vindruetærte, vindruer, tærte, valnødder, marcipan, kage, dessertIngen familiemiddag uden dessert (hm, bare det ikke forpligter for meget, at jeg kom til at skrive det…), så jeg havde naturligvis også bagt en god tærte, som jeg havde fundet opskriften på hos en af mine ynglingsblogs – NYBH.

Vindruetærte med valnøddemarcipan
8 personer

Tærtedej:
3 dl mel
1 dl flormelis
1 knsp. salt
100 g koldt smør
1 æg

Fyld:
200 g marcipan
1 æg
½ dl sukker
50 g hakkede valnødder

Pynt:
vindruer uden kerner, gerne i forskellige farver, halverede
4 blade husblas
2 dl æblemost

Bland mel, flormelis og salt godt sammen. Hak smørret i melet og smuldr det mellem fingrene. Saml dejen med ægget og drys lidt mere mel i, hvis der er behov for det. Stil det på køl i mindst 1 time. Rul dejen ud og beklæd en tærteform med dejen, tryk den godt ud i kanterne. Riv marcipanen og rør det med æg og sukker til en jævn masse. Vend grofthakkede valnødder i og bred det ud over tærtebunden. Sæt den i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Lad tærten køle helt af. Kom husblas i koldt vand i 5 minutter. Varm æblejuice op i en gryde til det er omkring 40-45 grader. Knug væden af husblasen og smelt den i æblemosten. Lad det stå og køle af lidt, men det må IKKE blive helt stift. Hæld det forsigtigt ud over tærten og stil tærten i køleskabet i et par timer inden den skal serveres. Servér den med creme fraiche 9% eller 18% rørt med lidt vaniljesukker og flormelis.

vindruetærte, vindruer, tærte, valnødder, marcipan, kage, dessert