Ølkage – en sødmefuld krydderkage
I dag har jeg haft gæster, og det er – som jeg før har nævnt – en rigtig god anledning til at bage kage. Med månedens øl-benspænd og vinteren, der står udenfor og banker på, var det helt naturligt at bage en ølkage. Der er godt med krydderier i sådan en sag, og så er den et oplagt valg for fedtforskrækkede mennesker. Der indgår nemlig slet ikke fedt i opskriften!
At der så er solide mængder brun farin i er en helt anden sag…
Opskriften er inspireret af Arlas udgave, hvor jeg dog valgte at øge mængden af brun farin, øl og kanel.
Ølkage
12-16 lækkersultne personer
500 g hvedemel
500 g mørk farin
4½ dl øl – helst brown ale
2 tsk kanel
1 tsk natron
1 tsk stødt ingefærpulver
1 tsk stødt nelliker
evt. smør til at smøre formen med
Bland alle de tørre ingredienser sammen og pisk derefter forsigtigt øllet i. Smør en lille bradepande med smør og hæld dejen i. Bag kagen ved 175 grader i ca. 40 minutter – test kagen med en lille træpind for at se, om den er gennembagt – og servér kagen, mens den stadig er lun. Den kan holde sig i flere dage og serveres ofte med smør til, men som nybagt er den så saftig og lækker, at jeg ikke synes, den ikke behøver smør.
Jeg brugte en økologisk brown ale fra Næsbygaarden, og der var lige til et lille glas ved siden af, mens dejen blev rørt sammen. En meget lækker og behagelig ale, som er blandt mine favoritter.
Åh, ølkage, det er så mange år siden jeg har fået det. Jeg fik det tit hos min mormor, med et tykt lag iskoldt smør 😀
Mange hilsner
Birthe
Hæhæ, det er faktisk lidt skægt med en kage, hvor man skal putte smør på – det er jeg ellers ikke så vant til. Jeg var ikke så vild med smagskombinationen som barn, men jeg kunne rigtig godt lide denne version, så det er bestemt ikke sidste gang, jeg bager ølkage 🙂
Ihh, jeg håbede benspændet ville lede til denne kage! Har ikke prøvet det før, bliver det sådan lidt brød-agtigt? Øl at hygge med til bagningen skal man ikke kimse af 😉
Det bliver faktisk som et saftigt stykke brød – dog langt mere sødt og krydret 🙂
(og nej, det er altid vigtigt lige at smage på drikkevarerne først, haha! :-D)
Jeg har ferie i denne uge og dermed god tid til at bage (når jeg ikke er på boligjagt), og denne er jo så nem, at det nærmest vil være kritisabelt, hvis ikke den blev afprøvet. 🙂 Jeg har hvidtøl i huset, og det må gøre det ud for brown ale og for at give kagen et mere julet twist (sikkert ikke i smagen men i tankerne).
Enig – den er rasende nem. Der er faktisk ingen undskyldning for at lade være med at bage den! (altså – bortset fra hvis man mangler ingredienserne ;-))
Ølkage bliver sødere med hvidtøl, og der er en del, der hellere laver kagen med hvidtøl frem for brown ale 🙂
Og det er en kage, jeg vender tilbage til år efter år. 🙂 Den er stadig et hit her.
♥♥♥ 🙂
Jeg eeelsker ølkage! Det er simpelthen så godt, også holder det bare sig helt fantastisk i mange dage. Med lidt koldt smør på og en kop the, så er julestemningen hjemme. Men synes nu ikke den skal forvises til kun at tilhøre julen. 🙂 Jeg plejer at bage det med en nisseøl, så får den en fantastisk sødme. 🙂
/Lise
Nej, det er bare om at komme i gang med at bage vinterkager nu, hvor temperaturen falder, og mørket kommer snigende – og jeg er helt enig i, at man ikke skal vente til julemåneden 😉
Hvor lyder det lækkert at dømme ud fra opskriften, Piskeris – men en kage man nok ikke skal kaste sig over, når man er meget sulten 🙂 Pund til pund …
Jojo – den er jo meget sund, nu hvor der ikke er fedt i… hæhæhæ 😉
Dens uskyldige udseende er faktisk et problem, for den ser jo ikke så usund ud…
Guf 🙂 Jeg har også en sjat brown ale jeg skal have brugt, så mon ikke det kunne blive i denne lækkerbisken 🙂 Disse kolde dage kræver altså krydder-kage 🙂
Det er nok det bedste – øllet skal jo ikke stå og blive dårlig 😀
Sjovt med øl i en kage, men det skal nok give en god smag. øl i maden er heller ikke dårlig, plejer at bruge lidt øl når jeg steger lammekølle 🙂
Helt enig – øl kan bruges i mange sammenhæng 🙂
åååh ja, har også for nylig lavet nr. 2 ølkage indenfor en måned… Den smager bare så p…godt! http://www.homemadeheaven.net/2011/10/man-tager-noget-lakridsl-og-noget.html
*guffe*
*smaske*
*tygge*
*gumle*
😀
Hæhæhæ! Ja, jeg har også en lakridsøl stående, som skal bruges til noget sjovt… skal se, om ikke jeg husker at bruge den næste weekend… er ret spændt på at smage den 😉
Har netop bagt ølkrydderkagen, og den må vel nærmest være noget nær Verdens nemmeste krydderkage. Ikke så mange dikkedarer, ind i ovnen og ikke længe efter er der lun, hjemmebagt kage.
Glæder mig til at smage, når den er blevet lidt koldere, for jeg har faktisk for kun 5 minutter siden taget den ud ad ovnen. Så friskbagt er den. 🙂 Her dufter skønt.
Super! Håber du kan lide den 🙂
I Søndags blev dagen hvor det kom til at passe sammen det hele og denne blev bagt – en skøn krydret sag…
Som forventet var det meget krydderkage-agtigt, så blandede rosiner i lidt af dejen…
Mums – og så fik vi brugt nogle af de mange øl vi har fået i gaver :\
Så i fremtiden må jeg bage mere ølkage, bare for at slippe af med dem… til andres store glæde 🙂
Tak for tilbagemeldingen – det er jeg rigtig glad for at høre! Det er bestemt heller ikke sidste gang, jeg bager ølkage, for det er en rigtig hyggelig, velsmagende og ikke mindst nem kage at bage 🙂
Nu er det jo bidende koldt i dag, så tror jeg vil forsøge mig med denne lækre kage 😀
Oh dear… nu får jeg også lyst til kage 😀
Håber den smagte!