Appelsinkugler og hjemmelavede bountys

appelsinkugler, konfekt, marcipan, appelsinlikør, syltet appelsin, hvid chokoladeI går lavede jeg lidt godter i forbindelse med Operation Påskeglad, så det er forhåbentlig en modtager, der godt kan lide lidt sødt til tanden. Jeg lavede appelsinkugler og bountys – sidstnævnte med inspiration fra Annes chokoladeblog.

Appelsinkugler

– marcipan
– appelsinlikør og små stykker syltet appelsin
– hvid chokolade
– pynt

Ælt noget appelsinlikør ind i marcipanen. Put et lille stykke syltet appelsin ind i et stykke marcipan, som du triller til en kugle. Når du har trillet alle kugler, lader du dem tørre i et par timer, inden du dypper dem i smeltet hvid chokolade og drysser lidt pynt på.

Note: Kuglerne har en rimelig intens appelsinsmag på grund af den syltede appelsin – og kuglerne vil nok være ekstra gode med mørk chokolade.

Bountys
15 stk.hjemmelavet Bounty, konfekt, kondenseret mælk, kokosmel, chokolade, mørk chokolade

Det meste af en dåse kondenseret mælk
170 g kokos
150 g mørk chokolade

Hæld det meste af den kondenserede mælk i en skål (lad et par cm blive tilbage i dåsen). Tag 10 g kokos fra til pynt og ælt resten med den kondenserede mælk. Form det til bountys og lad dem tørre et par timer. Dyp dem i smeltet chokolade og drys det sidste kokos på.

Note: Nu elsker jeg bountys, så det her var bestemt noget for mig! Godt jeg lavede en stor portion, så der også er lidt godter til gemalen og jeg her i weekenden 🙂

30 thoughts on “Appelsinkugler og hjemmelavede bountys

  1. Havde jeg da bare meldt mig til den påske gave leg 😉
    Jeg har forgæves forsøgt at opdrive kondenseret mælk. Skal bruge det til at lave müsli bar af. Kan du evt. hjælpe med hvor det forhandles?

  2. Uhmmm Hvor ser de gode ud. Jeg kunne også godt tænke mig at vide hvor man kan få kondeseret mælk. Det er jo lige et hygge projekt med mine drenge her i påsken 🙂

  3. MollyMy – jeg fandt det hos en grønthandler. Jeg tjekkede også Irma og den lokale helsekostbiks, men de havde det ikke. Tror i øvrigt, at jeg skal have købt et lille lager, for det er godt at bruge til mange søde ting 🙂

  4. Vibeke – det er bestemt også noget, som børn sagtens kan være med på – og de vil sikkert blot synes, det er en ekstra bonus, når man får klistrede fingre undervejs – oplagt chance for at slikke noget af det i sig! 😀

  5. gad godt prøve de der bountys – men jeg er sikker på at overtrækningsprocessen ville få mig til at se rødt af hysteri og alt det gnatværk med choko over det hele, bountymasse, der smuldrer osv.
    Du må være en tålmodig sjæl – og læste så lige til dine Løgismose medistre. jeg har personligt en svaghed for hakket kød. Jeg skal nu i NETTO.

  6. Heldige den der skal have påskeglædegave fra dig 🙂
    Du får det hele til at virke enkelt og nemt, men da jeg kender min begrænsning, nøjes jeg med at svale over billeder og beskrivelser. 🙂

  7. Zette – hahaha! Gemalen har ikke helt samme opfattelse af mig mht. tålmodighed! 😀

    Jeg synes, at processen faktisk var lettere, end konfekt ind imellem kan være, for det klistrede ikke så meget, som jeg frygtede. Jeg var dog ret træt, da jeg lavede dem, så de kunne sagtens være blevet mere elegante – men det må blive en anden gang.

  8. hihihi og nu havde jeg faktisk endelig glemt hvor godt de bountyer smager…

    Mon jeg har det hele på lager ???

    Ummm

    Hyggehygge
    ps.. fandt også min “mælk” hos vores udenlandske grønthandler.. Og de er nemme at lave..

  9. Nøøøøøøij…. jeg må finde mig en dåse kondenseret mælk. Min nevø er VIIIILD med bounty. Jeg vil score SÅ mange points hvis jeg laver dem til min fødselsdag. Fluks gemt i noterne.

  10. Jule Mig – det er nemlig en anden god ting ved opskriften – den kræver ikke så frygtelig mange forskellige ingredienser, så har man først skaffet den kondenserede mælk, så er man godt kørende! 🙂

  11. Uhm, uhm, uhmmmmmmmmmmmm … nu står vi lige med begge et styks ødelagt tastatur! Ser virkeligt lækkert ud. Godt, at der er flere højtider end julen, så vi kan få lov at lave noget konfekt!!

  12. Det lyder simpelthen så lækkert begge dele! Jeg har aldrig tænkt på, at man kan lave Bounties selv, men selvfølgelig.
    Ha' en dejlig søndag 🙂

  13. Hanne – hehe – det kan være, vi kan få mængderabat, hvis vi spørger hos en pc-forhandler? 😀

    Og jeg synes også, det er synd, hvis konfekten kun bliver lavet ved juletid, så jeg sørger for at finde på en masse undskyldninger for, at jeg kan eksperimentere videre ude i køkkenet 😉

  14. TAK, TAK, TAK – jeg var den heldige, der kom hjem fra ferie og kunne lukke din super lækre gave op.
    Heldige, heldige mig.
    Hele familien har nydt dine lækkerier.
    Og så kan jeg endda se, at du så venligt deler opskriften ud. De skal klart afprøves.
    Jeg må på jagt efter mælken.

    Kærlige påskehilsner
    Britt fra Espergærde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *