Tag: rasp

Avocado fries – avokadofritter

Avocado fries – avokadofritter

Da jeg faldt over avokadofritter i kogebogen ‘The Texas Food Bible’, så tænkte jeg straks “hold op, hvor lyder det skørt – det må jeg prøve!”. Friturestegte avokadoer… ja, hvorfor ikke? Det er ret let at lave, og disse avokadofritter kan enten spises, som de …

Champis rellenos og brocheta de gambas con salsa romesco

Champis rellenos og brocheta de gambas con salsa romesco

Jeg har fundet lidt inspiration til et par tapasretter i kogebogen ‘Rosas tapas’, men da jeg ikke var i humør til at følge opskrifterne slavisk, endte jeg med at justere en del på opskrifterne, udelade et par ingredienser og såmænd også på selve fremgangsmåden. Ja, …

Kyllingenuggets med chilimayo

Kyllingenuggets med chilimayo

I projekt ‘brug kylling til sidste fjer’ er jeg nu nået til femte og sidste ret, jeg fik ud af kyllingen. Denne ret er også til to personer, og det betyder, at jeg fik i alt 10 måltider mad ud af én kylling. Det er jeg ganske godt tilfreds med.

Kyllingefileterne var det sidste, jeg manglede at bruge, og dem kan man bruge i mange forskellige slags retter. Jeg overvejede kort, om jeg skulle lave noget asiatisk – for eksempel satayspyd – men så kom jeg til at tænke på en fiks idé, jeg længe har haft. Jeg ville lave kyllingenuggets! Nu spiser jeg ikke særlig meget fastfood, og jeg tror faktisk kun, jeg har fået nuggets én gang før, så jeg surfede rundt på internettet for at se, hvordan folk foretrækker at lave dem – og blev overrasket over, hvor forskellige opskrifter der er på kyllingenuggets. Flere bruger knuste cornflakes eller tortillachips i stedet for rasp, krydringen er forskellig, og en del steger dem i ovnen i stedet for i olie. Jeg syntes dog, at de små nuggets stadig skulle have lidt fastfood over sig, så de blev stegt i olie på en lille pande.

Kyllingenuggets

2 personer

2 kyllingefileter
2 æg
3 dl rasp
3 tsk paprika
½-1 tsk salt
rapsolie

Chilimayo:
2-3 spsk god mayonnaise – gerne Hellmann’s
chilipulver
salt
citronsaft

Hæld raspen ud på en tallerken og rør det sammen med paprika og salt. Slå de to æg ud på en anden tallerken og pisk dem sammen med en gaffel. Skær kyllingefileterne i mindre stykker – ca. 3×3 cm – og vend dem først i æggemasse, så i raspblandingen, en gang mere i æggemassen og til sidst en tur mere i raspen. Tag en lille, dyb pande – eller gryde – og hæld så meget rapsolie i, at den er ca. 1 cm dyb. Skru op for blusset, så det står på den næsthøjeste temperatur. Når olien er varmet godt op, steger du kyllingestykkerne gyldne i olien. Pas på, de ikke får for meget – de bliver meget hurtigt gennemstegte i den varme olie.

Rør chilimayoen sammen ved at vippe mayoen over en lille skål og tilsætte chilipulver, indtil du er tilfreds med styrken. Smag til med salt og citronsaft.

Kyllingenuggets mætter temmelig meget, så jeg lavede en enkel rosenkålssalat til med fintrevne rosenkål vendt i en smule rapsolie.

Note: Dette er comfort food – eller tømmermændsmad, som gemalen fremhævede, da han glad og tilfreds satte tænderne i en nugget. Meget let at lave og syndigt godt.

Kålfrikadeller og gulerodsrelish

Kålfrikadeller og gulerodsrelish

Jeg har prøvet en ny måde at spise kål på! Tidligere på ugen lavede jeg nemlig disse kålfrikadeller, og konceptet holder – jeg var meget positivt overrasket over smag og konsistens. Kål er en af de billigste – og bedste – råvarer du kan få …

Mac ‘n’ cheese – simpel version

Mac ‘n’ cheese – simpel version

En af de sjoveste benspænd, jeg har haft her på bloggen, var da jeg lavede amerikansk mad. Jeg nåede at prøve en del spændende, lækre og skøre ting, men jeg nåede desværre ikke at lave mac ‘n’ cheese fra bunden, så det prøvede jeg for …

Gratineret blomkålsfad – Stop Spild af Mad-ret

Gratineret blomkålsfad – Stop Spild af Mad-ret

Blomkål er en billig og sund råvare, men den er ikke særlig populær. For os, der var børn i 80’erne, skyldes det især, at dengang skamkogte man blomkål til en kedelig og bløbbet masse, som ærlig talt ikke var særlig appetitlig. Af samme grund bruger jeg primært blomkål i rå eller bagt udgave – for eksempel bagt blomkål med pesto – men i går så jeg et Jamie Oliver-program, hvor han brugte kogt blomkål til en indbydende ret, og så fik jeg lyst til at eksperimentere med den idé. Jamie bruger blomkålen i en makaroni-ret, men jeg havde ikke lyst til en masse pasta i går, så jeg arbejdede videre med ideen og lavede dette blomkålsfad baseret på en masse rester fra køleskabet – perfekt Stop Spild af Mad-ret. Det eneste ‘nye’ var hakkebøfferne, som vi spiste til. Jeg tog nemlig forbi Bondegaarden samme dag for at købe friskhakket oksekød.

Gratineret blomkålsfad

3-4 personer

et lille blomkål
½ spidskål
3 dl creme fraiche
2½ håndfulde fintreven hård fast ost – jeg brugte Vesterhavsost
2 fed pressede hvidløg
1 tsk timian
½-1 dl rasp
1 håndfuld mandler, grofthakkede
salt og peber

Fjern bladene fra blomkålen og skær den i fire stykker. Snit spidskålen og put begge kåltyper i en gryde. Hæld så meget vand i, at det lige dækker og bring gryden i kog. Tilsæt lidt salt til vandet og lad kålen koge helt mør. Tag blomkål og spidskål op af vandet og put dem i et ildfast fad. Brug en gaffel til at mose dem med og hæld derefter ca. 3 dl af kogevandet over. Rør creme fraiche, hvidløg og 2 håndfulde revet ost i og strø derefter timian, rasp og nødder ud over samt lidt salt og peber. Drys det sidste ost over dit blomkålsfad og sæt så fadet i ovnen ved 200 grader, indtil overfladen begynder at tage farve.

Note: Gratineret blomkålsfad er en aldeles glimrende måde at bruge blomkål på. Jeg er sikker på, at dette blomkålsfad også er godt, hvis man erstatter spidskålen med pasta, men nu havde jeg som sagt ikke lyst til hurtige kulhydrater den dag. Vil du lave dit blomkålsfad ekstra LCHF-venlig, så udskift raspen med en blanding af blendede hørfrø og sesamfrø.

Forloren hare – dansk farsbrød

Forloren hare – dansk farsbrød

Månedens svinekødstema er selvfølgelig en god anledning til at finde et par af de klassiske, danske retter frem. Udover karbonader/krebinetter har jeg også kastet mig ud i at lave en omgang forloren hare – en ret, jeg har fået mange gange i min barndom. Forloren …

Krebinetter eller karbonader?

Krebinetter eller karbonader?

Lad os starte månedens benspænd med en rigtig dansk klassiker – krebinetter! Eller… er det karbonader? Se, det kommer an på, hvor du kommer fra. I min barndom fik jeg krebinetter. Det var hakket svinekød, der blev krydret med salt og peber, inden kødet blev …

Langtidsstegt lammekølle med krydderurteskorpe

Langtidsstegt lammekølle med krydderurteskorpe

I søndags havde vi gæster på besøg, og det var en oplagt lejlighed til at lave en benspændsret. Jeg fandt en lammekølle frem fra fryseren, for jeg kan da ikke have et lamme-benspænd og så ikke lave en ret med lammekølle, vel?

Himmelske kager talte for nylig varmt om en opskrift på lammekølle med krydderurteskorpe, som hun havde fundet i ‘Almanak’, og den tog jeg også udgangspunkt i. Jeg valgte dog at ændre flere steder i fremgangsmåden ved blandt andet at langtidsstege køllen samt sammensætte skorpen på en lidt anden måde.

Langtidsstegt lammekølle med krydderurteskorpe

4 personer

1 lammekølle eller lammeskanke på ipå ca. 1,2 kg eller lammeskanke (
2 spsk dijonsennep
salt og peber
1 IPA øl
3 spsk rasp
1½ dl finthakket bredbladet persille
2-3 spsk blødt smør
2 fed hvidløg, pressede

Læg lammekøllen i et ildfast fad og gnub den med salt. Pensl senneppen ud over lammekøllen, hæld øllet i fadet og dæk hele fadet til med låg (hvis du har et, der passer) eller med stanniol. Stil det i ovnen ved 160 grader i ca. 4 timer.

Bland rasp, persille, smør og hvidløg, så massen hænger sammen. Tilføj evt. lidt mere smør, hvis det virker for porøst. Tag fadet ud af ovnen og pres forsigtigt krydderurtemassen fast på overfladen af lammekøllen. Stil lammekøllen tilbage i ovnen og sæt temperaturen til 200 grader. Lad den stå i 20-30 minutter, inden du tager den ud og lader stegen hvile i 10-15 minutter. Drys evt. med lidt ekstra salt og så er den ellers klar til at blive skåret ud og serveret.

Note: Jeg har en vis forkærlighed for langtidstilberedt lam, og langtidsstegt lammekølle er ingen undtagelse. Den slår dog ikke den marinerede lammekølle, jeg tidligere har lavet, og udgaven med abrikoser var nu også meget godt med, men det var nu meget spændende med krydderurteskorpen. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg eksperimenterer med lammekølle.

Tilbehøret bestod af spinattzatziki, squash og champignons, der var snittet i små tern og stegt på en pande med lidt olie og rosmarin, samt en rissalat bestående af lune basmatiris vendt i en dl ramsløgspesto (sidste bøtte som jeg havde tilbage i fryseren), snittet spidskål og lidt citronsaft.

langtidsstegt lammekølle, lam, lammekød, sennep, øl, rasp, persille, smør, hvidløg
Fennikel-bønnesalat og italienske kødboller

Fennikel-bønnesalat og italienske kødboller

I går havde jeg travlt i køkkenet, hvor jeg blandt andet lavede italienske kødboller. En af de råvarer, jeg også forbinder meget med italiensk mad, er fennikel, og da det er blevet en populær ingrediens i vores køkken gennem de seneste år, så var det …