Sådan spiser du blegselleri

Som jeg nævnte i forrige indlæg, havde jeg et bundt blegselleri, jeg skulle bruge. @Kokkekniven foreslog på Twitter, at jeg skar dem i mundrette stykker og kogte dem i hvidvin og honning. Det lød ret interessant, så det måtte jeg prøve.

Jeg brugte to stængler til to personer, og jeg har nok brugt to dl hvidvin og ½-1 dl honning. Jeg skar blegselleri-stænglerne i mindre stykker og kogte dem i hvidvin og honning i 15-20 minutter – til de var godt møre, og væden var kogt lidt ind.

Jeg brugte det som tilbehør og sauce på samme tid – i dette tilfælde til en entrecote, kartofler samt en salat bestående af blomkål, lidt olie, lidt hvidvinseddike, lidt citronsaft saft finthakket lakridstagetes.

Jeg kan normalt ikke lide blegselleri – men her var de tilberedt, så det stadig var tydeligt, at det var blegselleri, men hvor den kraftige smag var dæmpet og derudover suppleret af honning og hvidvin. Ganske lækkert tilbehør.



8 thoughts on “Sådan spiser du blegselleri”

  • Hmm… gad vide om det er noget jeg tør prøve!

    Det ser lækkert nok ud, men det er ikke lige min yndlingsspise.

    Knus Grith

    • Det samme her – derfor var det også en positiv overraskelse, da jeg fandt ud af, at det smagte glimrende i denne udgave. Måske ender jeg en dag med at kunne lide blegselleri… altså måske… 🙂

  • Nu er jeg ret vild med blegselleri. Kan spise dem rå 🙂 Men jeg er så også den eneste her i hustanden der spiser dem. Måske man skulle lave en portion som dine ?! Spændende ser de ihvertfald ud.

    • Det skal du prøve – det smager godt! Jeg ved dog ikke, om det kan overbevise dine drenge, men mon ikke manden godt tør smage? 🙂

  • Wauw, det har jeg aldrig hørt om, men spændende måde at tilberede blegselleri på, hvor man får en form for sauce kombineret med en grøntsag. Lige noget for mig 🙂

    • Jeg tror muligvis, at den oprindelige tanke var, at blegselleristykkerne skulle serveres uden væden, men jeg syntes, det var mere praktisk, når den kunne agere sauce til retten 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *