oversigt, så det er lettere at købe …
