Rugbrød med ris

rugbrød med ris, rugbrød, brød, surdej, kærnemælk, knækkede hvedekerner, ris, hvedemel, durummel, rugmel, gærNej, du har ikke læst forkert. Det er en rugbrødsopskrift med ris i. Og jeg kan afsløre, at det tilmed smager umanerlig lækkert og har en god blanding af bid og blødhed.

Den oprindelige opskrift er fra ‘Varm på brød…’, men jeg havde en surdej i forvejen, som jeg brugte, og så erstattede jeg solsikkekerner med flere knækkede hvedekerner. Vær opmærksom på, at det er cirkamål, da det er helt tilbage i sidste uge, jeg bagte det, og jeg ikke er 100% sikker på de ændrede mål. Jeg skar det i skiver og frøs det ned, og nu går jeg og nyder at tage et en skive eller to op om dagen – mmm!

Rugbrød med ris
1 stk.

Dag 1:
3½ dl surdej
4 dl kærnemælk
150 g knækkede hvedekerner
200 g kogte ris

Dag 2:
Blandingen fra dag 1
200 g hvedemel
200 g durummel
200 g rugmel
10 g gær
1 spsk salt
3 dl vand

Ingredienser fra dag 1 blandes sammen og stilles i køleskab til næste dag. Her blandes de øvrige ingredienser i, og dejen hældes i en rugbrødsform og hæver en til to timer. Dejen bages ved 175 grader i ca. 1½ time.

Note: Ret simpel fremgangsmåde, og så er det en god og anderledes måde at bruge risrester på.



8 thoughts on “Rugbrød med ris”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.