Tian – provencalsk grøntsagsfad

Tian – provencalsk grøntsagsfad

Jeg faldt over tian – en slags provencalsk grøntsagsfad – da jeg ledte efter noget spændende tilbehør, jeg kunne servere til en kødret i sidste uge. Tian er en grøntsagsret tilberedt i ovnen. Den kan varieres en del og kan også være meget dekorativ med sommergrøntsager, så det er nok noget, jeg vil eksperimentere med til næste sommer.

Jeg så faldt over en opskrift på provencalsk grøntsagsfad i kogebogen ‘Tasty Days’ og justerede derefter en række mål. Derudover tilføjede jeg lidt hvidvin for at være sikker på, at retten havde væde nok under tilberedningen.

Tian – provencalsk grøntsagsfad

5-6 personer

2 fennikelknolde, skåret i meget tynde skiver
500 g kartofler, vaskede og skåret i tynde skiver
1 løg, skåret i både
3 fed hvidløg, pressede
3-4 tomater, skåret i tynde skiver
lidt olie til fadet
1 spsk paprika
1-1½ dl hvidvin
½ dl olivenolie
½ dl rasp
salt og peber

Smør et ildfast fad med lidt olie. Læg halvdelen af fennikel, kartofler og løg skiftevis i lag i fadet og krydr undervejs med hvidløg og paprika. Læg derefter anden halvdel af hver grøntsag og slut af med resten af hvidløg og paprika. Hæld hvidvin og og olivenolie over og drys med salt, peber og rasp.

Stil fadet i ovnen ved 200 grader og bag det i ca. 50 minutter, indtil kartoflerne er møre. Tag fadet ud af ovnen og lad det hvile i ti minutter, inden du serverer det.

Note: Sådan et provencalsk grøntsagsfad kan altså noget! Jeg tilberedte det, så grøntsagerne var møre, men stadig havde lidt bid. Det er også sådan en ret, der – ligesom lasagne – faktisk bliver endnu bedre dagen efter, når retten har nået at trække mere smag.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *