Tag: pinjekerner

90’erne – nostalgisk aften

90’erne – nostalgisk aften

Sidste weekend holdt vi 90’er-tvserie-aften sammen med en række venner, og da jeg ikke er særlig stærk i 90’er-veganermad, så var fokus i stedet på mad fra 90’erne. Som velkomstdrink skulle vi selvfølgelig have en rigtig klassiker fra 90’erne -nemlig Isbjørn. Kender du ikke den, kan 

Gedeostepesto og bønnesalat med fennikel og avokado

Gedeostepesto og bønnesalat med fennikel og avokado

Da vi for nylig var i Spanien, købte vi en masse gedeost med hjem, og en af dem røg i denne gedeostepesto, som jeg fik lyst til at lave. Jeg brugte en forholdsvis hård gedeost, der havde næsten samme konsistens som parmesan. Samtidig skulle jeg 

Stenbiderrogn i wraps og fiskelasagne

Stenbiderrogn i wraps og fiskelasagne

Der er to ting, jeg har været helt sikker på skulle indgå i månedens benspænd – og det var en ret med stenbiderrogn samt en form for fiskelasagne. Stenbiderrogn er diamanterne i de sidste vintermåneders ellers så grå udvalg af råvarer. Jeg plejer at nå det niveau, hvor jeg virkelig længes efter forårets råvarer, og så er det dejligt, når stenbiderrognen kommer, for det varsler forår hos mig. I år er de så kommet flere uger senere, end de plejer, men så skal der også smovses, når de endelig er til at få fat på!

Yndlingsspisen er et stykke mørkt rugbrød ristet hårdt på en brødrister med en ordentlig dynge stenbiderrogn på – og så en god klat creme fraiche og hakkede rødløg. Mmmm!

Men vi havde ikke (mørkt) rugbrød i huset, så jeg prøvede i stedet stenbiderrogn i wraps i dag. Jeg har været meget i tvivl om, hvilken fiskelasagne jeg skulle prøve at lave, og jeg endte med at lade mig inspirere af en udgave, der var i nr. 2/2010 af Magasinet Mad! Jeg undlod dog æg og brugte fuldkornslasagneplader.

Stenbiderrogn i wraps

4 personer

200 g stenbiderrogn
2 tortillas
creme fraiche
4 små salatblade
hakkede rødløg
salt

Tortillas halveres og lunes. Smør dem med lidt creme fraiche og læg et salatblad på midten af hver. Fordel stenbiderrogn på midten af dem, drys med lidt salt, læg en skefuld creme fraiche på hver og drys hakkede rødløg over. Saml dem på midten med en tandstik i hver.

Note: Når nu jeg ikke havde rugbrød, så var dette et fint alternativ.

fiskelasagne, lasagne, fisk, torsk, spidskål, spinat, citroner, mornaysauce, lasagneplader, ost, emmenthaler

Fiskelasagne med spidskål og spinat

4 personer

800 g torskefileter
1 spidskål
150 g frossen spinat, tø den op inden
revet skal fra en økologisk citron
½ l bechamelsauce
salt og peber
200 g friske fuldkornslasagneplader
100 g revet emmenthaler

Skær fisken i stykker – hvis den er tyk, så sørg for at dele den, så fileterne ikke er for tykke. Snit spidskålen i fine strimler, og kog den sammen med spinaten i et par minutter. Lad det dryppe af og bland den så med den revne citronskal. Hæld lidt bechamelsauce eller mornaysauce i bunden af et fad og læg lasagneplader over. Derefter halvdelen af grøntsagerne, så sauce og halvdelen af fisken. Fortsæt sådan og slut af med et lag lasagneplader med sauce på. Drys salt og peber på og slut af med revet ost. Bag lasagnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Note: Yderst lækker fiskelasagne, men i min verden går man nu sjældent galt i byen med bechamelsauce/mornaysauce.

Bagt blomkål med basilikumpesto

Bagt blomkål med basilikumpesto

Aftensmåltidet blev i dag inspireret af en opskrift fra seneste udgave af Mad!. Hverken gemalen eller jeg er store fans af blomkål, men jeg havde for nylig bestemt mig for at lave et eller andet med denne oversete grøntsag, og valget faldt så på denne 

Citron-pinjekernekage med lavendelflødeskum samt svensk mandeltærte

Citron-pinjekernekage med lavendelflødeskum samt svensk mandeltærte

I går var en travl dag, for udover to timers træning (som jeg heldigvis stort set ikke kan mærke i dag) fik jeg også bagt en citron-pinjekernekage samt en svensk mandeltærte, rullet trøfler samt blendet en peberfrugtscreme i anledning af svigermors fødselsdag. Der blev endda 

Verdens bedste pesto – basilikumpesto

Verdens bedste pesto – basilikumpesto

For nogle uger siden var vi til et familiearrangement, hvor jeg smagte en helt formidabel basilikumpesto! Jeg tror nok, jeg kom til at spise riiiigeligt af den, for den var stærkt vanedannende. Til sidst måtte jeg spørge værtsparret om opskriften, for den skulle helt sikkert med mig hjem! Den stammer oprindeligt fra ‘Mit køkken i Umbrien’, men jeg bruger lidt mere olie i min udgave, og det er den, jeg har skrevet her.

Hjemmelavet basilikumpesto

6 personer

1 håndfuld frisk basilikum
3 fed hvidløg
75 g ristede pinjekerner
ca. 2 dl olivenolie
100 g friskrevet parmesan
salt

Alle ingredienser knuses i en blender – hvor meget eller hvor lidt afhænger af, hvilken konsistens du foretrækker. Jeg tilføjede lidt mere olie for at gøre den mere flydende.

Note: Prøv den prøv den prøv den! Jeg mener det! Jeg kunne æde denne basilikumpesto som slik!

Pestoen blev dryppet ud over resten af aftensmaden, der bestod af pasta, svinemørbrad skåret i skiver, krydret med oregano og stegt på en pande, salat af romaine salat, cherrytomater, gul peberfrugt og solsikkekerner samt hjemmelavede croutoner med hvidløg og rosmarin.

Creme Ninon, marineret langtidsstegt lammekølle med myntesauce og salater samt pink romfromage

Creme Ninon, marineret langtidsstegt lammekølle med myntesauce og salater samt pink romfromage

I går havde jeg særlige planer for aftensmaden, hvor jeg havde fundet flere spændende opskrifter frem. Forretten havde jeg set i et Spise med Price-program, og da jeg så, at retten indeholdt champagne, så måtte jeg lave den, for det var helt bestemt en skæg 

Italiensk aften med martini, rejer, entrecote og tiramusu

Italiensk aften med martini, rejer, entrecote og tiramusu

I går havde vi et vennepar på besøg, som netop har været i Italien. Jeg vidste derfor, at jeg måske spillede lidt højt spil ved at servere italienske og italiensk-inspirerede retter, men det var nu lige netop det, jeg havde lyst til at lave, og 

Fennikel- og tomatsalat, squashruller, baba ghanoush og pastafad med artiskokhjerter

Fennikel- og tomatsalat, squashruller, baba ghanoush og pastafad med artiskokhjerter

squashruller, squash, basilikum, gorgonzolaMin vegetarven var inviteret til frokost i dag – altså til spisning (høhø!) – og vanen tro blev hun udsat for en omgang nye grøntsagsretter, jeg var faldet over.

Opskriften på fennikel- og tomatsalat havde jeg fundet i ‘Mad på grillen’, som jeg har brugt flittigt de sidste par uger, mens opskriften på Baba Ghanoush er hapset fra madanarkistens geniale blog. Jeg havde egentlig tænkt mig at følge en opskrift på squashruller, men jeg gjorde oprør og lavede noget helt andet. Sådan går det ind imellem.

Squashruller
ca. 20 stk.

1 squash – ikke for bred
100-120 g mild gorgonzola
en håndfuld friske basilikumblade
salt

Squashen skæres i tynde skiver på langs (brug gerne en grøntsagsskræller), og de lange skiver lægges på tallerkener og drysses på med salt. Lad dem hvile i 20 minutter, inden de duppes med lidt køkkenrulle.

Hak de friske basilikumblade fint og bland dem med gorgonzolaen. Læg en lille smule i den ene ende af en squashskive og rul den sammen – gør også dette med de resterende skiver.

Varm en pande kraftigt op med lidt olie på. Når panden er varm, lægger du dine squashruller på, og umiddelbart efter tages panden af varmen igen. Servér dine squashruller med det samme.

Note: De små squashruller blev ganske lækre (og lidt snaskede!), og jeg skal helt sikkert lave nogle andre variationer på et andet tidspunkt.

pastafad med artiskokhjerter, fuldkornspasta, artiskokhjerter fløde, parmesanost, mozzarella, ost, pinjekernerPastafad med artiskokhjerter
3 personer

2-300 g fuldkornspasta
1 dåse artiskokhjerter
1½ dl madfløde
lidt parmesanost
en håndfuld revet mozzarellaost
2 tsk oregano
salt og peber
2 spsk pinjekerner

Pastaen koges og hældes i et fad. Artiskokhjerterne skylles i vand, inden de skæres i kvarte og blandes med pastaen. Madfløde hældes over og lidt parmesanost rives ud over fadet. Krydderierne drysses ud over retten, inden mozzarella og pinjekerner tilføjes.

Fadet sættes i ovnen ved 175 grader, til osten bliver gylden – det tager nok 15-20 minutter.

Fennikel – og tomatsalat
8 personer
fennikel-tomatsalat, salat, tomater, fennikel, basilikum, persille, soltørrede tomater, grøntsagsbouillon, tomater

3 fennikelknolde
1 rosmarinkvist
1 bundt persille
1 bundt basilikum
3 soltørrede tomater i olie
3/4 dl olivenolie
salt og peber
4 spsk hvidvinseddike
1 dl grøntsagsbouillon
1,2 kg små tomater

Rens fenniklerne og fjern den grønne top. Skær fenniklerne over på langs, skær stokken bort og skær resten i tynde strimler på tværs. Skyl basilikum- og persillekvistene, ryst dem tørre og hak bladene fint. Pluk rosmarinnålene af og hak dem fint. Lad de soltørrede tomater dryppe af, dup dem tørre og skær dem i små tern.

Svits fennikelstrimler og rosmarin i lidt olie i to-tre minutter på hver side. Undgå bruning. Krydr med salt og peber. Rør resten af olien sammen med eddike, bouillon, salt og peber. Bland fennikel, basilikum, persille og tørrede tomater i og smag til. Skyl og rens tomaterne, skær dem i både og bland dem med fennikel og marinade.

Note: Jeg brugte tørret rosmarin i stedet for en kvist, og så udelod jeg grøntsagsbouillon. Til gengæld tilføjede jeg saften fra en halv citron. I øvrigt lavede jeg selvfølgelig væsentlig mindre portion end ovenstående, men det er den originale, jeg har sat ind og så blev ‘ganget ned’

baba ghanoush, auberginecreme, aubergine, hvidløg, tahin, citron, spidskommen, persilleBaba Ghanoush
4 personer

1 stor aubergine
3 fed hvidløg
2 spsk tahin
2 spsk citronsaft
½ dl olivenolie
½ tsk spidskommen
½-1 tsk salt
hakket persille

Sæt ovnen på 200 grader. Gnid auberginen ind i lidt olie og sæt den midt i ovnen på en bagerist med bagepapir. Lad den grille i ca. 40 minutter og sørg for at vende den undervejs. Den er klar, når auberginen er ved at kollapse under skindet. Lad den køle lidt af, inden du piller skindet af. Put auberginekødet i en foodprocessor sammen med hvidløg, tahin, citronsaft og olie og blend det godt. Tilsæt spidskommen og salt og blend igen. Hvis du ikke forventer, at der bliver rester af retten, så put også persille i – ellers kan du hakke det fint og servere ved siden af.

Note: Rigtig lækker dip, som jeg bestemt skal lave igen! Jeg er glad for hvidløg, så jeg sneg et fed mere i, og så fik jeg ikke puttet spidskommen i, da jeg ikke havde adgang til det. Dippen blev serveret til gulerødder – yumyum!

Bulgur med abrikoser og pinjekerner

Bulgur med abrikoser og pinjekerner

Til aften havde jeg udset mig en ny opskrift fra “Suveræne salater og brillante buffeter”, der skulle testes – nemlig bulgur med abrikoser og pinjekerner. Den blev serveret sammen med paprikadryssede koteletter og en dressing rørt af creme fraiche 9%, tomatpesto og salt. Bulgur med