Recent Posts

Grillet hyldeblomstkylling med spidskåls- og ananassalat

Grillet hyldeblomstkylling med spidskåls- og ananassalat

I går havde jeg besøg af Foodfanatic, og det var rigtig hyggeligt at kunne madnørde og tale om gode spisesteder og madlavningstricks. Altid rart med ‘lidelsesfæller’! Jeg så det samtidig som en oplagt mulighed for at starte på månedens benspænd – grill. Vejret var noget …

Citron-firkanter

Citron-firkanter

Da jeg annoncerede benspændet for juni måned, spurgte NYBH, om ikke jeg skulle lave lemon squares, aka citron-firkanter, og da jeg er meget glad for citroner i madlavning, så var det en rigtig god idé. Desværre nåede jeg det ikke i løbet af måneden, men …

Juli: Grill

Juli: Grill

Nu skal det være! Jeg kaster mig ud i en måned med grillmad, og så er jeg ligeglad med, hvordan den danske sommer arter sig – der skal grilles til den store guldmedalje! (jeg håber ikke, at dette giver bagslag, så vejrguderne viser sig fra deres værste side…)

Da jeg havde amerikansk benspænd i august sidste år, håbede jeg på at få grillet flere gange, men vejret var jævnt uinspirerende hele måneden, så det blev ikke til så meget. Til gengæld fik vi en god start på sæsonen, da vi grillede fire gange i påsken, men desværre har vi ikke holdt den samme gode stil siden.

Men som sagt står den nu på grillmad i ordets bedste betydning, og det glæder jeg mig til. Jeg har ikke helt pejlet mig ind på, hvad jeg skal lave endnu, men det er dog sikkert, at vi skal lave mindst et bøfeksperiment, der skal steges flere fisk, og så vil jeg også prøve at lave et par desserter på grillen, for det har jeg ikke gjort mig så meget i. Det var måske også en idé at eksperimentere med at grille frugt? Brød skal jeg helt sikkert også bage på grillen, selvom det ikke er den store udfordring – det har jeg blandt andet gjort her og her – men det smager virkelig godt og er let at lave. Til gengæld er jeg løbet tør for smølfer, så det bliver der nok ikke mere af lige foreløbig…

Har du gode forslag til, hvad jeg skal torturere tilberede på grillen?

Se de grillretter, jeg lavede i denne måned

Hindbærmoussekage og ferskentærte

Hindbærmoussekage og ferskentærte

Her til eftermiddag sendte jeg gemalen af sted med juni måneds sidste benspændskager, da han skulle til afdelingsarrangement. Opskrifterne på hindbærmoussekage og ferskentærte havde jeg fundet inspiration til i ‘Byens bedste kager’, men ferskentærten endte dog med at ligge ret langt fra den oprindelige opskrift, …

Melon- og agurkedrink og en indbagt islagkage

Melon- og agurkedrink og en indbagt islagkage

En af dessertklassikerne i vores familie er indbagt islagkage, så det måtte jeg selvfølgelig prøve kræfter med i forbindelse med mit Er det kage?-benspænd. Da NYBH i sidste uge skrev om at lave limonade af meloner, kom jeg i tanke om et gammelt løfte til …

Kanelbrød

Kanelbrød

Da jeg gik i gymnasiet, var kantinemaden jævnt uinspirerende og bestod mest af chokoladescones, en virkelig kedelig salat samt juice – sådan sat lidt på spidsen. Derfor var det jo oplagt at gå en lille tur i nabolaget for at finde noget frokost, hvis man havde glemt madpakken derhjemme, og en af de mest populære løsninger på mit gymnasium var at tage forbi den lokale bager og købe et halvt kanelbrød. Jojo – det er ikke kun nutidens unge, der har en svaghed for fedtholdige søde sager – det havde man også, da jeg var yngre.

Men selvom det ikke var særlig sundt, så smagte det nu godt. Jeg tror kun, jeg har fået det én gang siden gymnasiet (og nej, det er ikke fordi, jeg fik det tit dengang og ej heller, fordi jeg ikke længere brød mig om det), men da jeg for nylig skulle til morgenmadsarrangement og blev spurgt, om jeg ville tage kage med, så var det en oplagt chance for at bage kanelbrød.

Jeg blev inspireret af Camilla Plums udgave, men valgte at justere på målene og erstattede også noget af hvedemelet med noget kamutmel, jeg gerne ville bruge op. Der kan du selvfølgelig holde dig til hvedemel. Desuden pyntede jeg til sidst med glasur, for det hører sig altså til!

Kanelbrød

2 stk.

25 g gær
4 dl lunken skummetmælk
100 g smeltet smør
1 æg
4 dl kamutmel
ca. 8 dl hvedemel
1 dl rørsukker
1 tsk salt
1 tsk stødt kardemomme

Remonce:
150 g blødt smør
2½ dl rørsukker
2 spsk kanel
2 tsk stødt kardemomme

samt et par håndfulde rosiner

Opløs gæren i mælken og bland resten af ingredienserne i. Ælt dejen grundigt og sæt den til hævning i en time eller to – til den når dobbelt størrelse. Rør remoncen sammen. Glat dejen ud til to flade firkanter, smør dem med remonce – kom ikke helt ud til kanterne – og drys et par håndfulde rosiner over. Rul hvert dejstykke sammen og luk det til, så remoncen ikke kan flyde ud under bagningen. Læg dejene i hver sin rugbrødsform og lad dem hæve til dobbelt størrelse.

Bag kanelbrødene ved 200 grader i 25-30 minutter til de er gennembagte.

Lad brødene afkøle, inden du pynter dem med en hvid glasur.

Note: Jeg faldt for denne opskrift, fordi den på ét punkt var noget anderledes i forhold til mine oplevelser af kanelbrød – der var rosiner i denne udgave! Det forbinder jeg ellers ikke med kanelbrød, og skal jeg være helt ærlig, så syntes jeg heller ikke rigtig, de passede ind, så dem vil jeg undlade en anden god gang. Men ellers smagte det glimrende.

Er det kage?
Ja. Det kan godt være, at det hedder brød – men det er altså kage!

Rødløgs-cheesecake

Rødløgs-cheesecake

I fredags fik vi denne fine lille kage til dessert. Et helt almindelig rødløgs-cheesecake som vor moder lavede den. … ok, det er løgn. Det har min mor aldrig lavet. Men da jeg for et par måneder siden spurgte efter gode ideer til kommende benspænd, …

Hjertemuffins – med rejer, porrer og feta

Hjertemuffins – med rejer, porrer og feta

I går havde jeg besøg af Himmelske Kager, Min Kage samt Godte, og selvfølgelig blev jeg nødt til at lave mad, der passede til månedens benspænd, når nu jeg havde kagebloggere på besøg. Jeg tænkte, at de skulle have én på opleveren, og forretten bestod …

Hyldeblomstkys

Hyldeblomstkys

I forlængelse af gårsdagens indlæg kan jeg jo passende fortælle om de hyldeblomstkys, som jeg har lavet denne eftermiddag. Inspirationen fik jeg fra Urtekram, hvor jeg næsten fulgte opskriften – brugte dog vaniljesukker og fordoblede mængden, men du kan sagtens klare dig for det halve – jeg havde bare lyst til en portion med fuld skrue på smagen!

Hyldeblomstkys

ca. 45 stk.

1½ æggehvider
140 g lys rørsukker
fintrevet skal fra 1 øko-citron
1 tsk vaniljesukker
4 spsk friske hyldeblomster (kun selve blomsterhovederne)

Hæld æggehviderne i en skål og pisk dem luftige men ikke stive. Tilsæt lidt sukker og pisk grundigt og fortsæt piskningen mens du løbende tilsætter mere sukker. Stop når alt sukkeret er tilsat, og massen er stiv og sej. Vend forsigtigt citronskal, vaniljesukker og hyldeblomster i marengsmassen og hæld det i en sprøjtepose. Sæt små toppe på en bageplade med bagepapir – de skal ca. være på størrelse med en femkrone – og bag dem ved 120 grader i en time.

Note: De blev ret søde men smagte også tydeligt af hyldeblomster – mmm! Sukkeret blev desværre ikke helt opløst under piskningen, hvilket godt kunne fornemmes på konsistensen, men det må jeg huske at være mere grundig med en anden gang.

Og nu vil jeg sætte mere mad over, for jeg får fint besøg i aften – et par kagequinder, som har været modige nok til at besøge mig, mens jeg har kage-benspænd. Gad vide, om jeg kan ryste dem lidt… 😉

Småanarkistisk brødbudding

Småanarkistisk brødbudding

Kageanarkisten ‘truede’ med at blive forarget, da jeg annoncerede månedens benspænd og ikke lagde skjul på, at jeg nok ville udfordre konceptet ‘kage’. Nu har hun rig mulighed for det, for den anden dag tog jeg en af hendes opskrifter – og lavede om på …