Nye sjove madoplevelser
I går havde vi venner på besøg til en hyggelig brætspilsdag, og her lavede jeg Korean Sticky Chicken til aftensmad. Det passede både til månedens koreanske benspænd, og så har friturestegt mad det med at falde i god jord hos gæster… 🙂 Korean Sticky Chicken …
Da jeg annoncerede mit mere majs-benspænd, foreslog Venter på Vin, at jeg skulle lave majs-risotto i denne måned. Og da risotto er en skøn ret, som man kan variere en del, så hapsede jeg straks den idé! Jeg tog udgangspunkt i min ærte-risotto, men skiftede …
Jeg har fundet endnu en type indmad, jeg ikke har eksperimenteret med før – nemlig kyllingekråser. De er ret milde i smagen (ligesom det meste anden indmad fra kyllinger), så de var lette at bruge i madlavningen. Og så er det jo sjovt at bruge månedens benspænd som undskyldning for at prøve nye råvarer.
Vi havde en flaske hvidvin i køleskabet, som var alt for mild til min smag, så den kunne meget passende ryge i gryden, da jeg tilberedte kødet, og så røg der også nogle porrer i.
2 personer
300 g kyllingekråser
smør til stegning
2 porrer, skåret i tynde skiver
1 spsk hvedemel
1 tsk timian
3 dl hvidvin
½ dl fløde
salt og peber
Fjern det meste af fedtet omkring dine kyllingekråser, inden du bruner dem i smør i en gryde. Tilsæt hvedemel og timian, rør godt rundt og tilsæt så porrerne. Lad det stege ved lav varme et minuts tid, inden du tilsætter hvidvinen. Læg låg på og lad det simre i en times tid. Husk at røre et par gange undervejs. Hvis du synes, at væden koger for meget ind, kan du spæde den op med lidt vand. Rør fløde i og smag til med salt og peber.
Servér dine kyllingekråser sammen med kogt pasta eller ris eller måske ligefrem små nye kartofler.
Note: Dette er en mild og lækker servering, som ikke smager af indmad. Du kan putte flere grøntsager i, hvis du synes – for eksempel skiveskårne svampe, fintsnittet spidskål eller tynde gulerodsstænger.
Jeg er i gang med mit indmads-benspænd, og jeg har fundet en gammel ‘fjende’ frem – lammenyrer! Dem prøvede jeg nemlig også at lave en ret med, da jeg for ti år siden havde mit første indmads-benspænd. Og her var nyrerne ganske enkelt ikke udvandede …
Der er total sommerstemning her i hjemmet med al den sol, vi har fået her på det seneste, så her til eftermiddag fremtryllede jeg en hvidvinsdrink, vi kunne nyde i det gode vejr. Det er en ret enkel sag lavet på hvidvin, mangosirup og citronsaft. …
Da jeg skrev, at jeg ville lave amerikansk fastfood i denne måned, foreslog VenterpaaVin, at jeg skulle lave clam chowder. Og efter at have tygget (!) lidt på det, tænkte jeg, at det var da en ret god idé. Amerikansk fastfood er andet og mere end brødbaserede retter (selvom der nu er mange af dem), og sådan en god, fyldig suppe er jo fortrinlig her i de kolde måneder.
Clam chowder laves ofte på hjertemuslinger, kartofler, saltet bacon, løg og fløde. Du kan dog sagtens variere den, og jeg har set versioner med andre typer muslinger i, ligesom du også kan tilføje flere grøntsager. Du kan godt lave clam chowder på muslinger fra dåse, og det er da også sådan, at mange amerikanere gør det. Jeg foretrækker dog at bruge de friske råvarer.
Jeg havde oprindeligt tænkt mig at lave den på hjertemuslinger, men da jeg var hos fiskehandleren, købte jeg for en sikkerheds skyld også et net med blåmuslinger. Det viste sig at være en virkelig god idé, for desværre var næsten 75% af hjertemuslingerne døde, da jeg skulle bruge dem, så min udgave blev primært lavet på blåmuslinger. De er så til gengæld også lettere at få fat på i Danmark – og er noget billigere.
Jeg skelede til nogle forskellige amerikanske opskrifter samt en opskrift fra Foodfanatic, og resultatet blev nedenstående.
3-4 personer
1 kg friske blåmuslinger
4-5 mellemstore kartofler, skrællede og skåret i tern
4 dl hvidvin
2 spsk smør
1 løg, finthakket
100 g saltet, røget bacon – skåret i små tern
1 tsk timian
1 spsk hvedemel
1 dl fløde
Peber
Derudover:
Friskhakket bredbladet persille
Hvedebrød
Skrub blåmuslingerne grundigt i koldt vand. Bank dem let mod bordkanten – smid dem ud, der ikke har lukket sig eller har beskadiget skal. Hæld vinen i en stor gryde og varm den op. Når den kommer i kog, hælder du de rensede muslinger i gryden og lægger låg på. Lad dem dampe i tre minutter, inden du tager gryden af varmen. Hæld indholdet gennem en si og gem væden. Lad muslingerne køle af i et par minutter, inden du piller muslingekødet ud af hver musling, der har åbnet sig. De uåbnede smider du ud.
Smelt smørret i gryden og steg baconstykkerne i det. Tag baconen op og tilsæt i stedet løget og timianen til smørret. Lad det simre i et par minutter, indtil løget er blødt. Tilsæt hvidvinsvæden og rør rundt. Hæld kartofler og halvdelen af baconen i. Lad det simre i 10-15 minutter, indtil kartoflerne er møre. Tilsæt fløde og muslingerne og varm det op i et par minutter. Smag til med peber.
Bland den resterende bacon med friskhakket persille og drys det over din clam chowder, når du serverer den. Nyd suppen sammen med et par skiver ristet hvedebrød.
Note: Clam chowder er uden tvivl en feel good ret med den fuldfede fløde og bacon. Det er også en mild ret, men du kan selvfølgelig tilføje lidt ekstra krydderier, hvis du ønsker en kraftigere smag. Jeg synes dog ikke, at den behøver det.
Vi nød i øvrigt et glas Chardonnay fra Starmont Winery – en fyldig og lækker vin med en god syre til at holde fløden i skak.
Jeg kunne ikke stå for denne lammeragout, som jeg faldt over i forbindelse med researchen til mit franske benspænd. På fransk hedder den navarin printanier og er en forårsret, men jeg har snydt lidt og undladt majroer og bladselleri (sidstnævnte fordi det er en af …
Det franske køkken indeholder naturligvis også en del vegetarretter, og her faldt jeg over en fransk linseret, som lød ret lækker. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Champagne Tastes. Jeg udelod bladselleri (som er en af de få råvarer, jeg ikke kan fordrage) og …
Jeg bliver simpelthen nødt til at lave en grøn pizza i forbindelse med månedens grønne benspænd, og her faldt valget på spinatpizza. Af en eller anden sær grund har jeg ikke før lavet det, men det var en glimrende anledning til at finde grillen frem og bage lidt forskellige pizzaer. Desværre var der for koldt og blæsende til at spise udenfor – elsker ellers at sidde på terrassen og nyde pizzaer direkte fra grillen. Det er noget, vi ofte gør, når vi har gæster om foråret og sommeren. Men i dag blev pizzaerne indtaget ved spisebordet.
Dejen var en variant over den sædvanlige pizzadej-opskrift.
mediumstørrelse
Dej (til tre pizzaer):
2½ dl vand
10 g gær
1½ tsk salt
1 tsk rørsukker
5½-6 dl hvedemel
Spinattopping:
½ løg, skåret i tern
smør eller olie til stegning
1 tsk basilikum
½ dl hvidvin
100 g feta
ca. 200 g spinatblade (fra frost)
salt og peber
Rør gæren ud i vandet og tilsæt derefter salt og sukker. Rør det ud og tilsæt derefter 5 dl mel. Rør det godt sammen og tilsæt derefter lidt mere af melet. Ælt dejen godt igennem og gnid hænderne kort i resten af melet, hver gang der er behov for det. Når dejen er smidig og blød, lægger du den i en skål og dækker skålen med husholdningsfilm. Stil dejen i køleskabet i 12-24 timer.
OBS! Tag dejen ud af køleskabet 1½-2 timer inden, at du skal bruge den.
Du skal bruge en lukket grill og helst en, du kan få op på 250-300 grader. Spinatpizza kan naturligvis også bages i ovnen, meeen jeg synes, pizzaer på grill er bedre.
Mens grillen varmer op, hælder du lidt olie eller smør på en pande og svitser løget kort. Tilsæt basilikum og spinat og steg det kort, inden du tilsætter hvidvin. Lad det simre i nogle minutter, indtil spinaten er mør. Smag til med salt og peber.
Del dejen i tre lige store kugler. Dyp dine hænder i lidt hvedemel og tag så den ene af dejkuglerne. Træk den stille og roligt (tjek forskellige metoder på Youtube) og læg så dejen på et stykke bagepapir, som du har lagt en pizzaspade (eller hvad du nu bruger). Smuldr fetaen ud over og fordel til sidst spinatblandingen oven på fetaen.
Bag din spinatpizza, indtil bunden er sprød. Hæld lidt olivenolie over den varme pizza, inden du serverer den.
Note: Saftig og mild pizza. Du kan eventuelt tilføje lidt hakkede grønne oliven for at give smagen lidt mere kant – eller stege små stykker bacon sammen med løget, inden du tilsætter spinaten.
Ps. Jeg ved ikke, hvorfor bunden ser så lys ud på billedet – den var mere gylden i virkeligheden.
Jeg læser fortsat gamle Karolines Køkken-hæfter i anledning af månedens benspænd, og denne gang er jeg kommet til kylling i paprikasauce. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg har fået denne ret som barn, men jeg kunne sagtens forestille mig, at den er blevet …
