Tag: paprika

Kyllingenuggets med chilimayo

Kyllingenuggets med chilimayo

I projekt ‘brug kylling til sidste fjer’ er jeg nu nået til femte og sidste ret, jeg fik ud af kyllingen. Denne ret er også til to personer, og det betyder, at jeg fik i alt 10 måltider mad ud af én kylling. Det er …

Hjemmelavet ketchup uden sukker – LCHF-venlig

Hjemmelavet ketchup uden sukker – LCHF-venlig

Jeg eksperimenterede med noget LCHF-mad her til aften, hvor jeg skulle bruge ketchup til. Nu plejer der at være tilsat sukker i de fleste slags ketchup fra supermarkederne, og sukker er no go i LCHF-mad, så i stedet kastede jeg mig over en omgang hjemmelavet …

Grillet kotelet med bbq-sauce og grillede grøntsager

Grillet kotelet med bbq-sauce og grillede grøntsager

Grillen kommer for alvor på arbejde for tiden, og sidste uge var ingen undtagelse, for her fandt jeg et par gode svinekoteletter frem. I slutningen af juni købte vi nemlig en halv øko-gris fra Per’s Griseri og delte kødet med svigerforældrene. Blandt kødpakkerne var der flere gode, tykke koteletter, som egnede sig glimrende til en tur på grillen.

Aftenen før rørte jeg en tyk marinade af 4 fed pressede hvidløg, 1 tsk chipotle, 2 spsk sød paprika, 1 tsk salt, ½ tsk koriander og 1 tsk stødte anisfrø samt lige præcis så meget olivenolie, at jeg fik en meget tyktflydende marinade, som koteletterne blev gnubbet godt og grundigt med, inden de fik lov til at hvile i køleskabet indtil næste aften.

grillede koteletter, bbq-rub, marinade, koteletter, svinekoteletter, svinekød, grill, paprika, hvidløg, chipotle, sød paprika,  koriander, anisfrø, olivenolie

Koteletterne blev grillet – først et par minutter på hver side, inden de blev smurt med en god, stærk bbq-sauce fra New York-turen, stegt på begge sider igen og penslet en gang mere, inden de blev serveret.

Vi havde en del halve og hele grøntsager, der ville egne sig fint til en tur på grillen, så efter at have skåret dem i mindre, slanke stykker blev de penslet med lidt olie og smidt på grillen. Vi tog dem af, da de var ved at være møre – men stadig havde lidt bid – og serverede dem sammen med en simpel dressing af græsk yoghurt rørt med lidt af bbq-saucen.

Maden blev nydt sammen med et glas rødvin – en spansk og tilmed økologisk vin Matsu El Pícaro, som var rimelig sødmefuld og ukompliceret. En glimrende rødvin til en rolig aften på terrassen.

Grillet kylling med paprika-rub og tomat-squash-salat – LCHF-style

Grillet kylling med paprika-rub og tomat-squash-salat – LCHF-style

Grillen blev tændt i går, og selvom det tog lige lovlig lang tid, da grillstarteren gik ud flere gange, så lykkedes det os at sætte tænderne i en skøn, skøn grillkylling senere på aftenen. Kyllingen – vanen tro fra Løgismose – var aftenen inden blevet …

Sommersalat med mozzarella-tomater samt linsesuppe med grøntsagstopping – LCHF-style

Sommersalat med mozzarella-tomater samt linsesuppe med grøntsagstopping – LCHF-style

I weekenden lavede jeg to forskellige frokostretter, linsesuppe og spidskålssalat – begge selvfølgelig LCHF-style. Jeg lavede en salat bestående af fintsnittet spidskål, der blev krammet med verdens bedste basilikumpesto, inden den blev vendt med fintsnittet hjertesalat, avokadotern og solsikkekerner. Ost er som bekendt på listen …

Grillet svinebryst med sød coleslaw og grillboller

Grillet svinebryst med sød coleslaw og grillboller

Kristi Himmelfartsdag bød både på solskin og gæster, og hvad er så mere oplagt end at finde grillen frem? Mange forbinder grill med sommermad, men for mig er det efterhånden mere forårsmad, for med de seneste års elendige somre, så har vi faktisk grillet mere i løbet af foråret end om sommeren. Jeg håber virkelig, at det er en trend, der nu vil vende, for jeg håber på rigtig mange gode grilldage/grillaftener denne sommer!

Men tilbage til grillmaden. Jeg brugte primært danske råvarer, som benspændet også foreskriver, men selve inspirationen var nu amerikansk, da jeg ville lave grillet svinebryst. For et stykke tid siden fik jeg denne bog tilsendt af en amerikansk ven, som bor i Kentucky, og her fandt jeg en opskrift på en sød coleslaw, som jeg fik lyst til at prøve. Jeg justerede dog en smule på et par ingredienser, så jeg brugte flere gulerødder og undlod løg, ligesom jeg valgte at bruge en meget smuk lilla spidskål, som jeg fandt i Irma tidligere på ugen.

Jeg havde først planlagt, at jeg også ville røge kødet, da jeg skulle tilberede grillet svinebryst, men øh… jeg glemte at lægge røgflis i vand … så det blev ikke til noget denne gang.

Maden herunder er til ca. fire personer.

Lad os starte med kødet. Svinekødet blev smurt med en hjemmelavet barbequesauce. Jeg har godt nok lige taget en spændende flaske med hjem fra USA, men jeg fik lyst til at lege med den søde paprika, som jeg har fået tilsendt af Mill & Mortar. Den havde en rigtig lækker duft og en smuk farve, mens smagen var rimelig mild og behagelig. Jeg tog ca. to spsk af denne og blandede med 2 tsk chipotle chilipulver, som jeg har købt i Torvehallerne. Det gav en kraftigere og mere røget smag til blandingen.

Krydderierne blev hældt ned i en beholder med ca. 6-7 aflange røde pebre, som jeg havde givet en varm behandling i ovnen dagen før – se her hvordan du let fjerner skindet fra dem. Lidt salt og peber blev også tilføjet sammen med ca. ½ dl olivenolie.

… og så kan du ellers gå i gang med at pensle svinebryststykkerne. Jeg brugte ca. 800 g økologisk svinebryst.

grillet svinebryst, svinekød, grill, grillmad

Når kødet er penslet, kan det med fordel dækkes af lidt madfilm, inden det sættes i køleskabet for at trække en time eller to. Steg dem derefter på grillen ved indirekte varme.

Grillet svinebryst skal jo ikke spises alene, så jeg lavede som sagt en coleslaw til. Først kogte jeg en sirup af 2 dl hvidvinseddike, 2 dl rørsukker samt 1 tsk salt og ½ tsk peber – det skulle kun lige have så længe, at sukkeret blev opløst. Derefter lod jeg det køle af.

Et smukt lilla spidskål blev fundet frem og snittet meget fint, inden det blev hældt i en skål. Tre gulerødder blev revet og kom samme vej.

Siruppen blev hældt over, inden kål og gulerødder fik en ordentlig krammetur med fingrene, så dressingen kunne arbejde sig godt ind i grøntsagerne.

Der skulle også lidt brød på bordet, så jeg lavede en hurtig dej, der fik lov til at hæve en lille halv times tid, inden jeg formede boller af den. De blev vendt i groft mel, inden de blev smidt på grillen (så bliver de ekstra sprøde). Jeg skrev ikke målene ned på disse, men jeg kan anbefale disse opskrifter, som du selvfølgelig sagtens kan variere ved at ændre på krydderi- eller melsammensætningen:

Durumbrød med røget paprika og salvie
Estragonbrød
Kamutsmåbrød
Rabarber-maltbrød

Lammekotelet med indisk twist

Lammekotelet med indisk twist

I går susede vi sydpå – nærmere bestemt Rønnede-egnen – for at købe lammekød hos Torupgaard. Denne gang havde vi bestilt et helt lam, så vi gik derfra med ca. 18 kg og fik proppet fryseren godt og grundigt. Et par koteletter blev tøet op …

Halloween-ret: Rejehjerne

Halloween-ret: Rejehjerne

Vi nupper lige en pause mere i London-indlæggene og vender tilbage til månedens benspænd. Aftensmaden bestod nemlig af rejehjerne her til aften! Appetitligt ikke sandt? Men det er nu ikke så gustent, som det lyder. Jeg fik inspirationen til denne Halloween-ret fra denne side, men …

Vegansk linseret

Vegansk linseret

Jeg holder lige en lille pause fra månedens benspænd og vil i stedet fortælle lidt om en vegansk linseret, som vi fik for et par dage siden. Da jeg havde vegansk benspænd, konkluderede jeg efterfølgende, at jeg vil forsøge at snige flere kødløse dage ind i hverdagskosten, og det er til dels lykkedes – men mest de aftener, hvor jeg er alene hjemme, for så spiser jeg meget simpel aftensmad, og der indgår sjældent kød.

Men men – jeg vil jo gerne lave flere deciderede vegetariske eller veganske retter, så da jeg havde flere grøntsager, der trængte til at blive brugt, var det en oplagt mulighed for at lave en vegansk linseret.

Vegansk linseret

2 personer

1½-2 dl belugalinser
1 lille aubergine, skåret i mindre tern
rapsolie
1 løg
2-3 dl grøntsagsbouillon
1 spsk mørk sirup
1 tsk paprika
2-3 tsk garam masala
2 tsk gurkemeje
1 tsk spidskommen
salt og peber

3-4 gode, kraftigt smagende tomater – gerne hjemmedyrkede

Kog belugalinserne i letsaltet vand. Steg imens aubergineternene i rapsolie og tilsæt løgene, når aubergineternene er næsten møre. Svits løgene og tilsæt derefter grøntsagsbouillon og mørk sirup. Vend belugalinserne i retten og smag til med krydderierne – jeg har noteret ca. angivelser på, hvor meget jeg brugte, men sørg endelig for selv at justere smagen, så den passer til dig.

Vegansk linseret skal serveres varm med friske tomatstykker på toppen.

Note: Det er en vegansk linseret, der både er fyldig og har en forholdsvis kraftig smag, som får et godt modspil fra de lækre tomater. Det er et must at servere denne linseret sammen med de friske tomater, så retten også får et frisk pift.

Yoghurtmarineret kylling

Yoghurtmarineret kylling

Surmælksprodukter er gode i marinader, hvor du gerne vil mørne kødet, og jeg har før brugt det til fasaner, hvor du let kan få fat i en fugl, der har flere år på bagen og derfor trænger til at blive mørnet lidt. Du kan dog …