Skaldyrslasagne

skaldyrslasagneOk, jeg indrømmer gerne, at denne måneds benspænd ikke ligefrem lægger op til smukke og forskelligartede billeder. Faktisk ligner de fleste af lasagnerne meget hinanden på billederne, men smagsmæssigt har de nu været ret forskellige.

I fredags lavede jeg for eksempel denne lille skaldyrslasagne. Jeg var desværre løbet tør for dåsetomater, så jeg lavede den med soltørrede tomater, og selvom det gav en kraftigere smag, så blev resultatet ganske udmærket.

Skaldyrslasagne
2 personer

200 g store grønlandske rejer
1 almindeligt løg, hakket
lidt olie
2 fed hvidløg, pressede
250 g champignons, skåret i tynde skiver
½ dåse tomater (alternativt 1 håndfuld soltørrede tomater samt 1 dl vand)
timian og oregano
salt og peber

½ portion ostesauce

 

1-2 håndfulde frisrevet ost – f.eks. emmenthaler
4-5 lasagneplader

Svits det hakkede løg og hvidløg, uden at de tager farve. Tilsæt rejerne og lad dem stege et minut, inden du tilsætter svampene. Steg videre, og når svampene bliver bløde, tilsætter du tomaterne samt timian og oregano, skruer ned for varmen og lader det simre i ti minutter. Smag til med salt, peber og evt. mere timian/oregano.

Læg lasagnen sammen og sæt den i ovnen ved 200 grader i ca. en halv time. Spis den sammen med en grøn salat.

Note: Meget enkel skaldyrslasagne, som du sagtens kan pimpe yderligere ved at bruge muslinger og/eller krebsehaler sammen med rejerne. Jeg havde ikke så meget tid den dag, jeg skulle lave den, så lasagnen blev knapt så eksperimenterende som ønsket, men jeg var også lidt hæmmet af, at jeg ikke havde dåsetomater, for de soltørrede tomater giver en dybere og mørkere smag, der let kan komme til at overdøve rejerne. Men som sagt – du kan sagtens putte havdyr i lasagnen, og jeg har da også tidligere lavet fiskelasagner. Jeg kan anbefale denne her og denne her.

4 thoughts on “Skaldyrslasagne

    • Det fungerer ganske fint, og da jeg har lavet fiskelasagne flere gange, så var det oplagt også at prøve med skaldyr 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *