Fyldte grønkålspandekager

fyldt pandekage, pandekage, grønkålspandekage, grønkål, hvedemel, æg, fuldkornshvedemel, græskar, svinekød, koteletter, timian, rosmarinVores nye grønkålsstok får bestemt ikke mulighed for at kede sig ude på terrassen! Jeg har fat i den flere gange om ugen, og det seneste påfund er disse grønkålspandekager, som jeg lavede sidste weekend.

Grønkålspandekagerne er kraftigt inspireret af de saftige spinatpandekager, som jeg bloggede om for nogle år siden og som var et stort hit blandt mine gæster. Jeg tænkte, at konceptet nok kunne versioneres, nu hvor vi for alvor er i gang med kålsæsonen, og det viste sig heldigvis at passe.

Grønkålspandekager
3-4 stk.

2 store grønkålsblade (svarer nok til 150-200 g hakket grønkål)
1 dl fuldkornshvedemel
2 dl hvedemel
3 dl vand
2 æg
1 spsk rapsolie
½ tsk salt

smør til at stege pandekagerne i

grønkålSå meget fylder grønkålen, når den er skyllet, hakket og smidt i en stor metalskål.

Bring en gryde vand i kog og put grønkålen i. Lad den koge i ca. 5 minutter, indtil den er mør. Hæld vandet fra.

fyldt pandekage, pandekage, grønkålspandekage, grønkål, hvedemel, æg, fuldkornshvedemelRør resten af ingredienserne sammen i en skål. Vend den kogte grønkål i dejen. Hvis du vil have en mere jævn dej, kan du blende grønkålen, men så risikerer du, at pandekagerne mister lidt af saftigheden. Til gengæld kan du sandsynligvis strække dejen til fire pandekager i stedet for de tre, jeg fik, da jeg blot vendte grønkålen i dejen.

Steg pandekagerne i smør på en stor pande.

fyldt pandekage, pandekage, grønkålspandekage, grønkål, hvedemel, æg, fuldkornshvedemelSå smukke bliver pandekagerne!

græskar, svinekød, koteletter, timian, rosmarinJeg fyldte pandekagerne med en stuvning af svinekød og hokkaido græskar.

Stuvning med svinekød og græskar
nok til at fylde 3-4 pandekager

2 svinekoteletter
en tredjedel af et hokkaido græskar
1 løg, skåret i tynde både
smør
1 tsk timian
1 tsk rosmarin
vand
salt
evt. lidt honning

Smelt smør på en pande. Svits løgbådene på panden, uden at de tager farve. Skær koteletterne i mundrette stykker og brun dem på panden sammen med løgbådene. Skær hokkaido græskarret i mundrette stykker. Du behøver ikke at skrælle græskarret. Tilsæt græskarternene, timian og rosmarin, rør godt rundt og hæld derefter to dl vand på panden. Læg et låg på og lad det simre ved mediumvarme, indtil græskarternene er møre. Tilsæt evt. mere vand undervejs, hvis det er nødvendigt. Tag panden af komfuret og brug en gaffel til at mose græskarternene. Rør rundt i pandens indhold – tilsæt evt. lidt mere vand, så stuvningen bliver mere cremet. Smag til med salt og evt. lidt honning.

Note: Græskarrets sødme passer rigtig godt sammen med krydderierne og de saftige grønkålspandekager. En rigtig efterårsret, der gør sig godt både til frokost og som aftensmad.

7 thoughts on “Fyldte grønkålspandekager

  1. Sikke en god ide. Her i huset er børnene vilde med spinatpandekager, så det vil nok være en succes. I hvert fald, hvis jeg ikke serverer græskarfyld til, for de synes jeg er gået græskar amok på det seneste. Jeg er virkelig faldet for hokkaido og har heldigvis fået frosset nogle portioner pure ned. Det vil sikkert også være godt i selve pandekagen.

    Kh.
    Anne-Marie

    • Det er også en god idé at hamstre hokkaido græskar nu, mens de stadig er i handlen. Det skal jeg i hvert fald have gjort, for de er simpelthen så lækre at bruge i vintermaden 🙂

    • Perfekt! God fornøjelse med det. Sådan et par saftige madpandekager er altid en god løsning, når der skal flikkes noget hurtig mad sammen 🙂

  2. Pingback: Gulerodspandekager med rødbedefyld - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *