krondyr, krondyrkød, dolmer, bacon, svinekød, krondyrdolmer, vildt, vildtkød, blomkålssalat, salat, blomkål, kål, kålsalat, pesto, timianDer kom krondyr på bordet den anden dag. Det er ellers ikke lige sæson for krondyrkød, men jeg er ved at rydde lidt ud i fryseren – der skal jo også være plads til isene – og her fandt jeg en pakke hakket krondyrkød, som jeg fik lyst til at eksperimentere lidt med. Da jeg samtidig også fandt en pakke bacon, så var det oplagt at lave krondyrsdolmere!

Dolmere er en mellemøstlig ret, der består af fars indpakket i vinblade. Her i Danmark kan man også få kåldolmere, som er dolmere hvor vinbladene er udskiftet, så når jeg så udskifter vinbladene med bacon, burde jeg egentlig kalde retten bacondolmere… meeen jeg syntes nu, at krondyrsdolmere var mere retvisende 🙂

Det er i øvrigt ikke første gang, at jeg har eksperimenteret med at putte krondyr i dolmere – jeg lavede på et tidspunkt vildtdolmere med savoykål.

krondyr, krondyrkød, dolmer, bacon, svinekød, krondyrdolmer, vildt, vildtkød,Krondyrsdolmere med bacon
2 personer

300 g hakket krondyrkød
en pakke bacon (8 strimler)
salt og peber
timian
evt. lidt knust enebær
smør

Ælt krondyrkødet med krydderier – vær forsigtig med mængden af enebær – og form det til fire buttede pølser. Sno baconstrimlerne om farspølserne – brug to til hver – og sørg for, at baconen dækker farsen helt. På den måde er baconen med til at beskytte vildtkødet, så det ikke bliver stegt for kraftigt.

Smelt smør på en pande og læg det baconklædte farspølser på. Steg dem på alle sider ved mediumvarme, indtil baconen er blevet sprød.

blomkålssalat, salat, blomkål, kål, kålsalat, pestoLav en blomkålssalat til ved at rive eller finthakke noget blomkål (så meget som du nu vurderer, at to personer kan spise. Vær obs på at kål mætter meget!). Tag en håndfuld frisk estragon og hæld det i en skål sammen med en ½ dl lækker olivenolie og en halv håndfuld ristede peanuts. Tilføj også gerne et par spsk friskrevet parmesan. Blend det godt og vend estragonpestoen i blomkålssalaten.

Server krondyrsdolmerne med blomkålsalaten og et par friske tomater.

Hurtig og let sommermad!