Appelsinmuffins med chokolade, kokos og appelsin

Jeg havde lovet at medbringe kage til et arrangement i søndags, og jeg besluttede, at det skulle være appelsinmuffins! Jeg skelede til en opskrift i ‘Kager der smager’, men i den udgave bruges der citron, og jeg havde som sagt besluttet, at det skulle være appelsinmuffins, så jeg udskiftede citron med appelsin og justerede et par andre ting.

Appelsinmuffins med chokolade og kokos
ca. 16 stk.
muffins, appelsinmuffins, kage, dessert, smør, æg, rørsukker, vanilje, kokosmel, hvedemel, appelsin, hasselnødder, chokolade, mørk chokolade, mørk appelsin-chokolade, appelsinkage
125 g smør
2 æg
180 g rørsukker
2 tsk vaniljesukker
125 g kokosmel
80 g hvedemel
skal af en appelsin
100 g hasselnødder
100 g mørk appelsin-chokolade

Til pynt:
flormelis
gul frugtfarve
en knivspids smør
appelsinsaft
kandiserede appelsinskal

muffins-papirforme

Smelt smørret og sæt det til side. Æg, sukker og vanillesukker piskes til en lys æggesnaps. Kokosmel og mel blandes og vendes i æggemassen sammen med smør og evt. citronskal. Hak nødder og chokolade groft og vend det i dejen. Sæt metalforme på bagepladen og put papirformene ned i dem. Læg klatter af dej i formene med to skeer. De skal være mellem halvt og trekvart fulde. Bag dine appelsinmuffins i ca. 10-15 minutter ved 200 grader.

Når alle appelsinmuffins er kølet af, blander du en glasur af flormelis, appelsinsaft, gul frugtfarve og smør. Smør en klat på hver kage og drys lidt kandiseret appelsinskal på hver muffin, inden glasuren størkner.



2 thoughts on “Appelsinmuffins med chokolade, kokos og appelsin”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *