Tag: kikærtemel

Rødbedebrød uden gluten

Rødbedebrød uden gluten

Rødbedebrød ser virkelig smukt ud, så da jeg faldt over en version uden gluten, vidste jeg, at det ville jeg prøve på et tidspunkt. Du kan dog også sagtens bruge almindeligt hvedemel i denne opskrift, hvis du er ligeglad med, om der er gluten i 

Koftas med squash

Koftas med squash

Jeg stegte koftas med squash den anden dag, da gemalen og jeg skulle have et enkelt aftensmåltid. Der skulle jo være plads til lidt jordbær senere på aftenen … Du kender muligvis koftas på spyd, men jeg er også stødt på en indisk variant lavet 

Pakora med svampe

Pakora med svampe

Pakora med svampe er blot én ud af de mange pakora-varianter, du kan lave. Pakora er en indisk ret, hvor du vender grøntsager i en dej lavet på kikærtemel, inden du friterer dem. Jeg ser oftest retten lavet på løg, men du kan også bruge andre grøntsager, så jeg fik lyst til at lave pakora med svampe.

Jeg har tidligere blogget om løg-varianten, så jeg tog udgangspunkt i denne opskrift. Løg blev udskiftet med svampe, og jeg undlod hvedemelet og brugte kun kikærtemel. Derudover udelod jeg hvidløg denne gang.

Pakora med svampe

2-3 personer

200 g små eller mellemstore svampe

Dej:
1 dl kikærtemel
½ tsk stødt koriander
½ tsk gurkemeje
½ tsk chilipulver
½ tsk garam masala
½ tsk salt
ca. 1 dl vand
0,5-0,7 l rapsolie

Skær foden af svampene og skyl dem. Dup dem tørre med lidt køkkenrulle. Rør kikærtemel sammen med krydderierne. Tilsæt halvdelen af vandet og rør mere i. Du skal have en relativ tyktflydende dej.

Hæld olie i en lille kasserolle og varm det op. Du kan teste, om det har nået den rette temperatur, ved at stikke den ikke-svovlklædte ende af en tændstik i olien. Bobler det omkring træet, er olien klar. Vend 3-4 svampe i dejen, så de er helt dækkede og løft dem op hver især med en gaffel, så overskydende dej kan dryppe af. Læg dem i olien og steg dem i et par minutter, indtil de er ret gyldne. Tag dem op med en hulsi og læg dem på et par stykker køkkenrulle. Steg de øvrige svampe på samme måde.

Har du dej til overs, kan du prøve at vende andre grøntsager i det og stege dem på samme måde. Jeg prøvede med et par aubergineskiver, og det blev helt vildt godt!

Pakora med svampe kan serveres som appetizer, forret eller som en del af en hovedret – gerne med en semistærk eller syrlig dressing til.

pakora med aubergine, aubergine pakora, aubergine, indbagt aubergine, friteret aubergine, friturestegte auberginer, kikærtemel, garam masala, chili, gurkemeje, koriander

Panisse – kikærtefritter

Panisse – kikærtefritter

Panisse er en slags kikærtefritter, som du kan finde på sydfranske restauranter. De var helt oplagt at lave, da vi holdt ferie i Frankrig for et par uger siden, for så kunne jeg samtidig lave en Provence-ret. MEN – det var faktisk en ret, jeg 

Socca med røget laks

Socca med røget laks

Månedens benspænd bringer mig vidt omkring, for nu foreslog navnegeneratoren, at jeg skulle lave socca med røget laks! Socca er en form for fladbrød eller pandekage, som stammer fra Provence i Frankrig og det nordlige Italien. Socca laves på kikærtemel og vand og kan steges 

Onion bhajis – friturestegte løg

Onion bhajis – friturestegte løg

Da jeg annoncerede mit indiske benspændbloggens Facebook-side, fik jeg straks et forslag om at lave onion bhajis – aka løg vendt i dej og stegt i olie. En herlig indisk snack som du kan bruge som velkomsthapser eller forret. Jeg skelede til en opskrift på onion bhajis hos BBC Goodfood, men justerede en smule hist og her. Desuden lavede jeg en mynte-raita til.

Onion bhajis

forret til 2 personer

1 mellemstort rødløg
50 g kikærtemel
½ tsk bagepulver
1½ tsk karry
en lille mellemstærk rød chili, finthakket
1 dl vand
ca. ½ l rapsolie

Mynte-raita:
2 dl yoghurt naturel
1 fed hvidløg, presset
2 spsk mynte, finthakket
salt
lidt limesaft

Start med mynte-raitaen. Rør yoghurt, hvidløg, mynte og lidt salt sammen og lad det trække i minimum en time – og gerne lidt mere.

Pil løget. Skær den ene halvdel i meget tynde ringe og hak den anden halvdel i små tern. Rør mel, bagepulver, karry og chili sammen i en skål. Tilsæt vand og rør det til en ensartet dej. Vend løg-stykkerne i, indtil de er helt dækkede.

Hæld olien i en mediumstor pande og varm det op. OBS – sæt ikke panden på højeste temperatur, da du så risikerer, at løgene stadig er rå, når dine bhajis er gyldne uden på. Test om olien er varm nok ved at stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik ned i olien. Bobler det omkring træet, er olien varm nok. Brug en spiseske til at lægge dejklatter på panden og steg dem nu på begge sider – de skal have et par minutter på hver side.

Læg de færdige onion bhajis på køkkenrullepapir i et halvt minuts tid, inden du serverer dem sammen med mynte-raita. Husk at smage raitaen til med limesaft og evt. lidt mere salt lige inden servering.

Note: Mmm! Onion bhajis er sprøde, saftige og fint krydrede. Den milde raita passer godt til, da den kan dulme tungen lidt, hvis du synes, at chilien i dine onion bhajis bider lidt.

Kikærtepandekager

Kikærtepandekager

Jeg kunne ikke nære mig og måtte bare lave disse kikærtepandekager i forbindelse med månedens benspænd! Kikærtemelet købte jeg i sidste uge hos et lokalt økologisk supermarked, som desværre netop er lukket. Jeg har sagt det før – madpandekager er en let og sjov måde