Squashbøffer

Squashbøffer

Jeg kan godt lide, at man kan lave så mange forskellige vegetarbøffer, og nu har jeg også prøvet squashbøffer! Det er også et godt tidspunkt at gøre det på, for selvom efteråret så småt begynder at spille med musklerne, så kan man stadig høste squash lidt tid endnu.

Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på selleribøffer, men hvor jeg naturligvis brugte squash i stedet for knoldselleri. Derudover tilføjede jeg frisk basilikum og timian, da squash alene har en meget mild smag.

Squashbøffer

6 stk – nok til 2-3 personer afhængig af tilbehør og sult

300 g revet squash
2 æg
1 dl rasp
1 spsk frisk basilikum, hakket
1 spsk frisk timian, hakket
salt og peber
smør til stegning

Rør squash sammen med æg, rasp og krydderier. Lad det gerne trække i nogle minutter. Smelt en god klat smør på en pande og form forsigtigt bøffer af blandingen. Steg dem gyldne på begge sider.

Servér dine squashbøffer sammen med en sauce eller dressing samt kogte ris eller pasta. Eller brød.

Note: Disse squashbøffer er dejlig saftige. Du kan evt. smuldre lidt feta i farsen, hvis du vil have ekstra smag.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *