Tag: hvid chokolade

Hvide marcipanhjerter

Hvide marcipanhjerter

Marcipanhjerter er en fin værtindegave og kan laves hele året. Det kræver dog lidt fingersnilde, hvis du bruger ‘rigtig’ hvid chokolade og ikke overtrækschokolade, men smagen bliver også bedre. De søde marcipanhjerter er selvfølgelig også en god undskyldning for at bruge hjerteudstikkere uden for julesæsonen. 

Brombærroulade

Brombærroulade

Denne brombærroulade så jeg oprindeligt i et Alt for Damerne-blad hos frisøren (ja, det lyder kliché, men …). I den version var der solbær i, men da vi har langt flere brombær end solbær i fryseren, så besluttede jeg mig for at lave en ren 

Solbærkage

Solbærkage

Denne solbærkage er let at bage, og så kan den sagtens laves med frosne bær, som blot tøes op lige inden brug. Så har du solbær i fryseren eller køber dem på frost i de store supermarkeder, så får du her en skøn kage til efterårsmånederne.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Emma Duckworth Bakes men lavede nogle justeringer samt tilføjede noget hvid chokolade. Sidstnævnte giver en saftig og sødmefuld midte, som jeg var ret begejstret for.

Solbærkage

8-10 personer

300 g frosne solbær, skal tøes op inden brug
120 g blødt smør
1½ dl rørsukker
2 æg
3½-4 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
lidt salt
1 dl creme fraiche
1 tsk vaniljesukker
100 g hvid chokolade, finthakket

Pisk smør og sukker sammen til en cremet masse. Pisk æggene i et ad gangen. Tilsæt mel, bagepulver, vanilje og salt og pisk det til en ensartet masse. Pisk derefter creme fraiche i og vend chokolade og solbær i dejen.

Smør en springform på ca. 20 cm i diameter indvendig med smør og fordel dejen i et jævnt lag.

Bag din solbærkage ved 180 grader i 45-50 minutter, indtil den er letgylden og ikke føles meget blød, når du trykker den let på toppen. Du kan også stikke en lille pind eller kødnål i for at se, om den er gennembagt.

Lad kagen køle af i 5-10 minutter, inden du forsigtigt tager den ud af springformen og sætter den på et fad. Du kan evt. pynte den med spiselige blomster og/eller flormelis.

Kagen kan spises, som den er, men du kan evt. servere den sammen med lidt creme fraiche.

Note: Dejlig saftig solbærkage med en fin sødme fra chokoladen. Du kan i øvrigt også lave denne kage på kirsebær (så bliver det sjovt nok en kirsebærkage …), men så skal du lige huske at udstene kirsebærrene først.

Små blåbærtærter

Små blåbærtærter

Søde små blåbærtærter kan man da ikke sige nej til! Da jeg så dem i et gammelt Familiejournal-udklip, vidste jeg bare, at dem måtte jeg prøve at lave. Heldigvis havde gemalen fødselsdag for nylig, så der kunne jeg servere dem som dessert. Jeg lavede nogle 

Ribscrumble

Ribscrumble

Selvom månedens benspænd er bær i det salte køkken, så skal jeg også lave lidt til det søde køkken, så her er en ribscrumble! Den minder lidt om ribssnitter men er dog ikke ‘åben’ på midten eller har hvid glasur. Jeg fik ideen fra Spis 

Fastelavnsboller med is

Fastelavnsboller med is

Jeg har fundet vores ismaskine frem, for jeg fik lyst til at lave fastelavnsboller med is! Nu har jeg set så mange spændende udgaver af fastelavnsboller de seneste uger, at jeg også fik lyst til at byde ind med en sjov variant.

Normalt vil jeg bage gammeldags fastelavnsboller eller lave fastelavnsboller med flødeskum og en eller anden form for marmelade. Måske endda med nougatcreme. Men denne gang syntes jeg, at flødeskummet skulle erstattes af en is lavet på hvid chokolade.

Fastelavnsbollerne blev lavet på vandbakkelsesdej, mens den hvide chokoladeis var en variant af min mælkechokoladeis. Har du ikke en ismaskine til at lave isen – eller gider du ikke – så køb eventuelt en god vaniljeis (den fra Hansen Is kan anbefales) og lad den blive lidt blød, inden du putter den i en sprøjtepose. Du skal bruge ca. 2 store spsk per fastelavnsbolle.

Fastelavnsboller med is

5 stk.

Vandbakkelsesdej:
50 g smør
1 dl vand
1 dl hvedemel
1½ æg, pisket

Put vand og smør i en gryde og varm det op. Når smørret er smeltet, hælder du melet i på én gang og rører det grundigt igennem. Tag gryden af varmen og lad den afkøle lidt. Pisk æggene og pisk dem i dejen lidt ad gangen. Fordel dejen i forholdsvis flade, runde klatter på en bageplade beklædt med bagepapir. Lav kagerne i den bredde, du ønsker, da de ikke bliver meget bredere under bagningen. Bag dem ved 200 grader i ca. 20 minutter – husk endelig IKKE at åbne ovnlågen undervejs, da bollerne ellers vil falde sammen. Sørg for først at åbne for ovnen, når vandbakkelserne er meget gyldne. Når de er bagt, så sørg for straks derefter at skære eller klippe dem op, så den varme luft lukkes ud. Så falder de ikke sammen. Lad dem afkøle helt, inden du fylder dem.

Hvid chokoladeis

nok til 2-3 fastelavnsboller

150 g god hvid chokolade – jeg brugte Ivory fra Valrhona
1 dl fløde
1 dl minimælk
0,75 dl rørsukker
½ tsk vaniljepulver

Hak chokoladen og hæld den i en tykbundet kasserolle sammen med fløde, vanilje og sukker. Varm det langsomt op. Når chokoladen er smeltet, tager du kasserollen af komfuret og rører mælken i lidt efter lidt. Stil derefter chokolademassen i køleskabet. Når den er kølet helt ned, kører du chokolademassen på en ismaskine, indtil den er fast men ikke helt hård.

Fyld dine fastelavnsboller med is

Du skal også bruge:
smeltet mørk chokolade
jordbærmarmelade

Læg den nederste del af en af de nybagte vandbakkelser på en tallerken. Put isen i en sprøjtepose med en stor takket tyl og sprøjt is hele vejen rundt langs kanten af bollen. Put marmelade i midten (lad evt. lidt rende ud over kanten, så fyldet kan ses, selv når du lægger fastelavnsbollen sammen). Læg toppen af vandbakkelsen oven på og fordel lidt smeltet chokolade på toppen.

Fastelavnsboller med is skal naturligvis serveres med det samme. Jeg har ikke forsøgt at fryse dem ned, men hvis du vil forsøge, så vil jeg anbefale dig, at du ikke lægger dem sammen men kun sprøjter isen på den nederste del af vandbakkelserne og fryser dem ned hver for sig. Så kan du altid tage dem ud af fryseren på et senere tidspunkt, putte jordbærmarmelade i og lægge dem sammen, inden du smører chokolade oven på.

Note: Sådan en is-fastelavnsbolle smager skønt! Det er en ret sød sag, da hvid chokolade generelt er ret sødt, og så mætter den ret godt.

Pistaciecreme

Pistaciecreme

Jeg stødte på pistaciecreme på en ferie i Italien for mange år siden og blev straks forelsket i konceptet. En smørbar creme lidt som Nutella men med pistacier i stedet for hasselnødder. Mmm! I forbindelse med mit gamle madblogs-benspænd opdagede jeg, at jeg havde en 

Blå macarons med lakridscreme

Blå macarons med lakridscreme

Så har vi taget hul på et nyt år, og det skal naturligvis fejres med blå macarons! Disse knaldblå sager kom på bordet nytårsaften, da vi fejrede aftenen med en flok venner. Det var de selvsamme venner, der også blev udsat for lilla macarons med 

Ostekonfekt – chokoladeovertrukken blåskimmelost

Ostekonfekt – chokoladeovertrukken blåskimmelost

Da vi havde osteglade gæster i Kristi Himmelfartsferien, skulle de naturligvis også udsættes for en osteservering, og det blev til… chokoladeovertrukken blåskimmelost! Det giver jo perfekt mening… 😉

De små hapsere er en mere simpel udgave af chokoladetrøflerne med gorgonzola.

Til ostekonfekt skal du bruge følgende:
– blåskimmelost
– hvid chokolade
– nigellafrø/sorte sesamfrø

Skær osten i små stykker – rul dem evt. til kugler. Smelt chokoladen og overtræk ostekuglerne med chokolade. Drys de sorte frø på og lad din ostekonfekt størkne.

Opbevar konfekten på køl og servér den gerne sammen med kaffe, te eller portvin.

Note: Ostens styrke bestemmer du selv. Hvis du er bange for, at det bliver for voldsomt med en kraftig blåskimmelost, så prøv med en mild i første omgang. Den søde hvide chokolade er dog med til at dæmpe den kraftige blåskimmelsmag, så prøv gerne forskellige oste for at finde ud af hvilken, der passer bedst til din smag.

Simpel Star Wars kage

Simpel Star Wars kage

I weekenden medbragte jeg denne Star Wars kage til min mindste nevøs fødselsdag. Han havde specifikt ønsket sig en Star Wars kage, men jeg var dels udfordret af ikke at have så meget tid samt af, at han kun er 6 år og derfor ikke