Snoede butterdejsstænger

butterdejsstænger, butterdej, pesto, basilikum, æg,

Jeg har ofte tænkt på at bage butterdejsstænger, men det er aldrig blevet til noget – før nu. Det passede jo perfekt, at jeg både havde en rest butterdej efter at have bagt svampetarteletter og laksetarteletter.

Butterdejsstænger
6 stk.

2 plader butterdej (fra frost)
½-1 spsk frisklavet basilikumpesto
pisket æg

Rul de to plader butterdej med en kagerulle, så de bliver 20-30% større. Smør den ene butterdejplade med pesto og læg den anden plade over. Skær dejen i aflange stykker og sno dem. Læg dem på en bagepapirbeklædt bageplade, pensl dem med pisket æg og bag dem ved 200 grader i 12-15 minutter.

Lad dine butterdejsstænger køle lidt af, inden du serverer dem som snack eller som tilbehør til en suppe.

Note: Saftige og sprøde på samme tid. Et fin form for tilbehør til en forret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *