Da vi var i Barcelona sidste weekend, spiste vi flere spændende steder. En af de største positive overraskelser var Disfrutar – en ret ny restaurant, som jeg stødte på ved et tilfælde, da jeg researchede på spændende spisesteder i ugerne op til afrejsen. Disfrutar havde fået en del virkelig gode anmeldelser på Tripadvisor, og efter at have læst dem kritisk igennem (og forelsket mig i billederne af de smukke retter), besluttede jeg mig for at booke bord der.

Der er desværre ikke menukort på hjemmesiden, så jeg ved ikke, om der er forskel på prisniveauet afhængig af, om du spiser på Disfrutar ved frokosttid eller om aftenen. Vi havde valgt en frokostreservering, og her var der to forskellige menuer – en til 68 euro og en til 99 euro. Vi valgte den første, og det kom vi bestemt ikke til at fortryde. Derudover valgte vi at dele en flaske cava samt at få isvand til.

Jeg var ret pjattet med en del af deres tallerkner og skåle. Så smukt og gennemtænkt.

Disfrutar har et smukt og enkelt lokale med en terrasse ved siden af – fint oplyst af det blændende solskinsvejr.

… og det var også muligt at følge lidt med i, hvad kokkene lavede undervejs.

Den første servering var denne lille sag serveret i den smukkeste lille søstjerneskal lavet i porcelæn. Den bestod af en passionsfrugt- og rom frappé, der var drysset med fintmalet kaffepulver. En ret usædvanlig kombination, der ikke desto mindre fungerede fint sammen. Den var kold og cremet, hvor kaffen gav den søde smag et lille ‘knæk’.

Næste servering var lidt af en overraskelse. Tjeneren kom med en glasskål fyldt med sorte sesamfrø. Hun satte den på bordet og svingede den forsigtigt fra side til side, hvorefter disse to meget luftige små macarons steg op til overfladen! Hun lagde vægt på, at de var meget luftige (ellers kunne man ikke lave det trick), men jeg indså først hvor luftige, de var, da jeg puttede den ene i munden! Ultralet og så fin og sprød konsistens på samme tid! De små macarons fik den lyserøde farve fra rødbedesaft, og selvom de var så luftige, kunne man sagtens smage rødbeden.

Derefter fik vi to serveringer på samme tid. Herover ses tomat-polvorones. Det var små, fnuglette polvorones lavet på mandelmel og tomatpulver og derefter toppet med olivenolie-kaviar. Jeg var meget fascineret af hvor lette og elegante, de var. Tomatsmagen passede fint ind i retten – især når man spiste olivenolie-kaviaren samtidig med.

Den anden servering var disse gennemsigtige pesto-ravioli! De små ‘plastikposer’ (tjeneren vidste desværre ikke, hvad materialet hed på engelsk) var fyldt med pinjekerner, parmesan og basilikum. Man dyppede så posen i den lille skål med væske (hvilken husker jeg ikke) og puttede posen i munden – hvorefter ingredienserne smeltede sammen og gav en tydelig pestosmag. Sjov og legesyg servering.

Tjeneren kom nu med nogle fine, sprøde oliven…! Vi spiste på Tickets for fire år siden, så vi har før oplevet, at oliven ikke nødvendigvis bare er oliven… og det var disse smukke udgaver heller ikke 🙂

Det var kunstige oliven lavet med en skal af agar agar og fyldt med koncentreret olivensaft. Skallen var så sprød, at vi først troede, at det var lavet på en mild form for chokolade, men tjeneren fortalte som sagt, at det var agar agar. Fascinerende. Og lækkert.

Til den næste servering fulgte der et lille glas med. Vi fik nemlig ismadder (!), som bestod af ultratynde kiks toppet med ricotta-is og serveret sammen med en saft lavet på æbler og knoldselleri. Iskiksen var både salt, sprød og blød på samme tid, mens saften havde lige den rette mængde sødme til at komplimentere iskiksen. Utrolig spændende kombination!

Den næste servering var nok en af gemalens favoritter… og nok også en af mine, hvis jeg skal være helt ærlig. Den bestod af en friteret æggeblomme, der balancerede på toppen af æggeskal. Selve æggeskallen var fyldt med en koncentreret men silkeblød svampegelé. Det var SÅ lækkert! Den lune, lækre og sprøde æggeblomme smagte skønt alene, men jeg gemte halvdelen, så jeg kunne spise det sammen med svampegeleen, og det var et meget fint match. Mmm!

Som du måske allerede har gættet, så var kokkene på Disfrutar både kreative, legesyge og meget fingernemme. Den næste ret bestod således af små, sprøde baguetter med fyld af hummercreme og avokado! Eller… jeg burde nok sige baguette-formede usødede marengs. De var virkelig sprøde, hvilket også betød, at man skulle være ret forsigtig, når man spiste dem. Men en virkelig fin og sjov servering, hvor den lidt mere traditionelle kombination af hummersalat og avokado gjorde lykke.

Vi var ikke færdig med de sjove udformninger, for den næste servering var ‘tacos’ af et blødt, gennemsigtigt materiale smagt til med parmesan og fyldt mozarellaost, en flået cherrytomat og olivenolie-kaviar. Ved siden af lå der basilikumblade med perler af balsamico-eddike. Igen blev vi imponeret over, hvor meget smag der var i de bittesmå serveringer. Selve smagssammensætningen var klassisk, men udformningen var så fin og skør på samme tid.

Nu gik vi over til en mere almindelig servering. Her fik vi et fad med små stykker af marineret makrel, der blev serveret sammen med klatter af svampekompot og tabbouleh lavet på meget finthakket blomkål og mynte. Svampene (en katalansk svamp, vi ikke kendte) havde en god, fyldig smag, der gik godt sammen med det milde fiskekød og den friske tabbouleh.

Ovenstående billede yder ikke retten retfærdighed, for den så noget anderledes ud, da den kom på bordet. Her stillede tjeneren nemlig en pande på bordet, der var fyldt af… gennemsigtige pastarør!? Det så fuldkommen ud som om, de var lavet af plastik. Derefter tog hun en kasserolle og hældte en dampende varm ostecreme med små baconstykker i over pastarørene, inden hun rørte det sammen med et par skeer. Til sidst rev hun lidt parmesan over retten. Tadaaa – Disfrutar havde lavet en funky udgave af macaroni carbonara! Retten smagte – selvfølgelig – lige så syndig og skøn som en almindelig carbonara, men det var et sjovt stunt.

Den næste servering ser noget mere afdæmpet ud, men tag ikke fejl. Disse knivmuslinger var tilberedt perfekt og kunne nærmest spises med sugerør, mens gemalen med det samme forelskede sig i den fine risotto lavet på finthakket fennikel. Rigtig dejlig.

Denne ret skilte sig lidt ud ved ikke at være lige så smuk eller skør som de andre serveringer, men smagen fejlede nu ikke noget. Den bestod af et stykke rød multe toppet med lidt soya-agtig sauce og små aubergine-gnocchi. En lidt anonym servering i forhold til dagens andre serveringer.

Den sidste salte ret vi fik, inden vi gik over til desserterne (læg mærke til flertal), var denne fintskårne svinemørbrad, der var overhældt med en sødmefuld og krydret mexicansk sauce. Kødet var smørmørt og smeltede nærmest på tungen. Meget fint.

… og så kom vi til desserterne. Den første var disse indbydende frosne mandarinskaller, der var fyldt med mandarinsorbet og rosengelé og toppet med en luftig mandarinskum. Det er sjældent, jeg støder på rosensmagen i gastronomiens verden, men den letparfumerede smag passede fint med den milde mandarinsorbet. En fin og elegant servering.

Den næste dessert var min absolutte yndlingsservering på Disfrutar. Vi fik hver en tallerken med en rød og en grøn chili, der nærmest virkede glaserede. Når jeg kiggede tæt på dem, kunne jeg dog se, at chilierne var en form for kraftigt farvet gelé, der var fyldt med en lys chokoladecreme. I den røde var chokoladecremen selvfølgelig smagt til med chili, mens chokoladecremen i den grønne havde et strejf af pebermynte. Tjeneren dryppede lidt olie over chilierne og så var der en lille skive supersprødt brød til. Jamen altså… legebarnet i mig jublede, da jeg så serveringen, og mine smagsløg fulgte efter, da jeg spiste desserten. Yum yum yum!

Frokostens absolut sidste servering var disse kaffe-profitoroles. Små profitoroles – igen lavet på marengs – fyldt med kaffecreme og en mørk chokolade. Et sødt og letbittert punktum på en formidabel frokost.

Disfrutar levede ikke bare op til forventningerne – de sprængte nærmest rammerne for, hvad man kan forvente. Selvom serveringerne var bittesmå, var de alle så fulde af smag, at vi gik mætte derfra – både på mad og på oplevelser. Jeg elsker, når restauranter eksperimenterer med råvarer, konsistens og udformning, og Disfrutar gjorde alle dele til perfektion. Det var så tydeligt, at de elskede at lave disse små kunstværker, og som gæst føler man sig helt beæret over at spise de små fine serveringer.

Vi gav 1250 kr i alt (dvs. for både mad og drikke til to personer). Det er noget mere, end vi er vant til at bruge på frokost, men jeg synes, at de var godt givet ud, for det var virkelig en sjov, spændende og utrolig lækker oplevelse.

Jeg kan varmt anbefale Disfrutar. Maden er spændende, anderledes, kreativ, sjov og vanvittig dejlig. Betjeningen er sød, venlig, smilende og meget professionel.

Seks ud af seks stjerner herfra og et håb om, at de får en Michelin-stjerne i år eller næste år. Det fortjener de.

Jeg har lige tilbragt en forlænget weekend i Barcelona sammen med gemalen – en tiltrængt flugt fra det grå og kolde danske vintervejr og ned til sol, 10 grader højere temperatur og dage fyldt med afslapning, lange gåture og god mad.

Kan man sige Barcelona uden også at sige tapas? Nej, det kan man næppe, så vi besøgte selvfølgelig flere tapasbarer på vores tur til Barcelona. Den første aften besøgte vi en af de lidt ældre tapasbarer, Quimet & Quimet. Tapasbaren er meget lille, men utrolig velbesøgt, så vi besluttede os for at dukke op lige efter åbningstiden, så vi i bedste skandinavisk stil kunne nå at spise, inden stedet blev overrendt af de lokale. For ja – spanierne spiser sent (rigtig sent i forhold til os danskere), og det kan nærmest være en fordel, hvis man gerne vil spise på de populære steder, for så kan man som regel nå det inden det store rykind senere på aftenen.

Quimet & Quimet er en ret populær tapasbar og besøges efter sigende af blandt andet Ferran Adriá, som stod bag hedengangne elBulli. Man kan ikke bestille bord, og alle gæster står op (ofte som sild i en tønde!). For at give jer en idé om,  hvor lille stedet er, så er der her et billede udefra af Quimet & Quimet:

Det ser ikke ud af meget… men der var godt besøgt allerede fra da stedet åbnede. Billedet er taget, da vi gik – der var de fleste turister smuttet igen og de lokale var i stedet begyndt at dukke op.

Quimet & Quimet startede – så vidt jeg ved – som vinbar, og der var da også et ganske imponerende udvalg af vine på hylderne. Vi blev ret paf, da vi trådte ind i dette slaraffenland, og jeg må desværre indrømme, at vi blot tyede til et enkelt glas af husets rødvin. Vi var ikke lige i stødet til en hel flaske denne aften. Men spændende så det ud.

Og så skulle der ellers guffes tapas! Quimet & Quimet har et ganske bredt udvalg af tapas, så det var svært at vælge, men vi startede med to tapas-serveringer, der var lette at dele. Det blev til en tallerken med fyldte mini-blæksprutter samt kogte (?) porrer med rød peber, oliven og kaviar. Spændende og velafstemte retter. Jeg havde nok håbet, at blæksprutterne var lune, men selvom de blev serveret kolde, så var konsistensen hverken for hård eller gummiagtig, og de havde en fin, mild smag. Der var mere saft og kraft over den vegetariske tapas, og kombinationen af råvarerne var ret interessant.

Quimet & Quimet har en lang række ‘sandwich-tapas’, som er tapas serveret på små stykker tvebakke-agtige brød. De er meget sprøde men dog ikke så tørre som traditionelle tvebakker. Vi valgte en med laks, yoghurt og trøffelhonning – en kombination, som tapasbaren er blevet kendt for – samt en med klipfisk og oliventapenade. Da vi gerne ville smage så mange som muligt, delte vi også disse (samt de følgende tapas), så vi ikke behøvede at bestille to af hver.

Begge tapas var rigtig gode, men den med laks, yoghurt og trøffelhonning var decideret vanedannende! Fed, fyldig, sød og syrlig på samme tid. Nammenam!

Nu havde vi for alvor fået blod på tanden, så de næste to tapas skulle selvfølgelig også være nogle funky kombinationer. Det blev til sværdfisk med grøn og rød peber samt oliventapenade samt ansjoser med bagt rød peber. Sværdfisken var ret mild, men alligevel blev smagen ikke fuldkommen overdøvet af pebrene – noget jeg ellers frygtede lidt, da jeg bestilte tapasen. Den anden tapas fungerede også fint. Jeg er ellers ikke den store ansjos-spiser, men endnu en gang havde Quimet & Quimet formået at skrue en tapas sammen, som var velbalanceret og smagfuld.

På det her tidspunkt havde vi drukket vores rødvin, og gemalen insisterede på at få et glas vermouth – et ønske, der kom lidt bag på mig, da jeg ikke mindes at have set ham drikke det før. Men ifølge ham er vermouth ret populært hos lokalbefolkningen, og i går aftes kunne jeg da også læse på Politikens hjemmeside, at vermouth har fået en revival i Barcelona. Quimet & Quimet er i øvrigt nævnt perifert i artiklen.

Rød vermouth er rimelig sød, så den skulle da kombineres med ost! Vi delte deres ostetallerken, som udover forskellige oste også indeholdt en form for mandaringelé samt en pæremarmelade.

Vi bad om brød til og fik dette fine udvalg af kiks og grissini.

Quimet & Quimet er superhyggeligt og meget autentisk. Det er ikke et sted, hvor jeg ville opholde mig i flere timer – det er ganske enkelt for småt og ukomfortabelt – men det er et rigtig godt eksempel på en god, lokal og uformel tapasbar med et spændende og lækkert udvalg af tapas og et glimrende udvalg af drikkevarer. Og så er maden latterlig billig (som den ofte er, når det gælder tapas). For mad + drikkevarer gav vi samlet set 40 euro!

Betjeningen er høflig, serviceminded og smilende, og man føler sig næsten lokal, når man nyder sin tapas, mens snakken går i hele lokalet.

Fem solide stjerner herfra.