Langtidssimret tomatsauce og oreganopasta med kantareller

tomatsauce, sauce, blegselleri, skalotteløg, løg, grøntsagsbouillon, bouillon, tomater, hvidvinI sidste uge tog svigerforældrene på ferie, og inden da var de forbi med en pose madvarer, som de ikke kunne nå at få brugt. Det var rigtig sødt tænkt af dem, og jeg gik straks i gang med at planlægge, hvad jeg skulle lave af de forskellige råvarer, men jeg kom lidt til kort, da jeg nåede til det bundt blegselleri, som de havde med.

Jeg hader blegselleri. Det er en af de meget få råvarer, som jeg bare ikke er gode venner med uanset hvad, og den eneste gang, hvor jeg har tilberedt og spist, var da jeg for mange år siden tog fejl af knoldselleri og blegselleri i en opskrift og lavede blegselleri-pommes frites. Den ovnbehandling dræbte den smag, jeg ikke kunne lide – og sådan set det meste af smagen i det hele taget.

Men jeg vil heller ikke smide råvarer ud, og jeg er frisk på at prøve noget nyt, så jeg spurgte på Twitter, om der var gode forslag til, hvad jeg skulle bruge blegsellerien til. @mettelindgaard var hurtig til at foreslå tomatsauce, og da det jo går godt i spænd med månedens benspænd (!), så fornemmede jeg, at tiden var kommet til at lave en god, kraftig langtidssimret tomatsauce.

Langtidssimret tomatsauce
2 personer

olivenolie
2 blegselleri-stængler
2 skalotteløg
2 dl grøntsagsbouillon
200 g san marzano-tomater
2-3 dl hvidvin
salt, peber og sukker

Blegselleri-stænglerne og skalotteløgene skæres i små tern og svitses i en gryde sammen med en god sjat olivenolie. Tilsæt en dl grøntsagsbouillon og en dl hvidvin, læg låg på og lad det simre en times tid. Skyl tomaterne og læg dem i gryden. Tilsæt samtidig en dl grøntsagsbouillon mere. Lad det nu simre i ca. fem timer mere. Kig til saucen ind imellem og pas på, at den ikke koger tør. Tilsæt gerne mere hvidvin men sørg for, at du hælder det sidste vin i mindst en time inden, at saucen er færdig.

Smag til med salt, peber og sukker.

Oreganopasta
2 personer oreganopasta, pasta, hvedemel, durummel, æg

samme fremgangsmåde som her – erstat blot merian med oregano.

 

 

 

Steg et par håndfulde friske kantareller på en pande – selvfølgelig i en klat smør – og anret pastaen sammen med tomatsaucen, kantarellerne og lidt basilikumblade. Voilá – en lækker og simpel pastaret, som godt nok kræver lidt mere tid og omsorg, end pastaretter normalt får i danske køkkener, men til gengæld smager himmelsk OG tilgodeser vegetarer.



19 thoughts on “Langtidssimret tomatsauce og oreganopasta med kantareller”

  • Uf, jeg kan altså heller ikke udstå blegselleri. Jeg er godt nok også en del mere kræsen og meget mindre modig end du er, men umiddelbart skal der meget til, før jeg kommer til frivilligt at spise det stads.

    Pæn baggrund bortset fra det 🙂

    • I denne her udgave får blegsellerien lov til at hygge sig i hvidvin og andre gode sager i så lang tid, at alt det onde ved blegsellerien forsvinder og kun efterlader lidt kant og kraft til tomatsaucen. Såeh – prøv det prøv det! Og ellers blogger jeg et blegselleri-tip mere en af de kommende dage, som du også bør overveje 🙂

  • Wuhu, nævnt på selve Piskeriset 🙂 Det lyder som en skøn ret. Jeg er sikker på, du kommer til at holde af blegselleri fremover 🙂
    Det indgår i rigtigt mange retter, uden at det er særligt synligt; det var også sådan, jeg begyndte at spise det – som basis i tomatsauce, risotto osv. Nu kan jeg sågar spise en lillesmule rå i salat, hvis der er god dressing/marinade, og de er skåret tyndt.
    Glæder mig til at se mere 🙂

    • Hov hov – jeg er stadig meget skeptisk over for den grøntsag 😉
      Men det er godt at vide, at den kan sniges ind i flere retter og stadig gøre noget godt for retten. Der går dog nok et stykke tid, før jeg vil vove mig ud i at spise den rå 😉

    • Den sauce var så fuld af smag, at man sagtens kunne undvære kød – så skønt med en langtidssimret tomatsauce. Det giver pludselig mening, at italienerne bruger så lang tid på at koge tomatsauce og nusse om den 🙂

  • Det ser meget, meget smukt og enkelt ud – god idé at bruge bladselleri på den måde! Når det er kogt sammen med andre smagsgivere, er det en helt anden oplevelse at spise blegselleri. Det er jo også sådan, man sniger grøntsager i børn, uden de opdager det 🙂

    • Lige præcis 😀
      Jeg tænkte også samme tanke, da jeg lavede retten – det var bare lidt underligt at være barnet, der blev ‘narret’ 😉

  • Uff, ja! Blegselleri er ondt!

    Jeg bruger det kun i en meget gammel opskrift på hjemmelavet lasagne (der tager 4 timer at lave, men som smager fantastisk) som jeg har fået af min søster engang.

    Sådan en tomatsovs, der har stået og hygget i flere timer er bare guf. Eller som først spises dagen efter. Det giver bare så meget mere i smag.

    Nåhmen det er jo også efterår, så vi kan jo godt gå i gang med simreretterne 😀

    • Hov, jeg så sol i dag – men også kun i et par timer.
      Er dog helt enig i, at vejret har artet sig ret efterårsagtigt de sidste par uger, så man kan lige så godt begynde at snige simreretterne ind i madlavningen 🙂

  • Jeg kan heller ikke li bladselleri, men jeg bruger det altid når jeg laver kødsauce, for det giver den helt rigtige smag..
    Men i salater, som snacks osv. er det verdens klammeste grøntsag!

    • Hehehe! Jeg har efterhånden mødt ret mange, der ikke bryder sig om blegselleri, og det er altså rart, at det ikke kun er mig, der er skeptisk over for den grøntsag 🙂

  • Oregano pasta, det må prøves.
    Bladselleri er også på min “don’t eat” liste.
    Jeg har et princip med at skulle smage det jeg ikke kan lide, med et par års mellemrum, da smagsløg jo ændrer sig med alderen. Jeg tror jeg har ca 1½ år inden det er tid til Bladselleri igen 🙂

    • Hahaha! Jeg kan godt lide, at du fører regnskab med det. Jeg forsøger også at smage på råvarer/retter, jeg ikke kan lide, når der er gået et godt stykke tid siden sidst, jeg prøvede – det kan jo være, at det til sidst lykkes mig at bliver overbevist om kvaliteten ved rå blegselleri eller stegt lever 😉

  • Hvor er det lækkert – jeg ææælsker kantareller! MUMS. Og så langtidssimret tomatsauce med gulerødder, løg og blegselleri. Jeg hørte engang Price-brødrene sige, at de tre ting var italienernes grundingrediens i enhver god sauce. Siden har jeg brugt selleri i en eller anden form sammen med løg, når jeg så også fx koger kylling eller lign. Det der selleri… det kan altså noget. Og det ser ud som om det er tilfældet for din mad også 😉

    • Og jeg var så tæt på at købe en pose gulerødder den dag, men gjorde det ikke! Ved ikke hvad der gik galt for mig 🙂
      Men det smagte heldigvis også godt uden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *