Tag: benspænd 06-2021

Cheese puffs

Cheese puffs

Disse cheese puffs er den sidste new zealandske ret, jeg når i denne ombæring. Det er en lækker lille ostesnack, du kan servere som appetizer til en fest – gerne sammen med et glas koldt hvidvin eller rosé – eller bare en hyggesnack om eftermiddagen. 

Cheese rolls

Cheese rolls

Cheese rolls er en populær snack i New Zealand, og da ost er noget af det bedste, jeg ved, så måtte jeg selvfølgelig lave disse i forbindelse med mit new zealandske benspænd. Jeg kiggede på en række forskellige opskrifter men endte med ikke at følge 

Lammedunser med søde kartofler

Lammedunser med søde kartofler

Jeg er selvfølgelig stødt på en del lammeretter i forbindelse med mit New Zealand-benspænd – herunder også nogle spændende lammedunser med søde kartofler. Jeg har set dem i lidt forskellige udgaver og blev nysgerrig, for jeg kunne godt lide måden, de var krydret på.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Viva men lavede en række justeringer, hvor jeg blandt andet undlod ingefær og brugte knapt så megen koriander. Farsen er ret lind, så jeg tilføjede også noget hvedemel for at få den til at hænge bedre sammen.

Lammedunser med søde kartofler

4 personer

500 g søde kartofler
300-350 g lammekød, stegt og skåret i små tern
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakkede
rapsolie til stegnin
1 spsk soyasauce
1 spsk østerssauce
½ dl finthakket frisk koriander
1 dl hvedemel
salt og peber

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Kog dem møre og hæld vandet fra. Lad dem køle lidt af, inden du moser dem.

Hæld lidt olie på en pande og svits løg og hvidløg ved mediumvarme, indtil de er bløde. Overfør det til kartoflerne. Rør soyasauce, østerssauce, koriander og lammekød i. Rør hvedemelet i sammen med lidt salt og peber. Lad farsen hvile, mens du hælder ½ cm tykt lag rapsolie på en stor pande. Form lammedunser af farsen og steg dem på begge sider, indtil de er gyldne.

Servér dine lammedunser med sød chilisauce og salat.

Note: Dunserne får et frisk pift fra korianderen og en mere dyb smag fra soya- og østerssauce. Noget der bestemt klæder de søde kartofler, så de ikke dominerer for meget smagsmæssigt. Dette er en fin måde at få spændende mad og samtidig mindske kødindtaget.

Fish ‘n’ chips med søde kartofler

Fish ‘n’ chips med søde kartofler

Det new zealandske køkken er blandt andet inspireret af det engelske køkken, så selvfølgelig er fish ‘n’ chips populært downunder. Den klassiske servering spises ofte sammen med tomatsauce og ikke tartarsauce, som englænderne ellers gør det, men der findes også nogle andre fortolkninger. Jeg er 

Hokey Pokey

Hokey Pokey

Hokey pokey er en sukkersnack fra New Zealand, og alene på grund af navnet måtte jeg prøve det i forbindelse med månedens benspænd! Det er en luftig karamelmasse (med små luftbobler i), også kendt som honeycomb i blandt andet England, og det kan spises, som 

Klassisk pavlova

Klassisk pavlova

Det er ikke mange retter, New Zealand for alvor er kendt for, men pavlova er absolut en af de mest populære. Jeg har tidligere lavet en nordisk pavlova – en version, jeg lavede om vinteren og derfor brugte frosne bær, jeg kogte en kompot på. En klassisk pavlova laves dog med friske frugter. De kan selvfølgelig varieres, men det er typisk jordbær, kiwi, passionsfrugt og banan. Den sidste udelod jeg, men ellers holdt jeg mig til den traditionelle topping.

Klassisk pavlova

6-7 personer

Marengsbund:
4 æggehvider
225 g rørsukker
½ tsk vanilje
2 tsk hvedemel
1 tsk hvidvinseddike

Topping:
2½ dl fløde
250 g jordbær
3 kiwier, skrællede og skåret i tern
4 passionsfrugter

Pisk æggehviderne stive. Tilsæt et par spsk rørsukker og pisk det grundigt, til det er opløst. Tilsæt et par spsk sukker mere, pisk grundigt og fortsæt sådan, indtil al sukkeret er optaget i marengsen. Pisk hvedemel, hvidvinseddike og vanilje i.

Læg et stykke bagepapir på en bageplade. Fordel marengsmassen i en cirkel, der fyldes ud og glattes, så den har samme højde. Bag marengsbunden ved 115 grader i ca. 1½ time. Sluk for ovnen og lad bunden køle helt af, mens den står inde i ovnen – gerne natten over. Opbevar bunden tørt og køligt, inden den skal bruges.

Pisk fløden til skum. Vask jordbærrene og pil toppene af. Skrab frugtkødet ud af passionsfrugterne.

Fordel flødeskummet ud over marengsbunden. Hæld passsionfrugtkødet ud over og slut af med jordbær og kiwistykker.

Citrusmarineret fisk i kokos

Citrusmarineret fisk i kokos

Det new zealandske køkken indeholder en del fiske- og skaldyrsretter, men nogle af dem er selvfølgelig svære at lave, da råvarerne ikke kan købes i Danmark. Men jeg faldt over en opskrift på citrusmarineret fisk i kokos på hjemmesiden Viva, som jeg tænkte, at jeg 

Bacon & Egg Pie

Bacon & Egg Pie

Bacon & Egg Pie lyder som en oplagt ret til en søndagsbrunch, men det er ikke nødvendigvis om morgenen, at new zealænderne spiser denne ret. En del af dem spiser den faktisk kold, men uanset hvad er det en ret, som er ret populær i 

Lammekrone og søde kartofler

Lammekrone og søde kartofler

Der kom lammekrone på bordet i sidste uge, da jeg ville lege videre med månedens new zealandske tema. Det er nemlig en af de lammeudskæringer, jeg er stødt på en del gange, når jeg har ledt efter new zealandske opskrifter på lam.

Undervejs i søgningen så jeg flere forskellige versioner af lammekrone med brødkrummeskorpe – blandt andet hos New Zealand Spring Lamb – men jeg endte med at stykke en opskrift sammen ved at kombinere ingredienser og metoder fra flere forskellige opskrifter. De søde kartofler så jeg hos Countdown men ændrede lidt på kryddersmørret og undlod purløgssmør. I New Zealand bruger de nemlig ofte søde kartofler som tilbehør – noget jeg ikke vidste i forvejen.

Lammekrone med brødskorpe

ca. 3 personer

1 lammekrone
1½ spsk dijonsennep
2 spsk bredbladet persille, finthakket
1 spsk timian, finthakket
½ tsk salt
lidt peber
1½ dl fine brødkrummer (jeg rev en frossen hvede)

Afpuds lammekronen for evt. fedt og smør den med sennep. Læg den i et ildfast fad. Bland de øvrige ingredienser og pres det på lammekødet. Stil fadet i ovnen ved 200 grader i 30-35 minutter. Tag det derefter ud og lad det hvile i fem minutter, inden du skærer det ud.

søde kartofler, smør, hvidløg, kanel

Søde kartofler med krydret smør

500 g søde kartofler
2 spsk smeltet smør
et stort fed hvidløg, presset
½ tsk kanel
lidt salt

Skrub kartoflerne og lav dybe snit i dem med ca. ½ cm mellem hver. Hvis du er bange for at skære kartoflen helt igennem, så læg to spisepinde på hver sin side af kartoflen, inden du snitter i den. Læg kartoflerne i et ildfast fad. Rør de øvrige ingredienser sammen og pensl kartoflerne med den. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 35-40 minutter. Tag dem derefter ud og brug det smør, der har samlet sig i bunden af fadet, til at pensle kartoflerne en gang mere.

Note: Lammekrone med brødskorpe er en skøn, saftig lammeret. Jeg tilberedte den i ovnen, men du kan også stege den på grillen. Kryddersmørret gav de søde kartofler et ekstra pift, hvilket jeg godt kunne lide. Søde kartofler er ellers ikke noget, jeg bruger særlig tit i madlavningen, da jeg foretrækker almindelige kartofler.

Lammespyd og fetacreme

Lammespyd og fetacreme

Første ret fra New Zealand er lammespyd, for landet er i den grad kendt for sin produktion af lammekød. Sidste år var der ca. 26 millioner får i New Zealand (til sammenligning bor der ca. 5 millioner mennesker), men produktionen har været meget højere. I