Tag: hvidløg

Lam med spinatcreme, rösti og søde rødløg

Lam med spinatcreme, rösti og søde rødløg

Som jeg nævnte i går under indlægget om rugpandekager, så har vi haft gæster hele weekenden, og selvfølgelig har jeg bagt en masse pandekager i anledning af februar-benspændet. Der skulle dog også andet på bordet, så jeg lavede en langtidsstegt lammekølle, som blev serveret sammen …

Vinterburger med oksekød, kål og hvidløgscreme

Vinterburger med oksekød, kål og hvidløgscreme

I går kom der hjemmelavede burgere på bordet – nemlig en rigtig saftig og fyldig vinterburger med masser af smag! Jeg fik lyst til at lave en vinterudgave af denne lammeburger med græsk touch, som jeg lavede sidste år, men jeg var også inspireret af …

Vegetar-frikadeller og hvidløgs-kålsalat

Vegetar-frikadeller og hvidløgs-kålsalat

Har du et stramt madbudget, så er det en god idé at skære ned på kødet – for eksempel ved at indføre en eller flere kødløse dage i ugen. Heldigvis kan man lave mange spændende og varierede vegetarretter.

Jeg lavede disse vegetar-frikadeller på røde bønner her til aften. Der er til 3-4 personer (afhængig af hvor meget tilbehør, man spiser). Jeg serverede en enkel kålsalat til.

Vegetar-frikadeller / bønne-frikadeller

10 stk.

200 g røde bønner, ukogte
1 løg
3 fed hvidløg
rapsolie
2 æg
salt og peber

Læg bønnerne i blød dagen før. Husk at bruge masser af vand – bønnerne suger en hel del. På selve dagen hælder du vandet fra og koger bønnerne i ca. 45 minutter. Imens skærer du løget og hvidløgene i mindre stykker og svitser dem kort i olie. Når bønnerne er kogt færdig, hælder du vandet fra og hælder i stedet løg, hvidløg og æg i gryden sammen med bønnerne. Blend dem med en stavblender – bønnemassen behøver ikke at være helt ensartet, da det er godt, hvis vegetar-frikadellerne får lidt struktur. Smag bønnemassen til med salt og peber og form den derefter til frikadeller. Steg dem i olie på en pande.

OBS – eftersom jeg lavede en kålsalat til med en hel del hvidløg i, så holdt jeg lidt igen med krydringen af vegetarfrikadellerne. Du kan dog sagtens krydre dem mere og evt. også bruge paprika og/eller chili i – det vil passe godt til de røde bønner.

Hvidløgs-kålsalat

2 personer

2 store håndfulde fintsnittet spidskål eller hvidkål
200 g creme fraiche 9% eller 18%
5-6 fed hvidløg
citronsaft
salt

Hæld den fintsnittede kål i en skål og kram den godt med fingrene. Rør resten af ingredienserne sammen – husk at smage til med salt og citronsaft – og vend den derefter i kålen.

Kålfrikadeller og gulerodsrelish

Kålfrikadeller og gulerodsrelish

Jeg har prøvet en ny måde at spise kål på! Tidligere på ugen lavede jeg nemlig disse kålfrikadeller, og konceptet holder – jeg var meget positivt overrasket over smag og konsistens. Kål er en af de billigste – og bedste – råvarer du kan få …

Pestosnegle

Pestosnegle

Disse pestosnegle lavede jeg som tilbehør til græskar- og gulerodssuppen. Basilikum er ganske vist ikke i sæson, men vi har nusset godt om den basilikumplante, der har stået i vores vindueskarm de seneste måneder, så den har levet fint – indtil nu, for den måtte …

Græskar- og gulerodssuppe med kokos

Græskar- og gulerodssuppe med kokos

Første benspændsret i denne måned er denne grøntsagssuppe, som jeg serverede for mine gæster i går. Retten er inspireret af en smuk suppe, jeg så i november-nummeret af Spis Bedre, men jeg ændrede en del på sammensætningen.

Græskar- og gulerodssuppen er billig, sund og mættende og derfor en oplagt ret for studerende og andre prisbevidste mennesker. Suppen kan spises, som den er beskrevet nedenfor, men du kan også vælge at servere brød til. Det gør selvfølgelig retten lidt dyrere, men hvis du er meget sulten – eller ikke har lyst til at undvære kulhydrater – så kan du for eksempel servere pestosnegle, som jeg gjorde. Opskriften på disse følger i morgen.

Jeg brugte økologiske grøntsager, og jeg gætter på, at nedenstående portion til fem personer har kostet ca. 30-35 kr. at lave.

Græskar- og gulerodssuppe med kokos

ca. 5 personer

½ hokkaido græskar
400 g gulerødder, skyllet og skåret i skiver
1 løg, hakket
3 fed hvidløg
rapsolie
1 spsk tørret chili*
12-15 g frisk ingefær, skrællet og hakket
1 l vand
1 grøntsagsbouillonterning**
1 dl kokosmel
1 spsk rørsukker
salt og peber

Pynt: 1-2 håndfulde ristede græskarkerner

Fjern kernerne fra hokkaido græskarret og skær græskarret i tern (nej, du behøver ikke at skrælle det først). Hæld olie i en stor gryde og svits løg og hvidløg i det ved middelvarme, inden du tilsætter græskartern og gulerodsskiver. Lad det stege i et par minutter, inden du tilsætter chili, ingefær, vand og grøntsagsbouillon. Lad det koge i 20-30 minutter, indtil grøntsagerne er møre. Tag gryden af komfuret og blend grøntsagerne med en stavblender (eller alternativt en almindelig blender, men førstnævnte er lettere). Tilsæt kokosmel og smag til med salt, peber og rørsukker.

Serveres sammen med ristede græskarkerner.

Note: En lækker, cremet suppe, hvor chilien og ingefæren kan smages – og er med til at give varmen – men som også har noget sødme fra kokosmelet, hvilket er med til at balancere smagen.

*Jeg brugte tørret, hakket ancho chili, som jeg købte i Torvehallerne i forbindelse med mit mexicanske benspænd. Det er supergodt til at give lidt dybde i maden uden at gøre det meget stærkt. Vil du bruge almindeligt chilipulver, som du kan købe i supermarkederne, skal du bruge 1 tsk.

**Retten bliver selvfølgelig endnu billigere, hvis du bruger en bouillon, du selv har kogt på diverse grøntsagsrester, du ellers ville have smidt ud.

Kanin i sennepssauce

Kanin i sennepssauce

Da jeg havde vildtkøds-benspænd, var jeg på jagt efter et sted, hvor jeg kunne købe kaninkød, men det lykkedes desværre ikke. At spise kanin er ikke noget, danskerne gør sig så meget i, og det er synd, for det er virkelig lækkert og mættende kød. …

2 anderledes rødkålssalater

2 anderledes rødkålssalater

Friske sprøde rødkålssalater er blevet hyppige gæster til julemiddagene i min omgangskreds de senere år, men udover den efterhånden klassiske udgave med rødkål, appelsiner og diverse tørrede eller friske bær, så er det faktisk utrolig sjældent, at jeg støder på rødkålssalater. Det er som om, …

Lammeskank med hvidløgssauce

Lammeskank med hvidløgssauce

I lørdags smuttede gemalen og jeg sydpå for at købe lammekød hos Torupgaard. Vi købte et helt lam (parteret og frosset), og så blev der ellers leget tetris med fryseren, da vi kom hjem. En pakke med lammeskank blev dog taget fra, for dem ville jeg bruge til aftensmaden søndag aften. Lammeskank kan godt svinge i størrelsen, så det kan være, at du skal bruge to til hver person. I vores tilfælde kunne vi dog nøjes med én til hver.

Lammekødet skulle naturligvis serveres med en hvidløgssauce. Jeg valgte at lave en mellemstærk udgave – dvs. du kan godt smage hvidløgene, men den skræmmer ikke nødvendigvis vampyrer væk. Vil du have en stærkere udgave, bruger du blot 1-2 fed mere.

Langtidstilberedt lammeskank

2 personer

2 lammeskanke
smør
1 løg, hakket
2-2½ dl hvidvin
½ l vand
3 gulerødder, skåret i tykke skiver
3 laurbærblade
2 tsk timian
½ tsk hvide peberkorn

Smelt smørret i en gryde svits løget i det. Brun lammekødet på begge sider, inden du tilsætter resten af ingredienserne. Skru ned for varmen og lad det simre under låg i 2½-3 timer. Kødet bliver så mørt, at det let falder af benet. Du kan derfor sagtens servere kødet uden ben, hvis du foretrækker det.

Ps. gem væden – den kan du bruge til noget andet spændende, som jeg blogger om senere på ugen!

lammeskank, hvidløgssauce, lammekød, simremad, hvidvin, løg, laurbærblade, timian, gulerødder, mælk, hvedemel, hvidløg, sauce

Hvidløgssauce

2 personer

1 spsk smør
3 fed hvidløg, pressede
1 spsk hvedemel
2-2½ dl minimælk
salt og peber

Smelt smørret i en kasserolle ved middelvarme og tilsæt hvidløgene. Lad det simre i ½-1 minut – hvidløgene må endelig ikke tage farve – og tilsæt så hvedemelet og lidt af mælken. Pisk det grundigt med et lille fladt piskeris og tilsæt løbende lidt mere mælk, indtil det er rørt til en jævn sauce. Lad det simre i ca. fem minutter ved lav varme og smag så din hvidløgssauce til med salt og peber.

Note: Meget enkel hvidløgssauce, hvis styrke du let kan tilpasse, så den er så stærk eller mild, som du foretrækker det. Den egner sig rigtig godt til lammekød, men prøv den eventuelt også til en bøf.

Servér din hvidløgssauce og lammekødet sammen med grøntsager. I mit tilfælde blev det nogle tomater, som var i den seneste kasse fra Aarstiderne. De blev skåret i skiver og stegt i olivenolie sammen med timian, inden de blev smagt til med salt og peber.

Stærk peberfrugtsauce

Stærk peberfrugtsauce

For et par uger siden købte jeg en pose røde peberfrugter hos Aarstiderne. Dem fik jeg gemt grundigt af vejen og glemte derefter alt om dem – indtil for et par dage siden, hvor jeg atter fandt dem frem. De var blevet noget rynkede, men …