blomkålsfad, gratineret, blomkål, spidskål, creme fraiche, ost, hvidløg, rasp, mandlerBlomkål er en billig og sund råvare, men den er ikke særlig populær. For os, der var børn i 80’erne, skyldes det især, at dengang skamkogte man blomkål til en kedelig og bløbbet masse, som ærlig talt ikke var særlig appetitlig. Af samme grund bruger jeg primært blomkål i rå eller bagt udgave – for eksempel bagt blomkål med pesto – men i går så jeg et Jamie Oliver-program, hvor han brugte kogt blomkål til en indbydende ret, og så fik jeg lyst til at eksperimentere med den idé. Jamie bruger blomkålen i en makaroni-ret, men jeg havde ikke lyst til en masse pasta i går, så jeg arbejdede videre med ideen og lavede dette blomkålsfad baseret på en masse rester fra køleskabet – perfekt Stop Spild af Mad-ret. Det eneste ‘nye’ var hakkebøfferne, som vi spiste til. Jeg tog nemlig forbi Bondegaarden samme dag for at købe friskhakket oksekød.

Gratineret blomkålsfad
3-4 personer

et lille blomkål blomkålsfad, gratineret, blomkål, spidskål, creme fraiche, ost, hvidløg, rasp, mandler
½ spidskål
3 dl creme fraiche
2½ håndfulde fintreven hård fast ost – jeg brugte Vesterhavsost
2 fed pressede hvidløg
1 tsk timian
½-1 dl rasp
1 håndfuld mandler, grofthakkede
salt og peber

Fjern bladene fra blomkålen og skær den i fire stykker. Snit spidskålen og put begge kåltyper i en gryde. Hæld så meget vand i, at det lige dækker og bring gryden i kog. Tilsæt lidt salt til vandet og lad kålen koge helt mør. Tag blomkål og spidskål op af vandet og put dem i et ildfast fad. Brug en gaffel til at mose dem med og hæld derefter ca. 3 dl af kogevandet over. Rør creme fraiche, hvidløg og 2 håndfulde revet ost i og strø derefter timian, rasp og nødder ud over samt lidt salt og peber. Drys det sidste ost over dit blomkålsfad og sæt så fadet i ovnen ved 200 grader, indtil overfladen begynder at tage farve.

Note: Gratineret blomkålsfad er en aldeles glimrende måde at bruge blomkål på. Jeg er sikker på, at dette blomkålsfad også er godt, hvis man erstatter spidskålen med pasta, men nu havde jeg som sagt ikke lyst til hurtige kulhydrater den dag. Vil du lave dit blomkålsfad ekstra LCHF-venlig, så udskift raspen med en blanding af blendede hørfrø og sesamfrø.