Rødbedebrød uden gluten

Rødbedebrød uden gluten

Rødbedebrød ser virkelig smukt ud, så da jeg faldt over en version uden gluten, vidste jeg, at det ville jeg prøve på et tidspunkt. Du kan dog også sagtens bruge almindeligt hvedemel i denne opskrift, hvis du er ligeglad med, om der er gluten i eller ej.

Jeg faldt over en spændende opskrift hos KindEARTH, som jeg legede videre med. Jeg tilføjede lidt mere tomat, lidt mindre vand samt udelod løgpulver.

Du kan for eksempel bruge kikærtemel eller flækærtemel som alternativ til hvedemel.

Rødbedebrød uden gluten

næsten 1 bradepande

300 g skrællede rødbeder
250 g kikærtemel eller flækærtemel
1 dåse flåede tomater, blendet
1 dl vand
1 tsk fintreven frisk ingefær
1 tsk spidskommen
1 tsk stødt koriander
1 tsk salt

Riv rødbederne, Rør det sammen med de øvrige ingredienser, indtil du har en ensartet masse. Læg et stykke bagepapir på en bageplade og fordel rødbedemassen ud over det, så det ligger i et jævnt lag på ca. 1 cm tykkelse.

Bag dit rødbedebrød ved 180 grader i ca. 25 minutter, indtil det er fast.

Du kan servere det lunt som tilbehør til varme retter. Du kan dog også bruge det som en alternativ form for rugbrød og spise det med pålæg på. Eller kombinere det med hummus eller lignende former for bønnecreme og toppe det med stegte grøntsager.

Note: Dette rødbedebrød har jo en fantastisk farve og en dejlig smag af rødbede. Det er ret kompakt og mætter godt, så denne portion rækker langt.

Jeg overvejer at bage det, næste gang vi skal holde en større fest, og så lade det indgå som en del af buffeten, hvor folk kan kombinere det med hummus og pålæg.

Tjek i øvrigt også disse brydebrød med rødbeder



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *