Solbærkage
Denne solbærkage er let at bage, og så kan den sagtens laves med frosne bær, som blot tøes op lige inden brug. Så har du solbær i fryseren eller køber dem på frost i de store supermarkeder, så får du her en skøn kage til …
Nye sjove madoplevelser
Denne solbærkage er let at bage, og så kan den sagtens laves med frosne bær, som blot tøes op lige inden brug. Så har du solbær i fryseren eller køber dem på frost i de store supermarkeder, så får du her en skøn kage til …
Er du til cremede og kraftige isdesserter, så bør du overveje at lave denne solbærsorbet! Den blev faktisk så cremet, at gemalen troede, der var fløde i, men nej – denne solbærsorbet er lavet på solbær, rørsukker, vand og æggehvide. Det er en ret kraftig …
And og solbær?! Ja, jeg er nemlig ikke færdig med at bruge bær i de varme retter! I onsdags bloggede jeg om en kæk asparges-servering med hindbærsauce, og i dag præsenterer jeg denne ret med stegt and og solbær!
Andekød har en kraftig og fed smag, som får et godt modspil af kraftige mørke bær såsom brombær og solbær. Da vores solbærbusk er gået helt amok i år, har vi allerede plukket en del friske syrligtsøde bær, og en håndfuld af dem indgik som sagt i aftensmaden.
2 personer
1 andebryst
Salt
Lidt andefedt eller smør til stegning
2 tykke madpandekager – for eksempel hvidkålspandekager eller spinatpandekager
2 avokadoer, skåret i tern
100 g hytteost eller creme fraiche
Peber
1 dl friske solbær
Rids andebrystet på skindsiden og gnid det med salt. Steg andekødet på en pande i et lidt andefedt eller smør ved mediumvarme. Når det er stegt på begge sider – og stadig har en letrosa midte – er det klar.
Læg hver madpandekage på en tallerken og fordel avokadotern oven på. Læg en klat hytteost eller creme fraiche i midten og skær derefter andekødet i skiver. Fordel dem oven på pandekagerne og drys peber på. Fordel til sidst solbærrene oven på pandekagerne og servér retten med det samme.
Note: And og solbær er en god kombination, for de syrligtsøde bær passer godt til det kraftige andekød. Vi har ofte madpandekager i fryseren, så vi kan bruge dem til en travl hverdag, og har du også det, kan denne ret laves på under en halv time.
Månedens første benspænds-eksperiment er denne lille vegetariske forret, som jeg legede mig frem til i weekenden. Her plukkede jeg årets første solbær, og det lader til, at dem får vi en del af i år. Vores solbærbusk har ikke bare vokset sig stor og frodig …
Jeg er absolut ikke færdig med Sønderjylland i forbindelse med mit egnsret-benspænd, for jeg kom søreme til at lave denne dejlige rugbrødslagkage tidligere på måneden! En rigtig saftig og dejlig lagkage fyldt med syltetøj og flødeskum. Jeg har set en del forskellige opskrifter på rugbrødslagkage …
Rødgrød med fløde er ikke kun noget, der er komplet umuligt at udtale for udlændinge – det er også en dejlig frugtgrød, som måske stammer fra Fyn. Når jeg skriver måske, så skyldes det, at det ikke er 100% sikkert, at denne frugtgrød stammer fra øen, men det er i hvert fald, hvad man tror.
Da jeg var barn, var frugtgrød den mest almindelige form for dessert hjemme hos os. Jeg boede på landet, så der var rig mulighed for at få fat i masser af bær i løbet af sommeren. Jeg har også fået rødgrød dengang – dog ikke med fløde – men vi dog oftest jordbærgrød og rabarbergrød. Men så er det jo godt med et benspænd om egnsretter, så jeg kan lege med denne klassiker! Rødgrød er en kombination af flere slags bær, og så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, så er kombinationen af ribs, hindbær, jordbær og solbær den mest almindelige version.
2 portioner
1 dl ribs
1 dl hindbær
1 dl jordbær
1 dl solbær
1 dl rørsukker
½ dl vand
1 spsk majsstivelse
2-3 dl fløde
Hvis du bruger friske bær, så husk at skylle dem først og fjerne evt. stilke. Hæld bærrene i en kasserolle sammen med vand og rørsukker. Bring det i kog og lad det simre i 4-5 minutter. Hvis du vil tykne din rødgrød, så hæld lidt af bærsaften over i en lille skål og rør majsstivelsen ud i den. Hæld væsken tilbage i kasserollen og rør godt rundt. Lad grøden simre et minut mere og tag den så af varmen.
Rødgrød med fløde kan spises lun eller kold.
Note: Mmmm. Det her er altså en dejlig dessert-klassiker. Superenkel og let at lave og med masser af dejlig frugtsmag. Den fede fløde passer også godt til den kraftige rødgrød og gør smagen rund og cremet.
I weekenden var det tid til at synde lidt, og det var jo oplagt at bruge månedens friteringsbenspænd til det. Jeg besluttede mig derfor for at lave friteret brie. Varm smeltet ost… mmm… Opskriften på friteret brie minder sjovt nok meget om den på friteret …
Jeg bagte disse solbærmuffins i anledning af gemalens fødselsdag i sidste uge, så han havde lidt sødt at tage med på arbejde. Jeg skelede lidt til en opskrift på solbærmuffins fra Politiken, men ændrede på flere af målene, udelod likør og toppede kagerne med en …
Vi holdt påskefrokost for familien i dag, og der kom selvfølgelig sild på bordet. Jeg satte en af klassikerne på bordet – karrysild med æbler – men jeg præsenterede også en ny sildeudgave – solbærsild!
Hvad er solbærsild så? Det er åbenbart en svensk klassiker, for vi stødte på fænomenet flere gange, da vi var i Göteborg i marts måned, og jeg blev så fascineret af både smag og udseende af denne silderet, at jeg blev nødt til at lave den.
Jeg researchede på opskrifter på solbærsild, men jeg kunne ikke finde én, der lignede den version, vi prøvede, så jeg valgte at prøve mig frem i køkkenet. Solbærrene fandt jeg på frost i Irma.
ca. 300 g marinerede sild (købte eller hjemmelavede)
1½ dl solbær
1 dl koncentreret solbærsaft
1 rødløg
½ dl rørsukker
1 tsk røde peberkorn (kan evt. udskiftes med hvide peberkorn)
½ dl lagereddike
1 laurbærblad
Snit rødløget i tynde ringe. Hæld solbær, solbærsaft, løgringe, peberkorn, lagereddike, sukker og laurbærbladet i en lille kasserolle. Lad det småsimre i 5-10 minutter og tag det af komfuret. Lad det køle af. Skær sildene i mundrette stykker og vend dem i solbærlagen. Lad det trække i 1-2 dage, inden du serverer dem.
Note: Disse solbærsild viste sig at være en rigtig positiv overraskelse! Jeg var bekymret for, om de ville blive for søde, men eftersom solbær har en ret mørk og kraftig smag, så gav bærrene et fint modspil til de søde elementer. Det er en meget smuk sildeservering, og jeg overvejer, om jeg skal skrue mere op for krydderierne, næste gang jeg laver denne silderet.
Vær i øvrigt opmærksom på, at jo længere tid, at solbærsild ligger i lagen, jo mere møre bliver de. Jeg lod dem ligge i tre dage, og da vi spiste dem i dag, var de lige så møre som stegte marinerede sild. Jeg anbefaler derfor, at du kun lader dem trække 1-2 dage, så de er lidt mere faste i det.
De selvsamme gæster, der blev udsat for blomkålssalaten med bacon, blev også testpersoner, da jeg skulle afprøve disse rødvinssyltede figner. Nu hvor jeg har rødvinstema, tænkte jeg, at det var oplagt også at bruge rødvin i syltningen, så jeg fandt lidt inspiration hos Himmelske Kager. …