Æble-ostesandwich

Æble-ostesandwich

Min første benspændsret denne måned bliver en æble-ostesandwich. Og ja, det lyder jo ikke kompliceret, men eftersom månedens benspænd er retter fra 1930’erne, så er madlavningen heller ikke nødvendigvis så avanceret.

Inspirationen har jeg fra Nationalmuseet, der har nævnt denne kombination som en sandwich, der kunne serveres i 1930’erne. Det kunne være som en let frokost – gerne i det grønne.

Jeg har dog skruet lidt med for smørmængden samt udskiftet Roquefort med Danablu (dels for at basere retten kun på danske råvarer og dels fordi Roquefort har en lidt for skarp smag til mig).

Æble-ostesandwich

1 stk.

1 skive rugbrød
1 spsk Danablu
½ spsk smør
1½ spsk friskrevet æble

Halvér rugbrødet – på den ene eller den anden led. Rør ost og smør sammen og smør det på det ene stykke brød. Top det med æble og læg det andet stykke brød oven på. Tryk det sammen og servér.

Note: Kombinationen fungerer faktisk ganske godt i denne æble-ostesandwich. Det revne æble tager lige toppen af Danablu-smagen, så sandwichen får en lidt rundere smag.



2 thoughts on “Æble-ostesandwich”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.