Superbløde lakridskarameller

lakridskarameller, karameller, konfekt, kondenseret mælk, smør, mørk farin, rørsukker, lakridspulverDa jeg lavede sweet potato pie i fredags, havde jeg det meste af en dåse kondenseret mælk i overskud, og så ved jeg jo godt, hvad jeg skal gøre – lave karameller!!

Jeg havde set en opskrift på lakridskarameller hos Klidmoster, og med den freestylede jeg nogle bløde karameller. De blev lige lovlig bløde, så jeg kogte dem nok en anelse for kort tid, men smagen var aldeles fin! Jeg var især vild med den lidt mørkere smag, som farinen var med til at give karamellerne.

Lakridskarameller

ca. 310 g kondenseret mælk
100 g smør
50 g mørk farin
80 g rørsukker
1½ spsk lakridspulver

Smelt alt undtagen lakridspulver i en gryde ved svag varme. Tilsæt derefter lakridspulver og rør godt rundt. Skru op for varmen og hold godt øje med gryden – rør ofte i den – i 10-15 minutter. Hæld derefter karamelmassen i en lille bradepande, der er foret med bagepapir, og stil det i køleskab i mindst fire timer, inden du former det til kugler og triller i en blanding af flormelis og lakridspulver. Bør opbevares i køleskab, da de ellers er ret bløde.



29 thoughts on “Superbløde lakridskarameller”

  • Det lyder vel nok lækkert, Piskeris! Jeg kunne tænke mig, at Bella på 5½ ville synes, det var sjovt at lave sammen med mig 🙂

  • Det er ikke første gang at jeg har lyst til at spise lidt af min computerskærm, når jeg logger ind på din blog…. Jeg har lidt lakrispulver liggende som jeg helt sikkert vil gemme til en omgang karameller… mums !

  • Madame – det tror jeg bestemt også! Bare pas lidt på mht. karamelmassen – den kan blive ret varm, så man skal have tålmodighed og ikke prøvesmage med fingrene undervejs 😉

  • Bitten – du kan få noget hos Panduro, som er ganske fint. Bare pas på, du ikke får købt lakridsrodspulver – deet kom jeg til første gang! 😀

  • Åh, de er altså bare det pureste guf 🙂

    De første jeg lavede blev også alt for bløde. Men jeg smeltede dem bare om, kogte dem 5 minutter ekstra og så var de perfekte.

    Har du set at Jonan Bulow nu også sælger lakridspulver?

  • Klidmoster – det overvejede jeg også at gøre, men… ja, det gjorde jeg så ikke alligevel 😛

    Jeps, vi forsøgte at skaffe det, men den lokale lakridspusher ville først få det senere på dagen, og det havde vi ikke tid til at vente på.

  • Ok, dem bliver jeg så også “nødt” til at lave 🙂
    Det er godt nok mange år siden jeg sidst har lavet karameller, men lakridskarameller, det kan få mig igang….

    Mange hilsner
    Birthe

  • Sabine – mange tak 🙂
    Jeg har købt det hos en tyrkisk grønthandler og har også set det hos et thailandsk supermarked i byen – men desværre ikke i de almindelige supermarkeder.

  • Hej Tina/Chance-strikkeren!
    Hov, det er godt at vide! Jeg havde en mistanke om, at Superbest måske kunne have det, da de er gode til at have specialiteter på hylderne, men jeg turde ikke skrive det, da jeg ikke har set det i de butikker, der ligger her i byen 🙂

  • Hej skal den kondenserede mælk smeltes sammen med alt det andet ? Og kan den blive til karamel på kun 15 min ?

    mvh Ann

    • Ja, alt undtagen lakridspulver varmes op i en gryde, indtil smørret er smeltet. Derefter røres lakridspulveret i. Lad det simre i ca. 15 minutter og pas på, det ikke koger over (eller på), og hæld det i et dybt bagepapirbeklædt fad og stil det på køl. Efter 4 timer er det stivnet nok til, at man kan forme karamelkugler af det, som vendes i flormelis blandet med lakridspulver.

  • Gjorde som du skrev, dog delte jeg portionen inden lakrids pulveret kom i. Hældte massen på bagepapir, men da det var kølet ned var det så hårdt, at kugler blev det aldrig muligt at få det til. Skar det ud med en kniv , men det smuldrede en del. Smagen var ok, men ikke med karamel konsistens. Da dette er min første gang, har jeg måske lavet en fejl.

    • Øv hvor ærgerligt! Måske har du haft for høj varme? Jeg kogte det i 10-12 minutter, men syntes at kuglerne blev ret bløde, så som udgangspunkt vil jeg anbefale 15 minutter. Prøv evt. med 10-12 minutter og vær obs på, at det ikke begynder at bulderkoge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.