Nye sjove madoplevelser
I lørdags blev vores gæster ‘udsat’ for denne rodfrugtslasagne, da jeg lavede en vegetarisk treretters menu. Forretten var jordskokkeserveringen, som jeg skrev om for et par dage siden. Det var helt klart på tide at lave en rodfrugtslasagne, for selvom jeg har eksperimenteret med vegetarlasagne …
Pande-lasagne er naturligvis lasagne på pande – altså lasagne fremstillet på en stegepande. Det er en ekstremt doven måde at lave lasagne på, men jeg synes, at konceptet var sjovt og passende til månedens benspænd. Jeg kan ikke huske, hvor jeg stødte på konceptet – …
Jeg kan godt lide, at man kan lave så mange forskellige vegetarbøffer, og nu har jeg også prøvet squashbøffer! Det er også et godt tidspunkt at gøre det på, for selvom efteråret så småt begynder at spille med musklerne, så kan man stadig høste squash lidt tid endnu.
Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på selleribøffer, men hvor jeg naturligvis brugte squash i stedet for knoldselleri. Derudover tilføjede jeg frisk basilikum og timian, da squash alene har en meget mild smag.
6 stk – nok til 2-3 personer afhængig af tilbehør og sult
300 g revet squash
2 æg
1 dl rasp
1 spsk frisk basilikum, hakket
1 spsk frisk timian, hakket
salt og peber
smør til stegning
Rør squash sammen med æg, rasp og krydderier. Lad det gerne trække i nogle minutter. Smelt en god klat smør på en pande og form forsigtigt bøffer af blandingen. Steg dem gyldne på begge sider.
Servér dine squashbøffer sammen med en sauce eller dressing samt kogte ris eller pasta. Eller brød.
Note: Disse squashbøffer er dejlig saftige. Du kan evt. smuldre lidt feta i farsen, hvis du vil have ekstra smag.
Jeg holder lige en kort pause fra majs-benspændet og har i stedet lavet gnocchi med tomater. Selvfølgelig dobbeltportion (altså i forhold til, at vi er to personer) og selvfølgelig med vores hjemmedyrkede tomater, som simpelthen er så gode i år! Jeg fandt en opskrift på …
I anledning af tricolore-benspændet denne måned har jeg naturligvis også bagt trefarvede boller. Jeg fik ideen, da jeg kom til at tænke på det trefarvede fletbrød, jeg bagte for nogle år siden. Denne gang skulle bagværket dog have et andet udtryk og nogle andre smagsnuancer. …
Jeg har spist lynstegt lever! Ja, det må være første tegn på dommedags komme, for svine- og kalvelever er en af de meget få råvarer, jeg normalt ikke spiser. Men – da jeg havde mere indmad-benspænd for få måneder siden, sendte en af bloggens læsere mig et tip til, hvordan man tilbereder leveren, så den er lettere at spise. Tricket er kort fortalt at skære kødet i meget små stykker, lynstege det samt svitse det i masser af citron! Så… det gjorde jeg… og det blev ganske godt! Jeg brugte basilikum i stedet for persille, som stod i den oprindelige anvisning, og det passede fint til resten af retten.
2 personer
150-200 g svinelever (kalve-lever kan også bruges)
1½-2 spsk hvedemel
lidt salt og peber
olie til stegning
1 dl friskhakket basilikum
revet skal fra ½ stor øko-citron
saft fra hele citronen
Leveren skæres i småbidder (max 1,5 x 1 cm), rystes hurtigt i en plastpose med lidt mel, salt og peber, indtil det ikke klistrer sammen.
Fra citronen skal bruges såvel revet skal som al juicen.
Skær leveren i små stykker – ca. 1½-1 cm store (ikke større end det, medmindre du er vild med leversmag). Vend stykkerne i mel, salt og peber. Hæld en god sjat olie på en pande og varm den godt op. Vip kødet over på panden og svits det, indtil den hvide melfarve er forsvundet fra kødet. Drys basilikum over og vend det godt. Når der næsten ikke er mere væde på panden, tilsætter du citronsaft+ skal. Det skal gerne syde kraftigt. Rør rundt i 10-15 sekunder og tag så straks panden af varmen og servér kødet med det samme.
I dette tilfælde blev lynstegt lever serveret sammen med kogt pasta samt en mild tomatsauce.
Note: Ok, lynstegt lever er faktisk ganske godt. Jeg serverede det for gemalen (der var næsten lige så skeptisk som mig), og vi var enige om, at citronchokket og det, at leveren er skåret i små stykker, gør en ret stor forskel på denne ret. Jeg kan i hvert fald godt spise stegt lever, hvis det er tilberedt på denne måde.
Disse pizza rolls havde jeg egentlig tænkt mig at lave i forbindelse med mit pizza-benspænd i juni måned. Men tiden løb fra mig, så det nåede jeg ikke. Det skulle dog ikke stoppe mig, så de blev lavet flere gange i sidste uge, da vi …
En af grundene til, at jeg valgte pizza-benspændet i denne måned, er denne stegepandepizza. Det er en ret pudsig servering, jeg faldt over på Taste of Home sidste år. Men da den ikke er så coronavenlig, så er det først nu, jeg fik prøvet den. …
Jeg er godt i gang med mit pizza-benspænd, og første pizza er denne enkle aspargespizza. Nu hvor man stadig kan få lækre grønne asparges, så tænkte, jeg at det kunne være spændende at bruge sammen med lidt hjemmelavet basilikumpesto. Og ja, det er vigtigt at bruge en god, hjemmelavet pesto – ikke den der rædselsfulde standardpesto fra supermarkedet.
Dej til fire pizzaer:
5-10 g gær ved langtidshævning – eller 25 g gær ved korttidshævning
1½ dl vand
1 spsk olivenolie
1 tsk salt
ca. 250 g Tipo 00 hvedemel
Fyld til én pizza:
200-250 g grønne asparges
1 kugle mozzarella
2 spsk basilikumpesto
Ved langtidshævning: Rør gæren ud i vandet og tilsæt derefter olie og salt. Rør det ud og tilsæt derefter melet. Ælt dejen grundigt, til den er smidig og blød. Læg den i en skål og dæk skålen med et fugtigt viskestykke. Stil dejen i køleskabet i 18-24 timer. Tag dejen ud af køleskabet 2 timer inden, at du skal bruge den.
Ved korttidshævning: Samme metode men du bruger mere gær. Dejen hæver i 1½ time i en overdækket skål på køkkenbordet.
Knæk ‘fødderne’ af de grønne asparges og kog dem i letsaltet vand i få minutter, indtil de er møre. Hæld vandet fra.
Rul en klump dej ud på det meldrysset køkkenbord. Læg pizzabunden på en bagespade/pizzaspade og smør pestoen ud på dejen. Skær mozzarellaen i skiver og fordel dem ud over bunden. Slut af med at fordele de grønne asparges ud over.
Bag din aspargespizza ved høj varme på en lukket grill eller i ovnen ved 250 grader, indtil pizzakanten er gylden og sprød.
Note: Sådan en aspargespizza er nu slet ikke så tosset! Det er en ret enkel kombination, og den er både saftig og frisk i smagen. Det er dog en god idé at udskære pizzaen, så stykkerne følger de grønne asparges – de kan godt være lidt tricky at skære over med et pizzahjul, selvom de er møre.
Gårsdagens gæster i går blev ikke kun udsat for hønsefødder – der kom skam også en auberginetærte på bordet sammen med lidt andre gode sager. Jeg er ikke den store tærtespiser, men jeg havde alligevel fundet et par spændende udgaver i ’Tryl med tærter’-kogebogen. Jeg …
