solbærmuffins, bærmuffins, muffins, kage, dessert, cupcakes, solbær, hvedemel, rørsukker, smør, æg, vanilje, flødeost, bagepulver, mælk, citron, flormelisJeg bagte disse solbærmuffins i anledning af gemalens fødselsdag i sidste uge, så han havde lidt sødt at tage med på arbejde.

Jeg skelede lidt til en opskrift på solbærmuffins fra Politiken, men ændrede på flere af målene, udelod likør og toppede kagerne med en lækker flødeostecreme. Sidstnævnte har jeg tidligere brugt til blandt andet chokoladecupcakes.

Mine solbærmuffins hævede ikke nær så meget, som jeg havde forventet, hvilket sandsynligvis skyldtes, at jeg brugte frosne solbær. Sørg derfor for at bruge friske eller optøede bær.

Solbærmuffins
12 muffins

150 g solbær
75 g rørsukker
75 g smør, blødt
1 æg
225 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
2 dl mælk
½ dl friskpresset citronsaft

Pisk smør og sukker sammen til en blød, luftig masse. Pisk æg i og tilsæt derefter citronsaft og halvdelen af melet. Pisk det til en ensartet masse og tilsæt til sidst resten af hvedemelet samt bagepulveret. Vend solbærrene i dejen og fyld dejen i muffinforme – sørg for, at du kun fylder to tredjedele af hver form med dej, så der er plads til, at dejen udvider sig under bagningen.

Bag dine solbærmuffins ved 175 grader i 18-22 minutter.

solbærmuffins, bærmuffins, muffins, kage, dessert, cupcakes, solbær, hvedemel, rørsukker, smør, æg, vanilje, flødeost, flormelis, bagepulver, mælk, citronSå ser kagerne således ud. Ganske smukke og lige til at spise.

Men! Jeg var ikke færdig, så jeg rørte en flødeostecreme sammen.

Flødeostecreme

200 g flødeost
100 g flormelis
2-3 tsk vaniljepulver

Pisk flødeostecremen sammen. Put den i en sprøjtepose og dekorér dine solbærmuffins med flødeostecreme. Pynt kagerne med kagekrymmel, friske solbær, ristede nødder eller hvad du nu har lyst til. Jeg brugte lillafarvet sukker samt sorte sukkerkugler.

solbærmuffins, bærmuffins, muffins, kage, dessert, cupcakes, solbær, hvedemel, rørsukker, smør, æg, vanilje, flødeost, flormelis, bagepulver, mælk, citron