Nye sjove madoplevelser
I går lokkede jeg gemalen med i køkkenet, da der skulle laves mad. Han fremtryllede esquites – en simpel, lun mexicansk majssalat, mens jeg lavede guacamole. Han brugte friske majs, jeg havde købt i Torvehallerne, og som smagte helt fantastisk! Bedste majs jeg nogensinde har …
I går havde jeg gæster, og de skulle selvfølgelig udsættes for mexicansk mad. Jeg havde tænkt mig at servere ananas-salsa + chips som appetizer, men endte med at servere det sammen med resten af maden – så måtte gæsterne selv bestemme hvilken rækkefølge, de spiste …
Grillen kommer for alvor på arbejde for tiden, og sidste uge var ingen undtagelse, for her fandt jeg et par gode svinekoteletter frem. I slutningen af juni købte vi nemlig en halv øko-gris fra Per’s Griseri og delte kødet med svigerforældrene. Blandt kødpakkerne var der flere gode, tykke koteletter, som egnede sig glimrende til en tur på grillen.
Aftenen før rørte jeg en tyk marinade af 4 fed pressede hvidløg, 1 tsk chipotle, 2 spsk sød paprika, 1 tsk salt, ½ tsk koriander og 1 tsk stødte anisfrø samt lige præcis så meget olivenolie, at jeg fik en meget tyktflydende marinade, som koteletterne blev gnubbet godt og grundigt med, inden de fik lov til at hvile i køleskabet indtil næste aften.
Koteletterne blev grillet – først et par minutter på hver side, inden de blev smurt med en god, stærk bbq-sauce fra New York-turen, stegt på begge sider igen og penslet en gang mere, inden de blev serveret.
Vi havde en del halve og hele grøntsager, der ville egne sig fint til en tur på grillen, så efter at have skåret dem i mindre, slanke stykker blev de penslet med lidt olie og smidt på grillen. Vi tog dem af, da de var ved at være møre – men stadig havde lidt bid – og serverede dem sammen med en simpel dressing af græsk yoghurt rørt med lidt af bbq-saucen.
Maden blev nydt sammen med et glas rødvin – en spansk og tilmed økologisk vin Matsu El Pícaro, som var rimelig sødmefuld og ukompliceret. En glimrende rødvin til en rolig aften på terrassen.
Lasagne uden pastaplader? Ja, det har jeg faktisk lavet før, for da jeg havde lasagne-benspænd, sluttede jeg af med at lave en LCHF-lasagne med hvidkålsblade i stedet for pastaplader. Nu er det siden blevet sommer, og jeg havde derfor lyst til at lave en LCHF-lasagne …
Blomkålspizza er den LCHF-opskrift, jeg oftest er stødt på, når jeg har surfet på nettet efter LCHF-inspiration, og det er såmænd ikke så underligt. De fleste mennesker kan godt lide pizza, så selvfølgelig har man ikke lyst til at undvære det, selvom man lever efter …
Vi har næsten altid en håndfuld hjemmelavede grove burgerboller liggende i fryseren, så vi let kan flikke en god burger sammen eller smøre en hurtig madpakke. Lige for tiden har vi timian-olivenboller på lager, og da jeg kom halvsent hjem den anden dag, besluttede jeg mig for, at det var på tide, vi fik en burger igen, og da det var oplagt at tage udgangspunkt i månedens benspænd, faldt valget på lammeburger? Godt nok er lam måske mere noget, man forbinder med april måned, men nu er det faktisk lidt snyd, for det her var hakket lammekød, som jeg købte i november måned, da vi købte et helt lam hos Torupgaard. Og så har jeg ikke prøvet at lave lammeburger på, så det var absolut på tide!
2 timian-olivenboller
ca. 400-500 g hakket lammekød
timian, salt og peber
smør til stegning
2 spk ramsløgspesto (kan erstattes af basilikumpesto)
3-4 spsk doven tzatziki
2 tomater, skåret i skiver
Fom to store burgerbøffer af lammekødet og drys dem med lidt salt, peber og evt. lidt timian. Steg dem i smør på en pande, til de har fået en god, brun stegeskorpe.
Smør bollerne ramsløgspesto, inden burgerbøffen bliver lagt på. Fordel tzatziki på de to bøffer og læg tomatskiver oven på. Læg den øverste del af bollen oven på og så er din lammeburger klar!
Note: Denne lammeburger er enkelt, velsmagende og langt mere spændende end hvad de traditionelle burgerkæder kan præstere – og så er den lavet på gode, rene råvarer.
Blandt forårsretterne hører sig naturligvis også stegte hornfisk, for dem bør du spise i maj måned. Hornfisken er i de danske farvande i april-maj og vender så tilbage igen omkring august-september. Nu har vi desværre ikke en fast fiskepusher her i byen, så ind imellem …
Efter den funky forret var det tid til noget vildt… altså vildtkød! Jeg havde fundet en rådyrbov frem og eksperimenterede med at intervalstege den. Jeg måtte dog give den lidt længere tid end ventet for at få kødet op på den rette temperatur, men til …
Da vi havde gæster i fredags, udsatte jeg dem for en tre retters menu ud over de smushies, som de fik, lige da de ankom. Forretten var en fortolkning af en af de mest klassiske 80’er-forretter – nemlig rejecocktail. Den klassiske servering kan være fremragende, når der bliver kælet for detaljerne – og rigtig kedelig og sjasket, hvis man er knapt så heldig. Denne forret gik sin sejrsgang gennem hele Danmark i 1980’erne og 1990’erne, og selvom det er en dejlig ret, så er jeg også sikker på, at der er en del, der har et lidt anstrengt forhold til retten, da den er blevet brugt så ofte førhen.
For et par år siden faldt jeg over en opskrift, der beskrev, hvordan man kunne lave en suppe-udgave af rejecocktail, men selve opskriften fik jeg desværre ikke gemt. Jeg havde dog skrevet et par noter ned, og ud fra dem forsøgte jeg så at genskabe forretten, og det lykkedes – i al ubeskedenhed – ret godt.
forret til 6 personer
200 g forkogte grønlandske rejer
2 fed hvidløg, pressede
1 tsk timian
2 tsk koncentreret tomatpure
olivenolie
1 gulerod skåret i meget små tern
1 porre skåret i tynde strimler
2½ dl hvidvin
1 l grøntsagsbouillon
1½ dl piskefløde
salt, peber, citronsaft og lidt sukker
pynt: fintsnittet romainesalat og forkogte grønlandske rejer
Steg rejer, hvidløg, timian og tomatpure i lidt olie på en pande i ca. fem minutter. Tilsæt gulerodstern og porre og giv det et par minutter, inden du tilsætter hvidvin og bouillon. Lad det småkoge i 15 minutter og blend så suppen med en stavblender. Tilsæt fløde og lad suppen simre et minuts tid eller to, inden du smager til med salt, peber, citronsaft og sukker.
Servér suppen med det samme og pynt den med strimlet salat og kogte rejer.
Note: Flydende rejecocktail er en cremet og sødmefuld suppe, som faktisk minder en del om den klassiske rejecocktail i smagen. Det blev også en anelse mere autentisk med salat-reje-toppingen, og det gav samtidig også lidt mere at bide i – noget jeg godt kan lide, da jeg ellers ikke er så meget til suppe.
Alle gode gange tre! Jeg snupper lige den sidste lasagne-opskrift her på den sidste dag i måneden, så jeg snart kan præsentere benspændet for næste måned. Jeg kan røbe, at det bliver meget dansk… men det er altså ikke gamle, danske retter, for det har …