Brødtærte med tomater

Brødtærte med tomater

Jeg havde oprindeligt planer om at lave en brødtærte i forbindelse med mit sommerforret-benspænd, men jeg synes egentlig, at den vil være mere passende at servere til brunch. Den er lavet på brødrester samt lidt gode sager fra lageret. Dette er en vegetarudgave, men du kan selvfølgelig tilføje lidt skinke eller bacon, hvis du har mere lyst til det.

Brødtærte med tomater

2 personer

3-4 stykker hvedebrød eller toast, skåret i tern
lidt olie til at smøre formene
2 æg
1½-2 dl mælk
1 dl fintrevet ost – for eksempel cheddar eller gouda
salt og peber
2 store tomater, skåret i tern
½ dl oliven

Smør to små tærteforme med olie. Fordel brødstykkerne i det. Pisk æg og mælk sammen og rør så ost, salt og peber i. Du kan sagtens tilføje flere krydderier, hvis du ønsker det – lidt paprika vil for eksempel være godt. Fordel æggemassen ud over brødstykkerne og tryk derefter tomatstykkerne let ned i brødet. Fordel lidt oliven over det.

Stil de to tærtefade i ovnen ved 180 grader i 20-25 minutter, indtil de er gyldne.

Note: Sådan en brødtærte er en simpel men smuk og lækker servering. Dette er en mild udgave, så alle kan være med (måske lige med undtagelse af oliven, men dem kan du selvfølgelig udelade), men du kan naturligvis variere den med krydderier, stærkere ost, flere grøntsager eller hvad du nu har lyst til.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *