Syltede tomater

syltede tomater, syltning, tomater, lagereddike, rørsukker, sennepsfrø, peberkorn, laurbærbladeJeg må hellere i gang med at blogge om eksperimenter i forbindelse med månedens benspænd. Første eksperiment var at sylte tomater – noget jeg egentlig havde tænkt på at gøre sidste sommer, men så kom jeg fra det. Jeg har desværre ikke adgang til grønne tomater, men de røde kan også sagtens syltes. Jeg skrev et par noter ned sidste år, som jeg gik ud fra.

Syltede tomater
et glas

250 g blommetomater
2 dl lagereddike
½ dl rørsukker
0,25 dl salt
1 tsk sennepsfrø
1 tsk peberkorn
2 friske laurbærblade

Skyl tomaterne og læg dem i et skoldet sylteglas. Kog resten af ingredienserne til en lage (skal blot koge op, indtil salt og sukker er opløst) og hæld det straks over tomaterne. Luk glasset og lad tomaterne stå koldt og mørkt i to uger, inden du åbner glasset.

Note: Nu lavede jeg dette glas for en uge siden, så jeg skal stadig vente pænt på, at de er klar til spisning, men jeg skal nok se, om ikke de kan listes ind i noget aftensmad, inden måneden er omme, så de kan afprøves. Læg i øvrigt lige mærke til, at det også lykkedes mig at snige lidt fra krydderbedet med – nemlig laurbærblade!

16 thoughts on “Syltede tomater

  1. Spændende! Til en fest fik jeg en slags syltede cherrytomater, der enten havde været i æbleeddike eller æblecider natten over. Flere gange forsøgte at genskabe, men det er bare ikke lykkes.

    • Det lyder ellers også interessant. Ærgerligt at det ikke lykkedes at gentage succesen – kunne opskriften ikke lokkes ud af værterne?

  2. uummh, de ser fristende ud. Svært at vente i 2 uger! Jeg har en væld af figner og overvejer at sylte nogen af dem grønne eftersom jeg tror, at de ikke når at blive modne i år. Gad vide om jeg kan det og hvor de mon skal sylte?

  3. Har netop været på indkøb, købte blommetomater – nu skal det afprøves – 14 dage er dælme længe:-) men nok værd at vente på.
    Mange hilsner
    Charlotte

    • Ja, det er irriterende at skulle vente, når man nu gerne vil afprøve det – men ventetiden er så ingenting i forhold til sidste år, da jeg lavede julekage 😀

  4. Jeg har planer om at sylte tomater af de sidste grønne i drivhuset, når vi når der til. De ser så gode ud og jeg har ikke nået det endnu, så i år skal det altså være:-)
    Kunne være jeg også skulle prøve at lave et par glas af dem der er blevet røde.

  5. Pingback: Majssuppe med chili og rejer - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

  6. Pingback: Svampepasta med salviepesto - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *