Verdens bedste pesto – basilikumpesto

basilikumpesto, pesto, basilikum, hvidløg, pinjekerner, olivenolie, parmesan, italienskFor nogle uger siden var vi til et familiearrangement, hvor jeg smagte en helt formidabel pesto! Jeg tror nok, jeg kom til at spise riiiigeligt af den, for den var stærkt vanedannende. Til sidst måtte jeg spørge værtsparret om opskriften, for den skulle helt sikkert med mig hjem! Den stammer oprindeligt fra ‘Mit køkken i Umbrien’, men jeg bruger lidt mere olie i min udgave, og det er den, jeg har skrevet her.

Hjemmelavet basilikumpesto
6 personer

1 håndfuld frisk basilikum
3 fed hvidløg
75 g ristede pinjekerner
ca. 2 dl olivenolie
100 g friskrevet parmesan
salt

Alle ingredienser knuses i en blender – hvor meget eller hvor lidt afhænger af, hvilken konsistens du foretrækker. Jeg tilføjede lidt mere olie for at gøre den mere flydende.

Note: Prøv den prøv den prøv den! Jeg mener det! Jeg kunne æde den som slik!

Pestoen blev dryppet ud over resten af aftensmaden, der bestod af pasta, svinemørbrad skåret i skiver, krydret med oregano og stegt på en pande, salat af romaine salat, cherrytomater, gul peberfrugt og solsikkekerner samt hjemmelavede croutoner med hvidløg og rosmarin.



33 thoughts on “Verdens bedste pesto – basilikumpesto”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *