Spanakorizo – græsk spinatret
Jeg er virkelig ved at få øjnene op for græsk mad. Mit græske benspænd har allerede fået mig til at afprøve flere meget lækre græske retter – blandt andet denne spinatret. En fyldig vegetarisk ret, som var en overordentlig positiv overraskelse.
Inspirationen til denne græske spinatret fik jeg fra My Little Expat Kitchen, hvor jeg i øvrigt også så kaninretten med tomatsauce. Spanakorizo kan sagtens spises, som den er – den er virkelig lækker og fuld af smag – men du kan selvfølgelig også servere den som tilbehør til en kødret. Jeg valgte at ændre på sammensætningen og brugte blandt andet mindre spinat end i den oprindelige opskrift, for jeg tænkte, at det måske ville blive for voldsomt. Jeg fandt dog ud af, at denne spinatret sagtens kan bære mere spinat, så det vil jeg muligvis tilsætte, næste gang jeg laver denne ret.
Spanakorizo – græsk spinatret
2 personer
350 g frossen spinat
0,75 dl olivenolie
1 løg, skåret i små tern
5 forårsløg, hakkede
1 bundt dild (ca. 20 g)
1½ dl risottoris
2-3 dl vand
salt og peber
citronsaft
evt. feta som topping
Svits løg og forårsløg i en gryde sammen med en halv dl olivenolie. Løgene skal være bløde men ikke tage farve. Tilsæt spinat, ris og vand. Rør godt rundt og læg derefter låg på gryden. Lad retten simre ved lav varme i 15-20 minutter, indtil risene er møre men har lidt bid, og din spinatret er cremet og lækker. Hak dilden og rør den i din spinatret sammen med 0,25 dl olivenolie og smag derefter til med salt, peber og citronsaft.
Servér den, som den er – eller prøv at drysse lidt feta over din spinatret lige inden servering.
Note: Oh my – denne spinatret overraskede virkelig positivt! Spanakorizo har en skøn cremet konsistens og en god, fyldig smag. Den store mængde spinat bliver ikke for voldsom – retten kan sagtens bære mere spinat, hvis du har lyst til det – og jeg vil virkelig anbefale, at du gemmer lidt af olivenolien og vender den i retten til sidst. Det giver en rigtig god, frisk smag i retten.
Den var jeg aldrig startet på uden din anbefaling – jeg mener kogte ris og kogt spinat:-) Men da jeg elsker spinat og helt stoler på din gode smag, så tror jeg bestemt den her skal på menuen til en lammekølle meget snart 🙂
Det er overraskende lækkert! Jeg var meget spændt på resultatet, men både gemalen og jeg var meget tilfredse.
Wow another one of my recipes! So glad you are enjoying them. Spanakorizo is so delicious, right? Yours looks wonderful.
Perhaps it would be a good idea to add a direct link to the recipes on my blog so whoever is interested can find them easily 😉
Thanks!
Yes, it’s good! Have you tried it with feta on? I can recommend that 🙂
Of course – the link is here: http://mylittleexpatkitchen.blogspot.dk/2014/04/the-spanakorizo.html
Jeg der skal også 1 Eller 2 hvidløg.
Det kan man også sagtens tilføje 🙂