Spaghettiret i pande

Spaghettiret i pande

Denne spaghettiret er en fantastisk reste-ret, et oplagt Stop Spild af Mad-projekt og i øvrigt den aftensmad, jeg serverede sidste weekend, da jeg havde gæster!

Godt nok har jeg kaldt det for en spaghettiret, men du kan også sagtens lave den med linguini, tagliatelle eller andre former for lange pastatyper. Jeg har set mange forskellige udgaver af denne spaghettiret, og du kan sagtens lave udgaver, hvor der er endnu mere fyld i. Jeg ville dog gerne lave en udgave, der var enkel og ikke alt for kalorieholdige, og det blev så til denne her.

OBS – til denne ret skal du bruge en stegepande, der kan tåle at komme i ovnen. Har du ikke det, tilbereder du retten på en almindelige pande og hælder derefter retten i et ildfast fad, som du i stedet sætter i ovnen.

Spaghettiret i pande

4-5 personer

400 g kogt spaghetti
smør til stegning
4 æg
100 g friskrevet parmesan
1 stort løg, skåret i tern
3-4 fed hvidløg, hakkede
250 g champignons
1 dåse tomater, hakkede
1 spsk friske salvieblade, hakkede
salt og peber

Svits løg og hvidløg på en pande i smør. De skal ikke tage farve. Skær svampene i mindre stykker og hæld dem i panden. Steg dem møre. Pisk æg og 75 g parmesan sammen i en stor skål og rør derefter tomaterne i. Tilsæt løg, hvidløg og svampe og vend derefter den kogte spaghetti i blandingen. Tilsæt salt og peber og hæld derefter blandingen i den ovnfaste pande (eller ildfaste fad). Drys det sidste parmesan over din spaghettiret og sæt den ind i ovnen. Den skal have ca. 30 minutter ved 180 grader. Tag retten ud, strø salviebladene over og giv den 5 minutter mere i ovnen, inden du serverer din spaghettiret – gerne sammen med en grøn salat.

Note: Hvorfor har ikke før tænkt på at lave en ret som denne? Genial måde at bruge en rest pasta på! Og oplagt at bruge flere grøntsags- og/eller kødrester i fyldet! Så ja, jeg kan varmt anbefale denne spaghettiret, og du kan som sagt variere den lige så meget, du lyster.



4 thoughts on “Spaghettiret i pande”

  • Det er en nem ret – men hvorfor sætter du den en halv time i ovnen? Fem-syv minutter på panden, og pastaen og tomaterne er varmet op.

  • Jeg har mange gange tidligere lavet lignende pastaretter for netop at bruge diverse rester fra køleskabet. Som fyld kan spinat også anbefales. Jeg plejer dog blot at lave den på stegepanden (hvor jeg evt. lægger låg på for at få æggene helt gennemstegte), men spinat burde også gå fint selvom det er i ovnen.

    • Tak for tippet! Jeg havde desværre ikke spinat på lager på det tidspunkt, ellers var det helt sikkert kommet med. I dag lavede jeg til gengæld en ret smækfuld af spinat – den kommer på bloggen om en uges tid 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.