Fuldkornsboller

fuldkornsboller, boller, brød, gær, yoghurt naturel, knækkede rugkerner, rugmel, hvedemelJeg var rigtig træt, da jeg kom hjem i går, og hvad gjorde jeg så? Stegte nogle bøffer, der skal bruges til burgers i dag, samt blandede en dej til grove boller! Ja, for det kunne jeg jo lige nå, inden vi fik gæster! Kors… nå, men det betyder jo, at aftensmaden går hurtigt i aften, og så må jeg sørge for at slappe lidt af der. Det bør også komme helt naturligt, da jeg har en arbejdsdag på 10 timer foran mig…

Opskriften på boller er inspireret af ‘ Gyldendals Bagebog’.

Fuldkornsboller
15 stk.

25 g gær
2½ dl lunkent vand
1,75 dl yoghurt naturel
1 tsk salt
100 g knækkede rugkerner
100 g groft rugmel
350 g hvedemel

Gæren smuldres i dejfadet. Hæld lidt af vandet over og rør gæren glat. Hæld resten af vandet i og tilsæt yoghurt, salt, rugkerner, rugmel og det meste af hvedemelet. Ælt dejen godt igennem og kom mere mel i lidt efter lidt, til dejen er smidig og glat og slipper skålen. Lad dejen hæve, tildækket og lunt, til dobbelt størrelse. Ælt dejen let igennem, del den i 15 lige store dele, der formes til boller og sættes på plade med bagepapir. Efterhæver til dobbelt størrelse. Pensles med mælk og drysses med knækkede kerner.

Bages på næstnederste rille i forvarmet ovn ved 225 grader i ca. 20 minutter.

Note: Da jeg ikke gad at købe yoghurt naturel kun for at bage boller, brugte jeg noget A38 i stedet. Det gik nogenlunde, selvom jeg tror, at dejen var en smule mindre tilbøjelig til at hæve. Jeg lavede lidt større boller og fik derfor kun 9 ud af opskriften. Har lige spist en til morgenmad, og den god og solid.

9 thoughts on “Fuldkornsboller

  1. Opskriften ser rigtig lækker ud! Jeg kan godt lide, at bollerne er lavet af både rugmel, rugkerner og hvedemel – det giver en god mæthedsfølelse.

    God arbejdsdag til dig – pyha det lyder lidt vildt med 10 timer …

  2. Uhm, jeg er SÅ sulten (har endda lige været til pause….). Kunne godt sætte sådan en solid bolle til livs.

    10 timer … længe, jeg “nøjes” med 9½. Hvis jeg ellers holder så længe, der er jo altid en mulighed for at flexe lidt;) God arbejdslyst.

  3. Madame – ja, de slår hårdt, hvis man kommer til at spise for hurtigt! Det… øh, har jeg hørt om, så jeg forsøgte at spise langsomt, da jeg havde en med på madpakken, og nu er der lige røget en ned til aftensmad.

    Mange tak! Reelt set har vi 'kun' 9½ time om torsdagen, men jeg møder ofte før, så det bliver let 10 timer. Så er der til gengæld andre dage, hvor jeg går tidligere, så jeg kan nå til træning 🙂

  4. Jeg har desværre ikke meget opsparet på flexen … lever udfra devisen – hellere bruge det hele, hvis man nu skulle risikere at blive kørt over i morgen. Det samme mht. bankkontoen;)

  5. Hanne – hahaha! Jeg kan godt følge din tankegang, meeen det er også rart at have lidt at give af. Det samme måtte jeg også sige til bankrådgiveren i dag, da vi talte med hende om boliglån 😉

  6. Har lige opdaget din blog – hvor er den super fin og sikke nogle lækre billeder. Havde jeg ikke lige proppet mig med coq au vin, ville jeg helt sikkert blive sulten bare ved synet af din burger.

  7. Hej Foodfanatic – og velkommen til 🙂
    Tak for de pæne ord. Coq au vin lyder absolut heller ikke dårlig! Jeg får helt lyst til at tage til Frankrig igen bare ved tanken! 🙂

  8. Pingback: Burger med chilipesto-bøffer | Piskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *