Når jeg fastlægger månedens benspænd, har jeg altid et par retter i tankerne, som jeg længe har ønsket at afprøve. En af disse retter for marts måned er ostefondue, som jeg længe – rigtig længe – har ønsket at prøve.

Fondue er noget, jeg forbinder med min barndom eller for at være mere præcis: nytårsaften. Bortset fra en enkelt omgang rødvinsfondue for et par år siden så er det ret begrænset, hvad jeg har fået på fondueområdet de sidste 20 år.

Jeg fandt en opskrift i kogebogen ‘Eventyrlige fristelser’ og ændrede lidt, så ostefonduen blev lavet på ren, mild cheddar. Det er i øvrigt en ost, som jeg er blevet lidt fascineret af de senere år, for den gyldne ost med de nøddeagtige smagstoner er nu ret funky at bruge i sandwiches eller i fyldige salater.

Ostefondue for fire personer

– et godt saftigt hvedebrød eller majsbrød skåret i tern

Ostemasse:
5 dl fintreven mild cheddar
1½ dl fintreven pecorino
1 spsk hvedemel
1 tsk sennepspulver
2½ dl hvidvin
1 tsk dijonsennep
lidt salt og peber

Bland ost, mel og sennepspulver i en skål. Hæld vinen i fonduegryden og varm den langsomt op. Lige inden den når kogepunktet tilsætter du et par spiseskefulde af osteblandingen og rører godt rundt, indtil osten er smeltet. Tilsæt et par spiseskefulde mere og fortsæt processen, indtil al osten er smeltet til en jævn masse. Rør dijonsennepen i og smag til med salt og peber.

Hold blandingen varm over et fondueblus, mens I nyder fonduen ved at stikke brødtern på lange fonduegafler og dyppe dem i ostemassen.

Note: Varm flydende ost kan jo nærmest kun være et hit, og det var rigtig sjovt at prøve. Jeg brugte en helt almindelig cheddar fra supermarkedet, men når jeg laver det næste gang, vil jeg finde en bedre – og lidt kraftigere – cheddar, for denne her grynede en smule og måtte i øvrigt gerne have været lidt fyldigere i smagen.

Udover ostefondue fik vi også salat samt lidt pasta vendt i abrikospesto. En pesto jeg fik anbefalet af en af gemalens kolleger og som oprindeligt laves på parmesan. Jeg kan dog godt finde på at erstatte parmesan med pecorino i en række opskrifter, for det er både lettere og billigere at skaffe, og det gjorde jeg også i dette tilfælde. Men bare rolig – der skal nok også komme noget med parmesan i løbet af måneden!

I den oprindelige udgave tilsættes der lidt frisk ingefær, men det var jeg desværre løbet tør for, så jeg tilsatte en smule hvidvinseddike.

Abrikospesto

8 tørrede abrikoser
2 spsk fintreven pecorino
1 fed hvidløg
2-4 spsk olivenolie
lidt salt
lidt hvidvinseddike (hvis du ikke har en spsk friskreven ingefær)

Abrikoserne udblødes i lidt vand i et par timer. De afdryppes og puttes i en skål sammen med resten af ingredienserne. Blendes til en fin, jævn masse og vendes i kogt pasta.

Note: Spændende pesto, som har mere sødme, end jeg er vant til – men bestemt værd at lege videre med på et senere tidspunkt. Oplagt at bruge i vintermånederne.