Nye sjove madoplevelser
Spejlæg i madeirasky er endnu en ret, jeg har fundet frem til via mit 1930’er-benspænd. Jeg så den i indholdslisten for en kogebog, som en af mine bloglæsere viste mig fotos fra, og jeg så efterfølgende en opskrift på Alletiders Kogebog. Jeg justerede dog på …
Min første benspændsret denne måned bliver en æble-ostesandwich. Og ja, det lyder jo ikke kompliceret, men eftersom månedens benspænd er retter fra 1930’erne, så er madlavningen heller ikke nødvendigvis så avanceret. Inspirationen har jeg fra Nationalmuseet, der har nævnt denne kombination som en sandwich, der …
I mandags bloggede jeg om græske courgette-frikadeller, og nu er det tid til keftedakia, der også er græsk specialitet. Dette er også en ret, min græske ven anbefalede mig, da jeg spurgte til retter, man serverer til fødselsdage i Grækenland. Det er ikke en klassiker på samme måde som lagkage og kagemand er herhjemme, men jeg synes godt, jeg måtte udfordre fødselsdags-benspændet lidt.
Inspirationen til keftedakia er hentet hos Argiro. Jeg har udeladt tomat samt justeret på nogle af blandingsforholdene.
400 g hakket oksekød
2 skiver tørt hvedebrød, delt i meget små stykker
1 løg, revet
1 spsk hvidvinseddike
½ dl ouzo
1 æg
½ dl friskhakket mynte
1 spsk friskhakket bredbladet persille
evt. lidt hvedemel
salt og peber
olivenolie til stegning
Hæld oksekødet i en skål sammen med eddike og ouzo. Rør de øvrige ingredienser i, indtil farsen er jævn og glat. Dæk den til med husholdningsfilm og sæt den i køleskabet i mindst en time.
Form små krydderdeller af farsen. Du kan eventuelt hælde lidt ouzo eller olivenolie i håndfladen inden, så farsen ikke hænger fast. Hvis farsen er meget løs, kan du ælte lidt hvedemel i. Hæld olivenolie på en pande og steg de små deller, indtil de er gyldenbrune på begge sider.
Note: Fine små krydderdeller! Keftedakia er fyldt med friske krydderurter, og jeg kan godt lide det ekstra pift, det giver til smagen.
Sandwiches de miga er en populær servering til fester i Argentina. Jeg synes, den passer fint ind i mit fødselsdags-benspænd, da den også serveres til fødselsdage. De minder meget om de sandwiches, vi kender herhjemme. Den største forskel er brødet, for her skal du bruge …
Månedens benspænd er fødselsdag, og her skal man have fairy bread – i hvert fald hvis man er til australsk børnefødselsdag! Bag det charmerende navn gemmer sig en ret simpel og – i voksnes øjne – ret underlødig dessert. Den består nemlig af toastbrød med …
Mac ‘n’ cheese burger er en af de mere specielle amerikanske retter. I bund og grund er det ‘bare’ en burger med mac ‘n’ cheese i. Og hvis det ikke var på grund af mit amerikanske fastfood-benspænd, så havde jeg nok ikke kastet mig ud at lave den. Det er nemlig en ret med masser af kulhydrater og fedt i, så den skal helst laves en dag, hvor du har brændt godt med energi af.
Burgeren findes i en del udgaver, men den laves ofte med base i en almindelig burger, hvor en del af fyldet så består af mac ‘n’ cheese. Da vi er i november nu, så valgte jeg at bruge lidt spidskål og syltede peberfrugter som fyld sammen med en oksekødsbøf, der var smurt med lidt sennep.
Jeg lavede en portion mac ‘n’ cheese (her med macaroni-pasta). Jeg var dog lidt gavmild med pastaen, da jeg hældte i ostesaucen, så den kom ikke til at se nær så snasket ud, som den smagte. Og så gemte jeg toppen af burgerbollen til dagen efter, for jeg tænkte, at pastaen nok skulle mætte rigeligt.
Fungerer konceptet? Mnja… jeg plejer at sige, at alt med smeltet ost er godt (for jeg ELSKER ost), og dette smagte også udmærket. Men en anden gang vil jeg nok bare holde mig til den smeltede ost, for pastaen gør ikke noget særligt for retten.
Philly Cheesesteak Sandwich er en sandwich, der består af et langt, tykt brød (kaldet hoagie), der minder om vores hotdogbrød. Brødet flækkes og fyldes med tynde skiver af ribeye steak og smeltet ost. Det er ofte en provolone ost, der bruges. Den kan dog være …
Sidste weekend holdt vi rosésmagning for vores vinklub, og her serverede jeg en række mindre retter – blandt andet disse ostesnacks med spinat. Jeg havde set en opskrift i et gammelt Spis Bedre-blad, som jeg tog udgangspunkt i men ændrede dog lidt på blandingsforholdene (for …
Jeg lister lige tilbage til månedens benspænd, hvor navnegeneratoren foreslog, at jeg skulle lave pita med kebab og vandmelon! Det var alligevel en lidt usædvanlig kombination, syntes jeg, men jeg kunne godt se det interessante i at kombinere det krydrede kød med saftig og sød vandmelon.
Pitabrød har jeg bagt før, og de hjemmelavede pitabrød smager ca. 100 gange bedre end købeversionen. Det var derfor en fin anledning til at bage en ny portion, så jeg har ekstra brød i fryseren til en hurtig gang aftensmad en anden dag.
Jeg har tidligere lavet shawarma, og jeg brugte samme trick, da jeg skulle tilberede kebab, nu jeg ikke havde et højt grillspyd, det kunne tilberedes på.
2 tsk spidskommen
1 tsk røget paprika
2 tsk hvidløgspulver
1 tsk cayennepeber
1 tsk koriander
1 tsk knust chili
1 tsk stødte nelliker
1 tsk oregano
1 tsk peber
1 tsk salt
Rør krydderierne sammen.
500 g lammekød, skåret i tynde, små skiver
krydderiblandingen
4 spsk æblecidereddike
2 spsk olivenolie
Hæld kødet i en skål og vend det grundigt med de øvrige ingredienser. Dæk det med husholdningsfilm og stil det i køleskabet til næste dag.
Læg kødet på en bagepapirbeklædt bageplade og steg det i en forvarmet ovn ved 250 grader i 15-20 minutter. Rod gerne rundt i kødet, når det er ca. halvvejs.
Tag et pitabrød og skær en åbning i det. Hæld lidt dressing i – gerne creme fraiche dressing eller hvidløgsdressing – og fyld skiftevis fintsnittet iceberg salat, kebabkød og små vandmelonstykker i. Slut af med lidt ekstra dressing.
Note: Jeg må sige, at det var en positiv overraskelse. Kombinationen mellem det krydrede kød og den søde vandmelon kunne altså noget.
Der kom lammekrone på bordet i sidste uge, da jeg ville lege videre med månedens new zealandske tema. Det er nemlig en af de lammeudskæringer, jeg er stødt på en del gange, når jeg har ledt efter new zealandske opskrifter på lam. Undervejs i søgningen …
