Cheese puffs
Disse cheese puffs er den sidste new zealandske ret, jeg når i denne ombæring. Det er en lækker lille ostesnack, du kan servere som appetizer til en fest – gerne sammen med et glas koldt hvidvin eller rosé – eller bare en hyggesnack om eftermiddagen.
Jeg lavede dem på slump ud fra en opskrift fra Food. Du kan sagtens tilføje lidt krydderi – for eksempel chili – hvis du give dem ekstra smag.
Cheese puffs
7-8 stk
1 æggehvide
½ dl mælk
1 dl hvedemel
2½ dl fintrevet cheddar
½ tsk bagepulver
lidt salt
Pisk æg og mælk sammen. Tilsæt hvedemel, bagepulver og salt og pisk det godt sammen. Vend den revne ost i. Sæt klatter af ostedejen på en bagepapirbeklædt bageplade og bag dem ved 200 grader i ca. 10 minutter.
Servér dem friskbagte.
Note: Som stor ostefan er jeg selvfølgelig ret begejstret for disse ostehapsere. De er bløde og lækre at bide i og smager skønt. Du kan variere smagen ved dels at vælge en anden ost (dog helst en mellemfast eller fast ost – jeg er ikke sikker på, at en blød blåskimmelost vil fungere så godt) eller tilføje lidt krydderier.
Jeg elsker ost, så disse cheese puffs må lige være noget for mig <3
Håber du kan lide dem 🙂
Åh ja, dem skal jeg da også prøve af!!! 🤗🧀🧀🧀
Jeg vidste det 😀